Sider

fredag den 7. juni 2013

Endelig tid til lidt fornøjelseslæsning


På grund af mit praktikforløb de første 3 måneder af året, og det nu efterfølgende afsluttende eksamensprojekt, har jeg bare slet ikke haft tid nok til at læse alle de bøger, jeg gerne har villet. Og specielt de sidste par uger har jeg slet ikke haft gang i en bog for fornøjelsens skyld, da al min tid er blevet brugt på eksamensrelateret læsning. Nu har jeg dog endelig lidt tid igen, så jeg har kastet mig ud i Jojo Moyes' "The Girl You Left Behind", som jeg glæder mig rigtig meget til at læse, da jeg har læst to af hendes tidligere bøger: "The Last Letter From Your Lover" og "Me Before You". Specielt sidstnævnte tog mig med storm og er virkelig én af mine favoritbøger. Så mon ikke denne er god også? :)

I dag har jeg bare nydt endelig at kunne sove igennem og bare ligget og puttet med min hund hele formiddagen, hvorefter jeg har nydt det fantastiske vejr med en lang gåtur med hende. Hvor har jeg altså savnet hende de sidste par uger! Resten af dagen skal også bare bruges på afslapning og hygge med familien inden, jeg skal på arbejde her i weekenden. Det bliver altså hårdt, når de lover så godt vejr, men der er desværre ikke så meget at gøre ved det!

Rigtig god weekend allesammen :)

2 kommentarer:

  1. Hvor skønt med lidt tid til ren hyggelæsning. Det er altså så fantastisk, endelig at kunne finde en bog frem af ren fornøjelse.

    Jeg ville virkelig gerne læse noget mere af Jojo Moyes. Jeg blev fuldstændig overvældet, da jeg læste "Me Before You" i vinters, men har desværre ikke læst noget af hende siden. Du må endelig sige til, om denne er anbefalelsesværdig.

    SvarSlet
  2. Ja nemlig, det er så dejligt!

    Også mig - det er virkelig en fantastisk historie. Og det skal jeg nok ;)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...