Jeg har selv en skuffe med øjenmakeup, én med læbeprodukter, én med produkter til ansigtet, én med neglelak, og de nederste to indeholder bare en masse random ting. Men jeg synes i hvert fald det er super dejligt at have det hele organiseret på en så overskuelig måde, og så er hele skuffeelementet ikke så stort, at det står og fylder en hel masse. Det eneste negative, jeg har at sige om det, er, at man godt lidt kan mærke, at det ikke er helt vildt dyrt, da skufferne ikke kører super godt, og ikke har skinner, så de holder sig selv oppe, hvis man kører dem helt ud. Og så larmer skufferne også lidt, da det hele er lavet af et metalagtigt materiale. Men for mig gør det slet ikke noget, og jeg er virkelig glad for det. Hvis man dog leder efter noget, hvor skufferne kører en del bedre, ved jeg dog, at man kan få et lignende, der hedder "Vika Alex", men det koster så også det dobbelte og er noget dybere i skufferne og fylder dermed også mere. Så for mig er "Helmer" helt perfekt!
Her er et lille overview af, hvordan skufferne ser ud inden i et par af mine skuffer. Skuffeopdelerne, jeg bruger, hedder "Antonius" og passer fuldstændig perfekt i skufferne.
En super smart og rigtig billig løsning på mit opbevaringsproblem :)
Helmer skuffeelement er fra IKEA og koster 249 kr.
Antonius skuffeinsats er også fra IKEA og koster 15 kr pr. styk.
Ønskes skuffer med skuffestop kan man i stedet vælge Vika Alex skuffeelement til 500 kr.
Jeg håber at tippet kan bruges! Jeg er i hvert fald rigtig glad for mit system :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar