Sider

tirsdag den 12. marts 2013

Første succes med falske øjenvipper


Jeg har ikke selv nogle særlig fantastiske øjenvipper - de er ikke særlig kraftige og heller ikke specielt lange (se evt. her), så jeg har altid været meget fascineret af falske øjenvipper. Desværre har jeg bare ikke rigtig kunnet finde ud af at bruge dem, da de bare aldrig kunne sidde ordentligt fast. Nu har jeg dog fundet ud af, at det simpelthen må have været fordi den lim, der følger med vipperne ikke er god nok. Så derfor købte jeg den ovenstående lim hos MAC, da jeg har hørt den skulle være den bedste, og så virkede det sørme for første gang! Så jeg havde fantastiske vipper til fødselsdagen i lørdags, og selvom de var lidt ubehagelige at have på i starten, så vænnede jeg mig hurtigt til det, og det var helt mærkeligt, da jeg fik dem af igen.

Vipperne er bare fra H&M i "Medium", men jeg klippede næsten halvdelen af dem af, da de ellers var lidt for fake at se på, og af samme grund klippede jeg dem også lidt mere ujævne i længden, da de var lidt for lige skåret over. Men jeg var ovenud lykkelig for resultatet, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil benytte mig af falske vipper. Limen koster 75 kr og kan som sagt købes hos MAC :) Og lige til slut et billede af det færdige resultat:

Hvorfor har jeg ikke selv sådan nogle vipper? ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...