Sider

tirsdag den 26. februar 2013

LOST for alle pengene


Årh, beklager at der er lidt stille og kedeligt på bloggen disse dage, men jeg har travlt med at få set så meget "Lost" som overhovedet muligt inden, den bliver fjernet fra YouBio her den 1. marts. Er lige kommet igang med sæson 4, så jeg når overhovedet ikke at blive færdig, men jeg kan lige så godt se så meget, som overhovedet muligt. Ved ikke lige hvad jeg gør derefter! Så ja, de sidste par aftenener har bare bestået af det, og så har jeg lavet lækre smoothies. Yum yum :)

mandag den 25. februar 2013

Lidt nyt pynt til lejligheden


Jeg fik lov til at printe dette billede ud på canvas på mit praktiksted i sidste uge. Derefter klæbede jeg det op på en plade og fik også købt en ramme dertil. I fredags da mine forældre var på besøg fik min far så boret hul i væggen (stenhårde betonvægge er bare det bedste!!) og hængt det op i mit køkken. Så nu hænger det der og pynter så fint. Jeg elsker skylinebilleder fra New York om aftenen, lysene er så smukke! Årh, jeg vil så gerne til New York engang :)

søndag den 24. februar 2013

En hyggelig weekend

Gammelt billede fra 2009 :)

Har haft en skøn weekend sammen med søde Nina! Vi har kigget butikker, spist på Joe & The Juice, set film, spist pizza, drukket cola og ikke mindst indhentet en masse snak. Så det kunne ikke være bedre :) I dag har jeg virkelig bare dovnet. Har dog fået vasket en del tøj, men det er også det eneste fornuftige. Nu sidder jeg bare lige og ser lidt optakt til det store Oscarshow inden, jeg skal i seng. Ville ønske jeg kunne være oppe hele natten og se showet, men skal desværre tidligt op og på arbejde på praktikstedet, så det dur ikke :(

fredag den 22. februar 2013

Dagens outfit: Skovmandsskjorten

Skjorte: Only - Top: H&M - Jeggings: Vero Moda 
Støvler: Anna Field - Armbånd: H&M - Læber: MAC "See Sheer"

Jeg havde egentlig dette på for et par dage siden, men ville ikke lige poste to outfitposts i træk, da det bliver lidt for kedeligt! Men det er med min nye skovmandsskjorte - resten er bare holdt i sort, da jeg ikke har nogle jeans, der er helt så mørkeblå som skjorten, og så bliver det bare lidt for rodet farvemæssigt efter min smag, når der nu sker så meget på skjorten i sig selv. Og så selvfølgelig mine elskede brune støvler som jeg elsker sammen med skjorten. Mit ur mangler igen, men jeg har nu endelig fået det tilbage i dag! :)

De sidste par dage har jeg haft lov til at holde fri fra praktikken, så det har bare været så utrolig skønt! Jeg brugte hele dagen i går på at gøre min lejlighed skinnende ren til, at jeg her i morgen får besøg af min skønne veninde Nina, som jeg ikke har set i hele 2 år nu - det er alt for længe! I dag har jeg haft besøg af mine forældre, da min far skulle ordne et par forskellige ting i min lejlighed. Det er skønt at have sin helt egen handymand til rådighed ;) Derudover har jeg løbet en tur og ellers bare fredagshygget. Så alt i alt en super dag, men er sikker på i morgen bliver endnu bedre - jeg glæder mig så meget til at få besøg!

torsdag den 21. februar 2013

Opskrift: Stegte nudler med grøntsager & cashewnødder


Ingredienser:
Ca. 400 g grøntsager
Ca. 125 g nudler
Cashewnødder
Olivenolie
Soya
Krydderier efter smag (fx chili, paprika og karry)

Fremgangsmåde:
1. Snit grøntsagerne, eller hvis du er doven som mig, så køb en færdig grøntsagsblanding.
2. Varm lidt olivenolie i en wok og steg grøntsagerne i olien.
3. Tilsæt soya og krydderier efter smag (jeg har brugt salt, peber, chili, paprika og lidt karry) og vend cashewnødderne i.
4. Kog nudlerne efter anvisning, gerne med en terning grøntsagsbouillon i vandet. Når de er kogt færdige, så skyl dem med koldt vand, så går de ikke så nemt i stykker.
5. Vend nudlerne med grøntsagerne i wok'en og steg det hele hurtigt.

Og så er det sådan set færdigt! Super hurtigt, nemt og ikke mindst lækkert :)

onsdag den 20. februar 2013

Renseprodukter: Min aftenrutine til kombineret hud


At rense og passe på sin hud er super vigtigt. Jeg har før fortalt, at min hud det sidste halve års tid, harværet lidt problematisk mht. urenheder. Den er dog imidlertid blevet så meget bedre i løbet af den sidste måneds tid. Jeg er slet ikke sikker på, had der har gjort forskellen. Måske er det nogle af produkterne, jeg bruger eller også er det den ansigtsbehandling, jeg fik i januar. Eller også ville den have makket ret under alle omstændigheder, og det er måske bare noget hormonelt? Hvem ved - her er dog de produkter, jeg bruger til min hud, og som virker godt for mig. Min hudtype er forresten kombineret :)

Step 1 - Afrensning
Matas 2-fase Øjenmakeup Fjerner, 50 kr: Jeg bruger denne øjenmakeupfjerner til netop det - at fjerne øjenmakeuppen. Dette er ikke nødvendigvis min yndlings af slagsen, og jeg plejer at bruge lidt forskellige alt efter, hvad der lige er på tilbud osv. Denne fjerner nemt og blidt makeuppen, dog har den det med at irritere mine øjne en lille smule efter, jeg har brugt den. Ikke noget helt vildt, de kan bare godt løbe en smule i vand, men det går nok.
Derma Rensegel, 60 kr: Indpakningen på dette produkt er blevet lavet om, siden jeg købte denne, men jeg går ud fra, at produktet stadig er nogenlunde det sammen indeni. Jeg har brugt denne i mange år, og den fungerer super godt. Den er virkelig mild og naturlig, men fjerner effektivt makeuppen og renser huden godt igennem.
Body Lab Facial Sponge, 27 kr: Jeg bruger altid disse svampe til at påføre og fjerne rensegel'en fra Derma med. De fungerer eksfolierende og er super økonomiske, da de kan vaskes.

Step 2 - Fugt
La Roche-Posay Effaclar Duo, 144 kr: Da min hud var rigtig træls for et par måneder siden, købte jeg denne fugtgel, da jeg havde hørt en masse godt om den på youtube. Det er en fugtgel, der er beregnet til uren hud og giver fugt samtidig med, at den renser huden og modvirker urenheder. Denne kan måske være én af grundene til, at min hud er blevet bedre. Det er som sagt svært at sige, men jeg tror helt sikkert, den har haft en positiv virkning. Jeg bruger den som en fugtgivende creme hovedsageligt i t-zonen hver aften. Før brugte jeg bare en almindelig dagcreme i hele ansigtet, men jeg tror simpelthen, det har været for fedtet til min hud. Derfor er denne så fin, da den er let og slet ikke stopper porerne til.
Matas Dagcreme til normal hud, 60 kr: Denne creme bruger jeg de fleste aftener, de steder, hvor min hud er mere tør, og derfor har brug for mere fugt. Den er ganske udmærket, og jeg kan super godt lide, at der ikke er parfume i den.

Og det er sådan set det! Jeg tror på at holde det så simpelt og med så få produkter som muligt. Jeg mangler dog at anskaffe mig en øjencreme, jeg glemmer det bare altid..

tirsdag den 19. februar 2013

Dagens outfit: Armyjakken

Jakke: Only - Basistrøje: H&M - Jeans: Levi's - Tørklæde: H&M Divided
Støvler: Anna Field - Armbånd: H&M - Læber: MAC "See Sheer"

Dagens outfit med min nye, fine armyjakke! Jeg fryser sådan for tiden, så derfor var det nødvendigt med et tørklæde også. Jeg elsker kombinationen med den kakigrønne farve og de brune støvler og armbånd - det eneste der mangler, er mit guldur, men det er allerede løbet tør for batteri (købte det i august), så det er til batteriudskiftning det sted, jeg købte det, hvilket er i mine forældres by. Så der går lige lidt tid inden, jeg får det tilbage - jeg savner det allerede :(

mandag den 18. februar 2013

Hyggedag med mor og shopping


Så skal vi vist lige tilbage i en god rytme på bloggen igen! Har haft en rædselsfuld weekend på jobbet og havde sent fri begge dage, så derfor har jeg simpelthen været for træt. Men i går efter arbejdet skulle jeg heldigvis ikke tænke på at komme hjem med bus - min mor kørte mig nemlig hjem, da hun har vinterferie denne uge. Derefter blev hun så hos mig og sov, og da jeg havde en fridag i dag, så var vi på en hyggelig shoppetur sammen.

Jeg var på udkig efter en kjole til min fars kommende 50 års fødsesldagsfest, hvilket har været noget af en opgave, da der er utrolig få kjoler i butikkerne lige for tiden - ved ikke hvorfor, men der har virkelig bare ikke været ret meget at vælge i mellem. Men jeg endte heldigvis med at finde én alligevel. Den er fra en Vero Moda outlet, og var sat ned fra 400 til bare 150 kr - noget af et tilbud! Og den er super sød og enkel, og så var jeg bare lettet over endelig at finde én, jeg kunne lide. Så det var en succes :)

Derudover har jeg også modtaget min armyjakke fra Only. Jeg fik den sendt hjem til mine forældres hus, så derfor har jeg først fået den med hjem nu. Men jeg er super glad for den og fik allerede indviet den i dag. Derudover har jeg også købt et par basisting fra H&M; en sort basistrøje og et par sorte joggingbukser til arbejdsbrug. Så det har været en super skøn dag, mest af alt fordi jeg tilbragte den med min skønne mor :)

søndag den 17. februar 2013

En lille gave med posten..


Se hvad jeg fik med posten i går! Et helt personligt signeret (med mit navn!!) valentinskort fra selveste Ian Somerhalder - WHAAAT?!
Ej, jeg måtte betale en smule penge for det, men pengene gik til et godt formål, og det var småpenge, så kunne simpelthen ikke lade være ;) Hvis du ikke ved hvem Ian Somerhalder er, så er han én af skuespillerne fra The Vampire Diaries, som jeg jo elsker (han var også med i LOST), men endnu vigtigere så er han fantastisk engageret i bæredygtigt miljø og dyrevelfærd og ja, så er han jo bare super lækker at se på - lige en mand efter mit hjerte, haha :)

torsdag den 14. februar 2013

Opskrift: Frisk pasta med rucolapesto og rejer


Ingredienser
1 pakke frisk spaghetti (fx Pastella)
150 g rucola
150 g rejer
75 g ristede pinje- eller solsikkekerner
2 spsk. revet parmesan
1 fed hvidløg
½ dl olivenolie
Salt og peber

Fremgangsmåde
1. Skyl og tør rucolaen og læg størstedelen af bladene i en blender.
2. Blend rucolaen med hvidløget, den revne parmesanost, pinje-/solsikkekerner (gem evt. lidt af dem til serveringen), halvdelen af olivenolien og tilsæt salt/peber efter smag.
3. Kog pastaen efter anvisning.
4. Varm resten af olien i en wok og vend rejerne i.
5. Tilsæt pasta og pesto i wok'en og og vend det hele sammen.
6. Servér med lidt frisk rucola, lidt pinjekerner og drys med en smule parmesan. Velbekomme!

Jeg lavede denne ret i går aftes inden jeg blev dårlig, så derfor kommer den først op på bloggen nu. Opskriften stammer oprindeligt fra en flyer, jeg fik i et supermarked fra Pastella, men jeg er så glad for den, at jeg ville dele den her - har dog tilladt mig at ændre et par ting her og der :)

Småsygdom og LOST-maraton


Beklager tavsheden på bloggen, men jeg har simpelthen været så træt og ved siden af mig selv de sidste par dage, og det kulminerede åbenbart i lidt opkast i går aftes. Super hyggeligt! :( Så jeg blev hjemme fra praktikken i dag, da jeg ikke ville risikere noget. Jeg har det dog bedre nu, selvom appetitten stadig ikke er 100%, men det går jo nok.

Jeg har derfor brugt dagen i dag på at flad ud på sofaen til LOST. Jeg er næsten færdig med sæson 2 nu, men YouBio har kun serien indtil slutningen af denne måned, så det er nok tvivlsomt, at jeg når at få set den færdig (der er 6 sæsoner i alt!) inden da med min begrænsede tid lige pt. Men god er den i hvert fald! :)

mandag den 11. februar 2013

Dagens outfit og halvrund fødselsdag

Top, cardigan og skjorte: H&M - Jeans: Levi's - Støvler: Anna Field - Ur: Michael Kors

Årh, jeg er så utrolig træt her til aften, så dette bliver noget kort, for jeg skal helt sikkert snart i seng! Men lige et hurtigt dagens outfit, som dog er lidt svært at se ordentligt, da der har været mørkt og overskyet hele dagen (og så er der faldet totalt meget sne igen - hvad sker der?!). Tørklædet er i virkeligheden bordeauxrødt, men ser totalt sort ud på billedet, og leopardprikkerne på cardiganen er heller ikke sorte, men brune. Hader dårligt lys! Men alt i alt et super casual og behageligt outfit, der dog stadig ikke var alt for kedeligt pga. cardiganen :)

Min farmor bliver hele 75 år i dag, så jeg var egentlig inviteret til en lille fødselsdagsmiddag bare for børn og børnebørn her til aften, men det ville simpelthen blive for hårdt at skulle frem og tilbage med bus, og jeg ville komme alt for sent i seng, og hun holder alligevel en stor fødselsdag her snart. Men fordi jeg nu ikke kunne komme med, var min farmor så sød at give mig penge til en pizza her til aftensmad, så det her jeg hygget mig med, selvom jeg selvfølgelig helst ville have været med til fødselsdagen :) Men tillykke søde farmor <3

søndag den 10. februar 2013

En sjælden produktiv søndag


Mange gange når jeg har en fridag er jeg indbegrebet af dovenskab. I dag var dog en sjælden undtagelse, hvor jeg rent faktisk fik lavet alt det, jeg havde planlagt. Jeg fik gjort lidt rent, skiftet sengetøj, vasket tøj og ikke mindst bagt nogle lækre rugstykker, jeg skal bruge til madpakken. Det var godt nok bare én af de der Amo-blandinger, men jeg er stadig stolt over, at jeg kunne finde ud af at lave dem, og de er super lækre!

Derudover fik jeg også løbet en tur. Jeg løb lidt længere end jeg plejer, og det gik overraskende godt, selvom jeg stadig døjer med smerterne i mine ben. De er da også noget ømme nu, men jeg bliver nødt til at finde ud af, om det bare er fordi jeg er i dårlig form eller hvad ;)

lørdag den 9. februar 2013

En ny skovmandsskjorte og skøn familiehygge


Jeg har haft en super hyggelig dag! Mine forældre, søster og ikke mindst søde Minnie kom og besøgte mig, og vi var lige et hurtigt smut ude og shoppe, hvor jeg faldt over denne skjorte i Vero Moda. Jeg har før kigget på og prøvet den, men jeg synes den var lidt for dyr. I dag fandt jeg den dog på tilbud til bare 100 kr, og så slog jeg da selvfølgelig til. Kan super godt lide "skovmandsskjorter", men har ikke én i disse klassiske farver, og så er jeg vild med nitterne på lommerne, hvilket gør den lidt mere feminin. Så den glæder jeg mig helt vildt til at få prøvet!

Efter shoppeturen hyggede vi med lidt fjernsyn og fastelavnsboller, hvorefter vi hentede mad fra Sunset. Derefter kørte de hjem igen, og nu sidder jeg ellers helt alene tilbage. Ej, det er nu fint nok - jeg savner bare allerede Minnie så meget. Det er skrækkeligt, som jeg elsker den hund! Men ja, en skøn dag med familien, så det kunne ikke være bedre :)

P.S. Jeg har endelig fået lavet en "Om mig" side, så læs den endelig, hvis du er interesseret..

fredag den 8. februar 2013

Dagens outfit og de skrigende bukser

T-shirt, blazer og tørklæde: H&M - Jeggings: Vero Moda - Støvler: Anna Field
Ur: Michael Kors - Armbånd: H&M - Læber: Rimmel Kate Moss "107"

Lige et lille dagens outfit her på sådan en ellers ret uheldig dag. Elsker blazeren og bare blazere generelt, men jeg synes de er så ubehagelige at have på - de er kolde og man kan ikke bevæge sig ordentligt i dem. Er jeg den eneste, der har det sådan? Men jeg trodsede mit ubehag i dag, og det gik egentlig ganske fint alligevel, og de er bare så fine og klassiske! :)

Når jeg nu alligevel var i gang med at tage billeder, kunne jeg ligeså godt få prøvet mine nye skrigende koralfarvede bukser, og det blev til dette outfit, der beder til varmere tider:

Samme som før med undtagelse af:
Bukser: H&M - Ballerinasko: Karizma

Farven er heftig, men sammensat med neutrale farver, så er de slet ikke så skræmmende, men derimod super fine - specielt til den kommende årstid, som jeg glæder mig utrolig meget til! :)

Det var altså bare ikke min dag..


For at sige det mildt så har jeg ikke just haft jordens bedste dag - tingene gik ligesom bare ikke min vej. Det startede med, at jeg havde lidt travlt, da jeg skulle ud af døren i morges. Derfor tænkte jeg ikke over, at jeg kom til at tage den forkerte jakke på, det opdagede jeg først, da jeg var kommet på arbejde. Og det betød, at mine nøgler og min mobiltelefon var låst inde i min lejlighed, og jeg havde ingen ekstranøgle med, så ja, jeg låste mig selv ude af min lejlighed for allerførste gang. Nøj, hvor var jeg sur på mig selv!

Nå, men jeg fandt nummeret til min vicevært, men han havde ikke nogen nøgle til min lejlighed, og de eneste der ellers har en nøgle til min lejlighed er mine forældre som bor alt for langt væk til, at de kunne komme med den. Så jeg måtte bide i det sure æble og ringe efter en låsesmed. Jeg fik at vide, at han ville være der om præcis en halv time, så jeg begav mig hjem, og var der til det aftalte tidspunkt. Der kom så bare ikke nogen låsesmed. Først efter at jeg havde stået 35 minutter i kulden og ventet (og var SÅ frustreret) kom han. Det tog et par minutter at få døren op, og så var jeg ellers 550 kr fattigere. Sikke noget lort altså! Halleluja for at det er weekend nu - det er da et lille plaster på såret trods alt :)

torsdag den 7. februar 2013

Tip: 50% på armyjakke fra Only


Jeg har før snakket om camouflage- og armyjakker, da jeg synes de er ret fede - de er bare ikke særlig SU-budgetvenlige, specielt når det måske ikke er en trend, der holder særlig længe. Jeg blev derfor rigtig glad, da jeg her den anden dag opdagede, at den ovenstående model (i begge farver) er sat ned med 50% på Only.com, så de nu kun koster 180 kr stykket! Det er da lige til at overkomme.. Tilbuddet gælder dog kun på deres hjemmeside, ikke i butikkerne. Men jeg har selv bestilt den ensfarvede model, da jeg tror jeg vil blive ret hurtigt træt af camouflageprintet. Så jeg glæder mig helt vildt til at modtage den, og ville selvfølgelig lige dele tilbuddet med jer! :)

Se jakken lige her på Only.com

onsdag den 6. februar 2013

Lidt shopping...


Jeg var på en lille shoppetur i eftermiddags og kom hjem med et par småting. Jeg havde et gavekort på 50 kr til H&M, der skulle skulle bruges denne uge (I ved, én af de der promotion cards de nogle gange giver), så der røg et par ting med hjem. Planen var egentlig bare at jeg skulle have en ny sports-bh, men derudover faldt jeg også for tørklædet og nogle lidt vilde bukser. Jeg har allerede samme model i mintgrøn, men de er nu på udsalg til bare 50 kr (jeg gav 179 for de mintgrønne dengang - bittert!), og så kunne jeg altså ikke modstå disse selvom farven måske er en smule hidsig. Ej, det er en skøn farve her til forår, så jeg glæder mig til at få prøvet dem! :)

tirsdag den 5. februar 2013

En tiltrængt løbetur på en tiltrængt fridag


Jeg var simpelthen så heldig at få lov til at få en fridag fra praktikken i dag. Nu arbejdede jeg jo også i weekenden, så det var bare så skønt og tiltrængt! Så jeg havde bestemt, at jeg ikke ville lave mere end højst nødvendigt i løbet af dagen, så jeg sov indtil jeg vågnede af mig selv, og har mest bare dovnet hele dagen. Jeg fik dog løbet mig en lille tur efter en lidt for lang pausen uden løb, og ellers bare handlet ind til ugen. Så dagen har været helt igennem skøn :)

mandag den 4. februar 2013

Det ultimative eneboermad


Jeg bor jo alene, og så er det jo altså bare ikke hver dag, jeg gider at tilberede den helt store festmiddag til mig selv. Derfor er det der med pasta og pastasauce bare en dejlig nem klassiker for mig - det er noget bedre end pasta med ketchup, som jeg slet ikke bryder mig om.

I Tyskland kan man købe disse fantastiske pastasaucer fra Knorr, der bare skal blandes i vand og så er de færdige efter 2 minutter. Jeg kan meget bedre lide dem end Dolmiosaucer osv. og så ender man heller ikke med at smide et halvt glas ud. Og prisen? Tror de koster omkring en 1 euro pr. brev. Det er da lige til at overkomme. Så når jeg en sjælden gang er i Tyskland, skal jeg lige love for, at jeg køber en stor mængde med hjem. Så hvis du ligesom mig har en hang til utrolig nem mad, så tjek disse ud næste gang, du er i Tyskland :)


Super nemt og lækkert! Dog ikke særlig nærende og sundt, men whatevs.. :)

søndag den 3. februar 2013

Et glædeligt gensyn og travl weekend

(Billedet er fra december)

Jeg beklager tavsheden på bloggen de sidste dage, men jeg har haft andre ting at se til. Har været hjemme ved mine forældre på weekend, fordi jeg skulle arbejde. Jeg havde jo efterhånden heller ikke set min lille dejlige hund i to uger, så det var så ufattelig skønt at se hende igen! Og resten af min familie selvfølgelig også ;)

Weekenden har jo selvfølgelig bestået meget af arbejde, men ellers har jeg bare hygget mig med familien, så jeg har stort set ikke haft min computer tændt. Og så har jeg jo desværre også brugt en del tid på hjemtransporten i dag, så nu når jeg endelig var hjemme har jeg bare brugt aftenen til at flade ud på sofaen til "Borgen" og derefter "The Blind Side". Det var så tiltrængt! :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...