Sider

tirsdag den 8. januar 2013

En travl, men produktiv dag


Jeg skulle jo have været hjemme i min lejlighed allerede i går, men jeg var svimmel og havde hovedpine hele dagen i går, og da jeg først havde noget, jeg skulle i forbindelse med skolen i dag, besluttede jeg at vente med at tage hjem til i morges. Derfor kom der ikke noget blogindlæg i går, for jeg havde det simpelthen for dårligt.

Men i dag brugte jeg et par timer på transport i formiddags, hvorefter jeg skulle hen på skolen til evaluering af mit projekt. Fik en ganske fin tilbagemelding, så det er jeg godt tilfreds med. Derefter skulle jeg ud og handle stort ind, da jeg jo har boet hos mine forældre de sidste uger, så havde absolut ingenting. Jeg var nær aldrig kommet hjem, så tungt var mit indkøbsnet!

Da jeg havde handlet ind, løb jeg mig en lille tur, og da det var overstået lavede jeg en lækker smoothie med min nye skønne blender. Så i dag har været en god dag i forhold til mit sundhedsprojekt; sund mad, hård cykeltur til og fra skole, styrketræning af armene ved at løfte mine tunge varer (haha!) og ikke mindst en løbetur. Jeg håber i morgen bliver ligeså god! :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...