Sider

torsdag den 14. marts 2013

Dagens outfit: Bring out those sneakers!

Blazer: H&M - T-shirt: Gina Tricot - Jeans: Levi's - Sko: Converse
Ur: Michael Kors - Læber: MAC "See Sheer"

Jeg ved godt, at der nogle steder i landet er faldet sne, og de lover snestorm i næste uge. Men for mig er det altså lige pt. blevet forår, for der har bare været smukt solskin så mange dage den sidste uges tid. Det er altså bare SÅ skønt, og så har det også endelig givet mig mulighed for at finde mine Converse frem igen, og gemme støvlerne lidt af vejen. Støvlerne kommer nok desværre i brug igen i næste uge, men jeg nyder pausen, så længe den varer.

Jeg har fundet en gammel favorit frem i form af t-shirten, som har den sødeste illustration af en mops på - så bliver det altså ikke bedre (medmindre det selvfølgelig var en pomeranian som Minnie). Outfittet er rimelig casual, men blazeren gør det lige lidt mere pyntet. Og så får I også lige et billede af mit "nye" hår. Ikke at der er ændret andet end længden, men jeg er i hvert fald super glad for det, og mit hår ser noget tykkere ud, hvilket i sig selv er lidt af en sensation ;)

I morgen efter arbejdet går turen endnu engang hjem til mine forældre, da jeg skal på arbejde i weekenden. Øv! Jeg kan dog se frem til ferie hele påsken - hvis jeg nu altså overlever den stærkt frygtede flyvetur til London, haha.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...