Sider

torsdag den 6. september 2012

Minnie & Camilla reunited


Ja, så er jeg allerede hjemme ved mine familie og dejlige hund igen! Jeg har nemlig som sagt en fridag fra skolen i morgen, og da min mor holder 45-års fødselsdag i morgen aften tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne komme i dag, så jeg kan hjælpe til og have bedre tid til at gøre mig klar osv. i morgen, i stedet for at bruge tiden på at rejse. Jeg tager først hjem til mig selv igen søndag, for lørdag skal der nemlig ske noget helt forfærdeligt! Jeg skal have HPV-vaccinen :( Jeg er skam taknemlig over, at den overhovedet findes, og at den oven i købet kan fås gratis, men mig og nåle er altså bare ikke et godt match! Men jeg skal jo selvfølgelig have den, så det skal bare overstås. Indtil da kan jeg dog ikke undgå at ryste lidt i bukserne over det. Håber virkelig ikke jeg besvimer, som min søster gjorde, da hun fik den første gang! ;)

I dag havde jeg bare en hurtig dag i skolen, hvor vi skulle på virksomhedsbesøg, fordi vi skal lave et fiktivt magasin til dem som en skoleopgave. Jeg var allerede hjemme igen til middag, så derefter pakkede jeg bare det sidste, vaskede op og ellers et par timers buskørsel og så var jeg hjemme ved mine forældre igen. Her til aften bagte min mor og mig så de lækreste macarons, der skal serveres i morgen til hendes fødselsdag. Godt nok sprækkede de lidt i ovnen, men de smager stadig så godt! Glæder mig totalt til alt det lækre mad i morgen ;)


4 kommentarer:

  1. Jeg skal også have HPV-vaccinen på lørdag, så kan vi frygte den dag sammen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja! ;) Jeg synes nu slet ikke det var så slemt som jeg havde troet!!

      Slet
  2. söt hund & kakan ser goo ut.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hun er så dejlig og kagen var bestemt rigtig god! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...