Sider

torsdag den 9. maj 2013

Det gik bare ikke lige i dag..


Ih altså, hvor har jeg bare failet totalt som blogger i dag. Jeg er hjemme ved mine forældre fordi jeg skal arbejde fredag, lørdag og søndag, og jeg har derfor ikke adgang til mit gode kamera, og pga eksamenslæsning har jeg ikke haft tid til at forberede nogle indlæg.

Nå, men dagen i dag har hovedsageligt bare stået på mere eksamenslæsning, så det jeg egentlig havde tænkt på at ville skrive om var en tur til stranden tidligere på dagen, hvor vi gik en lang tur med hunden, og derefter fik de lækreste gammeldags isvafler. Men jeg glemte selvfølgelig absolut alt om at tage billeder - sådan noget sker bare når man giver mig en is. Og når man ingen billeder har, så er det ligesom bare ikke så meget ved jo.

Derfor ville jeg så i stedet skrive lidt om den nye In-Shower bodylotion fra Nivea, som jeg har købt, og er meget spændt på at finde ud af om virker. Men hvad glemmer jeg så selvfølgelig at prøve, da jeg er i bad? Jeg kom nemlig først til at tænke på den, da jeg var trådt ud af badet, og så var det lige lidt for sent. Det er bare typisk. Jeg tror simpelthen det er mit eksamensprojekt, der driller min hjerne lidt, fordi det hele tiden ligger og rumsterer i baggrunden. Jeg glæder mig bare til, det er overstået om en måned!

Men som sagt så skal jeg arbejde de næste tre dage, så der bliver der desværre nok også lidt sparsomt med indlæg, men jeg skal prøve at opdatere i hvert fald bare en lille smule ;)

2 kommentarer:

  1. Hvilken bog er det der? Den ser interessant ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er "Kunsten at lave blade" af Flemming Sørensen. En ganske god basisbog, hvis man skal lave magasiner! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...