Sider

tirsdag den 28. august 2012

Shopping i Frankrig


Noget af det bedste ved at være på ferie (for mig i hvert fald) er alle de fantastiske shoppingmuligheder! Og da jeg for en måneds tid siden var to uger i Sydfrankrig, var dette bestemt også tilfældet. Jeg var både i Nice, Cannes, Saint-Tropez og Monaco, så der var rigeligt med muligheder for at shoppe, og havde jeg haft flere midler at gøre med, er jeg sikker på jeg var gået totalt amok. Men det gjorde jeg så heldigvis ikke, da jeg (for det meste, hæhæ) er ansvarlig med min økonomi. En del shopping blev det nu alligevel til! Det jeg stort set altid køber mest af, når jeg er på ferie, er make up, da man tit kan få nogle lækre mærker, som vi ikke har herhjemme i Danmark. Jeg er ikke så god til at købe tøj på ferier, da jeg hader at skulle prøve tøj, når der er meget varmt udenfor, og så er der generelt også proppet med mennesker, og så får jeg bare totalt stress (jeg er fra landet, så kan ikke altid håndtere storbyer, haha). Men anyways, det jeg købte i år er således:

Bælte og sløjfefingerring fra Camaieu
To fine og ret billige småting jeg fandt i en butik, der var sådan lidt H&M-agtig. Ja, der er ikke så meget mere at sige om det! :)

Top fra Zara
Zara laver jo så meget lækkert tøj, men det er desværre alt for sjældent, jeg kommer i deres butikker, fordi de simpelthen ligger for langt væk. Det blev desværre ikke til de helt store køb i Frankrig heller, da der var utrolig mange mennesker i butikkerne og ja, jeg som sagt bare ikke er så god til at købe tøj på ferier. Men det blev dog til en løs tanktop med noget skeletprint på, som jeg synes, er vældig fin og meget casual. Dog ikke noget super særligt ;)

Revlon Lip Butter i farven "Strawberry Shortcake"
Jeg har længe hørt folk rose disse på youtube (beauty-videoer på youtube er en af mine guilty pleasures), og jeg havde derfor allerede hjemmefra bestemt, at jeg ville have en af dem med hjem, da man jo desværre ikke kan købe Revlon i Danmark. Og det blev så en meget neutral pink farve, der er perfekt til hverdagen, og konsistensen er bare så fantastisk - totalt som en læbepomade!

Maybelline Color Tattoo i farven "On and on Bronze"
Jeg er stor fan af MAC's paint pots, og da jeg så at disse tilsvarende cremeøjenskygger fra Maybelline endelig ville komme til Danmark, blev jeg ellevild. Men blev dog ret skuffet over farverne på det danske marked. Men så fik jeg heldigvis fat i denne smukke bronzefarvede én i Frankrig, og så var jeg glad ;)

MAC blush i farven "Pinch O' Peach"
Har længe gerne villet eje denne smukke, pink-lyserøde blush fra MAC og da den "kun" kostede omkring 150, mod 175 kr herhjemme, så valgte jeg at slå til! Så har jeg endelig lidt flere blushes at skifte i mellem - blush er nemlig bare noget af det allervigtigste make up for mig.

OPI neglelak i farven "Stranger Tides"
Var på tilbud til omkring 30 kr, hele 70%, i en Sephora i Cannes, så den kunne jeg ikke undvære. En smuk, sart og støvet lys grøn farve fra OPI's Pirates of the Caribbean kollektion :)

Benefit "They're Real" mascara
Jeg kunne totalt have købt hele Sephora-butikken på hovedgaden i Nice, men jeg nøjedes dog med denne ene ting, jeg rent faktisk har brug for, nemlig den populære og meget roste mascara fra Benefit. Jeg har først lige taget hul på den for et par dage siden, men jeg er allerede meget imponeret over den, så det var bestemt et godt køb!

Derudover fik jeg også handlet lidt hos grænsen på vej hjemover. Ved godt det er lidt fy-fy i forhold til den danske statskasse (som jeg elsker!) og sådan, men vi gør det altid kun den ene gang om året, og der er ikke engang plads til at købe ret meget. For mig blev det til lidt Venus-barbergrej, Nutella, Knorr pastasaucer, et par Dr. Pepper sodavand og ellers bare lidt slik. Skønt! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...