Sider

fredag den 31. maj 2013

"The Great Gatsby" - filmen


Jeg var jo i biografen i går aftes for at se "The Great Gatsby", som jeg gerne har villet se, siden den havde premiere. Jeg læste for nogle år siden bogen, og den sagde mig faktisk ikke så meget, men den var nu okay, så derfor ville jeg gerne se den på det store lærred - dog mest fordi jeg er helt pjattet med stilen fra dengang i 20'erne.

Og filmen skuffede bestemt ikke! Jeg synes faktisk umiddelbart, jeg levede mig noget mere ind i filmen, end jeg gjorde, da jeg læste bogen, og det er jo et stort plus. Og derudover er filmen så visuelt smuk, at man ikke kan andet end at blive imponeret og suget ind i universet. Og musikken er jo også bare så fantastisk, selvom den måske ikke er helt tro mod tidsperioden - men skidt med det. Specielt Lana Del Reys "Young and Beautiful" er jeg helt forelsket i, så hver gang den eller bare melodien derfra blev spillet i filmen, fik jeg de vildeste kuldegysninger. Den er så smuk! Så jeg vil helt klart anbefale filmen - det er en kæmpe visuel oplevelse, og historien er selvfølgelig også super god. Tænk på den som 20'ernes udgave af Gossip Girl; New York, vilde fester, fantastiske kjoler, intriger og drama. Det kan man da kun elske ;)

Til sidst skal I jo selvfølgelig lige have musikvideoen til "Young and Beautiful" - den er så smuk!

2 kommentarer:

  1. Det er nemlig en helt enormt visuelt smuk film; omend jeg ikke helt synes, den altid var lige velkomponeret.
    Men Leo spiller som en drøm - han er virkelig bare den perfekte Gatsby. Og det klæder ham virkelig at være blevet ældre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vild smuk! Og nej, hvis man er fan af bogen kan jeg godt forestille mig, at selve historien ville være lidt skuffende nogle gange. Er helt enig mht. Leo ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...