Sider

onsdag den 17. oktober 2012

Netflix er kommet til Danmark!


Jeg har længe glædet mig til, at Netflix ville komme til Danmark, så da det i går blev lanceret, skyndte jeg da også at tilmelde mig. Og det bedste ved det hele? Man får den første måned helt gratis! Hvis du ikke kender til Netflix, så er det en tjeneste, hvor man betaler 79 kr om måneden, og så har man fri adgang til alle de film og tv-serier, der er til rådighed på siden. Altså faktisk som Spotify bare for film og tv i stedet for musik. Jeg synes virkelig, det er et fedt koncept, specielt fordi sådan noget netop er med til at stoppe piratkopiering, da det stadig er så tilpas billigt, at folk kan overskue at betale for det. Eller det går jeg da i hvert fald ud fra ;)

Jeg har kun lige hurtigt prøvet at afspille noget i går, da jeg tilmeldte mig, men det virker til at virke super fint, også på en mac, som jeg jo bruger! Det eneste, jeg dog vil sige er, at jeg havde håbet udvalget af specielt tv-serier var lidt større. Men nu er det jo også lige startet op, så mon ikke det gradvist bliver udvidet? Under alle omstændigheder er der dog stadig et rigtig stort udvalg, og jeg kan helt sikkert godt se mig selv fortsætte med at benytte det efter den første gratis måned er overstået. Det kommer dog lidt an på, hvor meget jeg kommer til at bruge det nu her i den gratis periode :) Men jeg synes i hvert fald, det er et rigtig godt koncept, og jeg anbefaler helt klart at prøve det - specielt fordi man jo som sagt får den første måned gratis uden nogle forpligtelser overhovedet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...