Sider

søndag den 16. december 2012

Juletravlhed og opgaveskrivning


Så gik der igen en weekend uden blogindlæg fra mig, men jeg har haft ret travlt og er desuden stadig vildt forkølet så mit energiniveau er noget lavere end normalt. Jeg var hjemme ved mine forældre sidst på eftermiddagen i fredags, hvorefter vi fik besøg af nogle venner af familien til spisning. Vi spillede også pakkespil, hvor jeg vandt hele to gaver! Da de tog hjem var jeg nødt til at gå i seng, da jeg skulle op og på arbejde om lørdagen.

Jeg har dog rigtig svært ved at sove, når jeg er forkølet, og jeg endte med kun at få nogle få timers søvn natten til lørdag, så jeg var helt smadret, da jeg kom hjem fra arbejde. Så lørdag aften gik bare med lidt familiehygge med Bezzerwizzer, og så gik jeg ellers tidligt i seng. I dag var mine forældre så søde at køre mig hjem, og så fik vi lækre hjemmebagte æbleskiver :)

I morgen skal jeg have købt de sidste julegaver, og ellers skal jeg gerne få lavet en masse på min skoleopgave, som skal afleveres en af de første dage i januar. Jeg føler mig bare så skrækkelig uinspireret denne gang, så jeg er lidt frustreret over det. Men jeg håber da, jeg alligevel får fundet på noget. Jeg kommer dog generelt til at have ret travlt med skolen denne uge - lidt trælst lige her op til jul, men sådan er det desværre bare..

Mit liv er bare SÅ spændende, hva'? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...