Sider

torsdag den 10. januar 2013

Lidt selvforkælelse og svindleriske kosmetologer


Jeg har før nævnt, at min hud er rigtig træls i perioder for tiden. Derfor havde jeg i går bestilt en tid hos en kosmetologskole til en dybderens af min hud, da det var tiltrængt for min hud og ikke helt vildt dyrt, når det er hos en elev. Det gik dog ikke helt, som jeg havde forventet..

Jeg blev nemlig endnu engang mindet om, at kosmetologer er nogle luskede sataner ;) Det var et virkelig fint sted, men da hun begyndte at undersøge min hud, mente hun ikke, at en dybderens ville være det bedste for min hud, men i stedet en anden behandling. Fint nok - det ved hun vel bedst, tænkte jeg. Men hun sagde ikke noget om prisen på den nye behandling, så det måtte jeg selv spørge om. Prisen på den oprindelige behandling var 225 kr, og så sagde hun, at den nye behandling ville være 50 kr dyrere og koste 295 kr. Når hun nu mente, at det var den bedste behandling til min hud, så tænkte jeg at 50 kr fra eller til vel var lidt ligemeget, og jeg var lidt forvirret så tænkte ikke over at regne efter i hovedet. For enten var hun bare dårlig til matematik eller også var det højst sandsynligt et lille salgstrick, for den var jo rent faktisk 70 kr dyrere. Og så forsøgte hun desuden også at sælge diverse dyre produkter til mig flere gange.

Behandlingen var skam dejlig og sikkert også rigtig god for min hud. Alligevel føler jeg bare ikke helt, jeg fik det, jeg havde forventet. For jeg ville jo have min hud renset godt og grundigt, og jeg fik i stedet en behandling med en masse ansigtsmassage og sådan. Så ja, jeg føler mig vel en smule snydt, selv om det jo som sagt var en skøn behandling. Kan bare ikke undgå at spekulere på, om det bare var for at tjene ekstra penge, at hun anbefalede den behandling i stedet.

Jeg er måske også bare lidt mistroisk når det kommer til kosmetologer. Sidste gang jeg var ved én havde jeg lidt tør hud, så hun smurte noget serum på. Da jeg så skulle betale viste det sig, at det serum kostede 40 kr ekstra. Tak for informationen!

Nå, jeg beklager min rant. Hader bare når man bruger penge på noget, som ikke lever op til forventningerne. Specielt når man ikke har flere penge at gøre med end mig :( Men jeg må vel bare se det som selvforkælelse i stedet for en reel og nødvendig behandling for min hud så..

Billede-credit: link

2 kommentarer:

  1. Forstår dig godt!
    Har også kun samme oplevelse, da jeg skulle have lavet en facemapping.. hun sagde "du har sorte render under øjnene, er det typisk for din familie?" ... det var mascara under øjnene.... omg. :P

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ej hvor kikset altså! :p

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...