Sider

torsdag den 3. januar 2013

Hvad jeg glæder mig mest til i 2013


To skønne koncerter
Dette forår byder på to koncerter, som jeg glæder mig rigtig meget til - den ene dog lidt mere end den anden. Den første er med Mads Langer, som jeg efterhånden i mange år har været rigtig vild med - han har den skønneste stemme! Jeg så ham live til en udendørskoncert i sommers, og han var virkelig god. Desværre styrtede det ned med regn så jeg nåede ikke at høre så mange sange :( I april skal jeg så til koncert med selveste Lana Del Rey. Det er lang tid siden, jeg sidst har gennemlyttet et helt album så meget som hendes, men jeg elsker det stadig så højt. Hun fascinerer mig så meget, og ja, jeg kan bare overhovedet ikke vente til koncerten - det bliver så fedt! Specielt fordi min søster og jeg dermed også skal på tur til København med hotel, shopping og selvfølgelig koncerten. Fik jeg sagt at jeg glæder mig?? ;)

Store begivenheder i familien
Året 2013 bliver et særdeles travlt år når det kommer til store begivenheder i familien! I februar bliver min farmor 75 år og til marts runder min far de 50 år, så der bliver et par store fødselsdagsfester der. I juni bliver min lillesøster og kusine begge to studenter, og jeg bliver også færdig med min uddannelse. Og til november bliver min søster og kusine begge to 20 år (med 4 dages mellemrum!). Så der bliver bestemt nok at se til, men det bliver jo også bare så hyggeligt, da jeg har den skønneste familie. Det bliver dog ikke til den helt store sommerferie i år pga. alle arrangementerne, men det er nu helt i orden ;)


Filmnyheder i 2013
Året byder også på en masse spændende film, som jeg ser meget frem til at se. Specielt filmatiseringen af Stephenie Meyers "The Host", da jeg virkelig elskede bogen. Derudover bliver det spændende at se, hvordan de får filmatiseret den første bog i serien The Mortal Instruments, nemlig "City of Bones" - jeg var dog ikke ligefrem kæmpe fan af bogserien, men den var okay, så glæder mig til at se resultatet og castet virker lovende. Og så kommer "Catching Fire" jo også - den anden i Hunger Games serien, som jeg er vildt spændt på at se og nok den film, jeg glæder mig allermest til i år. Derudover vil jeg gerne se de to klassikere "Les Misérables" og "The Great Gatsby", og komedierne "The Big Wedding" og "Silver Linings Playbook". Filmatiseringen af Jussi Adler-Olsens "Kvinden i Buret" kommer vist også i år, og den skal helt klart også ses!

Praktikophold og afslutning af uddannelse
Som nævnt bliver jeg jo færdig med min uddannelse her til sommer, og jeg vil dermed forhåbenligt kunne kalde mig færdiguddannet grafisk designer. De næste 3 måneder står for mit vedkommende på et praktikophold ved et trykkeri, og selvom det lige nu føles lidt skræmmende, så er jeg sikker på, det nok skal blive godt. Så jeg skulle i hvertfald gerne få udvidet min horisont en del uddannelsesmæssigt i år, og det bliver spændende at blive færdiguddannet som noget!

Hvad glæder du dig mest til i 2013? :)

3 kommentarer:

  1. Lyder som en masse lækre ting! :-) Jeg kan godt forstå du glæder dig!

    Virkelig god idé til et indlæg, håber det er OK jeg også bruger idéen, med link til dig? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig må du da det! Og du behøver skam slet ikke at linke til mig - tror langt fra jeg er den første, der har lavet sådan et slags indlæg ;) <3

      Slet
  2. Nej, men det kan man jo godt alligevel! :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...