Sider

fredag den 19. oktober 2012

Fredagshygge og MAC


Sikke en travl og mærkelig dag! Vejret har bare været én lang grå og våd affære, og det føles slet ikke som om, det overhovedet nåede at blive lyst i dag. Så trist! Men jeg gik hen på skolen i øsende regnvejr for at printe tre praktikansøgninger ud, som jeg skal ud og aflevere på mandag. Derefter skyndte jeg mig hjem igen (i endnu mere øsende regnvejr), hvorefter jeg jo skulle ind til min halve times gratis MAC-makeupsession, hvorefter jeg også lige ville handle ind til aftenen og kigge lidt butikker. Men så viste det sig, at jeg var kommet hjemmefra uden min pung, så den måtte jeg hjem og hente efter, jeg havde fået lagt makeuppen. Typisk mig!

Derefter fik jeg så endelig handlet ind osv., og da jeg så endelig kom hjem igen, var det faktisk tid til aftensmad. Der fik jeg en lækker frysepizza fra Føtex's princip-mærke. Det er altså bare den bedste pizza, man kan få på frost! Ellers har jeg bare nydt et par glas cola, Ben & Jerry's og ikke mindst et skønt nyt afsnit af The Vampire Diaries. Så alt i alt en helt og aldeles godkendt fredag aften! ;) Her om lidt vil jeg se videre på den første sæson af Mad Men, som jeg endelig er startet på at se takket være Netflix.

Her er desuden et billede af den makeup, jeg fik lagt hos MAC. Det var jo kun en halv time, så der var ikke tid til den helt store festmakeup. I stedet blev det bare et naturligt hverdagslook, dog med en let vinget eyeliner for at gøre det lidt mere dramatisk. Så jeg var super godt tilfreds - dog tror jeg, jeg kunne have gjort det ligeså godt selv, men det var nu helt vildt sjovt, at en anden lagde min makeup for en gangs skyld :)


Jeg beklager mit crazy hår på billedet, men mit hår har virkelig sit eget liv, når der er fugt i luften, det er så trælst. Og så havde mine øjenvipper bare den værste dag i dag - så skønt!

Men ja, god fredag aften og weekend til alle! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...