Sider

torsdag den 29. november 2012

Lidt tidlig fejring af lønningsdag i morgen!

Jeg glemte fuldstændig at blogge i går! Det var først, da jeg lå og skulle falde i søvn, at jeg kom til at tænke på bloggen - meget mærkeligt. Men jeg tror simpelthen, det var fordi, vi fik en stor skoleopgave for i går, så den kørte rundt i hovedet på mig. Sådan er det jo nogle gange ;)

Men i går aftes kom jeg til at lave ulykker! Ej, jeg så på ASOS, at de havde Hunter-fleecesokker på tilbud til bare 90 kroner, hvilket er ret så billigt. De lover jo sne og vintervejr det næste stykke tid, og så er mine Hunter gummistøvler guld værd. Så glæder mig til at få sokkerne, så de kan blive ekstra varme. Jeg købte også sådan en svamp der gør gummistøvlerne mere skinnende, den kostede nemlig kun 18 kr, så den kunne jeg ligeså godt prøve.
Derudover kom jeg også til at købe det lille sæt med minineglelakker fra OPIs James Bond kollektion - ups! Jeg nævnte jo i mit sidste indlæg, hvor meget jeg var faldet for alle farverne, og da dette sæt var 25 kr billigere på ASOS end herhjemme i butikkerne, så kunne jeg altså ikke lade være. Jeg har bare nul rygrad når det kommer til neglelakker, det er forfærdeligt. Men under alle omstændigheder glæder jeg mig til at prøve de nye farve. De er så utrolig smukke allesammen - er generelt så vild med glitrende lakker for tiden!

Nu vil jeg snart bevæge mig ind til min nabo - vi skal nemlig spise sammen, så det bliver hyggeligt. Og ih, hvor jeg glæder mig til lønningsdag i morgen! November har været lang og trist både vejrmæssigt og ikke mindst økonomisk ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...