Sider

lørdag den 29. december 2012

Lidt udsalgsshopping..


Bloggen er desværre lang fra min førsteprioritet disse dage! Jeg har været på arbejde både i dag og i går, og har desuden en skoleopgave, der skal afleveres den 2. januar, så den kommer til at tage al min tid her de næste dage. Trælst at bruge feriedagene på en skoleopgave, men det får man jo ud af ikke at kunne blive færdig med opgaver i god tid!

Men udsalget er jo for alvor gået i gang i butikkerne nu, og de sidste par dage er jeg faldet over et par gode tilbud på internettet. Den første ting er -surprise!- en neglelak. Endnu én fra OPIs smukke Skyfall kollektion. Denne farve hedder "Her Majesty's Secret Service", og jeg har længe beundret farven. Alle lakkerne fra Skyfall kollektionen er lige nu på tilbud til bare 68 kr på ASOS.com, og så slog jeg selvfølgelig til og købte denne farve. Og Asos har jo gratis fragt så der kom slet ikke noget ekstra oveni prisen. Win!

Derudover synes jeg selv, jeg gjorde noget af et kup på Nelly.dk den anden dag. Jeg fandt et par Levis jeans meget lig dem jeg købte for noget tid siden (som er mine absolutte yndlingsjeans!) bare i en klassisk sort farve til en beskeden pris på bare 225 kr - hele 70% rabat! Er helt skeptisk over, om der er noget galt med dem eller hvad, siden de er sat så meget ned, men nu får vi se, når jeg modtager dem i næste uge. Jeg kan dog se, at de allerede er væk på siden, så de er nok for længst udsolgt. Men jeg glæder mig i hvert fald til at modtage mine, og så håber jeg bare de er ligeså fantastiske, som mit det andet par :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...