Sider

søndag den 5. maj 2013

Shoppingtur med mor og lidt hverdagssnak

Maxikjole: Only, 80 kr - Ballarinasko: Deichmann, 249 kr

Jeg var på en lille shoppetur med min mor i går, og som sædvanligt kom jeg ikke tomhændet hjem. Jeg købte en maxikjole i samme model som den, jeg havde på til konfirmation for en uge siden - denne gang i en mørkeblå udgave, som bare kostede 80 kr! De ensfarvede modeller er åbenbart billigere end de mønstrede, så virkelig en fantastisk pris. Derudover købte jeg et par sorte ballerinasko med små nitter på i Deichmann. Jeg manglede nemlig sådan et par her til forårstiden, og disse var helt perfekte og slet ikke særlig dyre. Solen drillede mig en del på billedet, så tingene ser noget lysere ud, end de er i virkeligheden, og det kunne desværre ikke reddes helt i Photoshop. Så for en god ordens skyld, så er kjolen altså helt mørkeblå, skoene sorte og baggrunden (min sofa) er mørkegrå. Sådan går det nogle gange ;)

I dag har jeg sagt farvel til min familie igen og er dermed draget tilbage til min egen lejlighed. Inden jeg tog afsted, fik jeg "løbet" endnu en tur på min forældres crosstrainer - den er altså bare helt perfekt til mine dumme ben, som ikke kan holde til almindeligt løb. Det blev så fejret med min mors hjemmelavede kage og så nu her en pizza til aftensmad. Story of my life, haha! Nå, men her til sidst kan jeg altså ikke lige lade være med at dele et par billeder af min (/mine forældres) dejlige hund Minnie fra i fredags, hvor vi lå og puttede. Man bliver simpelthen så varm om hjertet af det smukke ansigt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...