Sider

tirsdag den 19. marts 2013

En travl og spændende tid


Jeg går en noget travl tid i møde med en hel masse spændende ting på programmet. Her på fredag skal min søster og jeg til koncert med Mads Langer, hvor vi nok også skal ud at spise og hygge lidt inden. Koncerten er dog blevet et par timer forsinket, da han tidligere på aftenen også skal være med i X-Factor finalen. Lidt øv, men det går nok alligevel.

Søndag tager min familie og mig til Billund og overnatter indtil turen tidligt mandag morgen går til London! Jeg glæder mig helt vildt til at komme derover for første gang, men jeg har allerede problemer med at falde i søvn om aftenen, fordi jeg er så nervøs for flyveturen. Det er skrækkeligt så ynkelig, man kan være ;) Jeg kommer hjem fra London (hvis ikke jeg omkommer af skræk inden, haha) sidst på ugen, hvorefter jeg skal arbejde i weekenden. 

Ugen derefter er så den allersidste i mit praktikforløb, hvorefter jeg starter op på mit afsluttende eksamensprojekt. Jeg kan slet ikke forstå at de 3 måneder er forsvundet så hurtigt, og det bliver ret sørgeligt at skulle sige farvel til stedet, da jeg er super glad for at være der! Den weekend skal jeg desuden også til min farmors 75 års fødselsdag, så det skal nok blive rigtig hyggeligt.

Den efterfølgende weekend skal jeg så til København med min søster i forbindelse med Lana Del Rey koncerten. Vi skal bo på hotel og udover koncerten også på en lille shoppetur. Det bliver så godt! Så der sker mange spændende ting det næste stykke tid. Lige nu overskygger flyveturen til London dog desværre alt det andet. Det er trælst det skal være sådan, men der er jo ikke så meget at gøre ved det, når man er en kylling som mig ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...