Sider

fredag den 8. februar 2013

Det var altså bare ikke min dag..


For at sige det mildt så har jeg ikke just haft jordens bedste dag - tingene gik ligesom bare ikke min vej. Det startede med, at jeg havde lidt travlt, da jeg skulle ud af døren i morges. Derfor tænkte jeg ikke over, at jeg kom til at tage den forkerte jakke på, det opdagede jeg først, da jeg var kommet på arbejde. Og det betød, at mine nøgler og min mobiltelefon var låst inde i min lejlighed, og jeg havde ingen ekstranøgle med, så ja, jeg låste mig selv ude af min lejlighed for allerførste gang. Nøj, hvor var jeg sur på mig selv!

Nå, men jeg fandt nummeret til min vicevært, men han havde ikke nogen nøgle til min lejlighed, og de eneste der ellers har en nøgle til min lejlighed er mine forældre som bor alt for langt væk til, at de kunne komme med den. Så jeg måtte bide i det sure æble og ringe efter en låsesmed. Jeg fik at vide, at han ville være der om præcis en halv time, så jeg begav mig hjem, og var der til det aftalte tidspunkt. Der kom så bare ikke nogen låsesmed. Først efter at jeg havde stået 35 minutter i kulden og ventet (og var SÅ frustreret) kom han. Det tog et par minutter at få døren op, og så var jeg ellers 550 kr fattigere. Sikke noget lort altså! Halleluja for at det er weekend nu - det er da et lille plaster på såret trods alt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...