Sider

onsdag den 14. november 2012

Lækker mad og hverdagssnak

I dag blev jeg desværre nødt til at blive hjemme fra skole, da jeg vågnede op og var sindssygt svimmel. Det døjer jeg med en gang i mellem - heldigvis varer det ikke så længe, så jeg havde det allerede fint igen i eftermiddags. Det udnyttede jeg ved endelig at tage mig sammen til at løbe en lille tur. Og puha, hvor var det forfærdeligt. Jeg er bare så dårlig til at dyrke motion desværre! Føler altid jeg er ved at dø og får de sygeste opkastfornemmelse. Ugh :(

Nå men efter løbeturen gik jeg i gang med at lave mad. For én gangs skyld fik jeg ikke pasta ;) Det blev nemlig til ovnbagte kartofler med timian og paprika, en råkostsalat, og ikke mindst stegte løg og champignoner. Det er alt for sjældent jeg laver så mange forskellige ting til aftensmaden, for det var i hvert fald rigtig lækkert! :)


I morgen drager jeg hjem til mine forældre igen. Jeg skal dog for første gang i over 2 måneder ikke arbejde overhovedet i weekenden - kan slet ikke forklare, hvor skønt det er, specielt efter sidste weekend. Men grunden til at jeg så alligevel skal hjem til dem er, at jeg i morgen aften skal i biografen og se den sidste del af "Breaking Dawn" sammen med min mor og søster. Det er en lille tradition vi har fået gennem årene, så det kunne jeg jo ikke gå glip af, specielt ikke når jeg alligevel har fri fra skole fredag :) Derudover skal jeg også have min 2. HPV-vaccination på lørdag og sådan noget skal man jo have sin mor med til, ikke? Det skal jeg i hvert fald ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...