Sider

fredag den 14. juni 2013

Kamerastativ + weekend til mig!


Jeg fik endelig købt et stativ til mit kamera her den anden dag, så forhåbentlig bliver det lidt lettere for mig at tage outfitbilleder af mig selv nu, da jeg jo ikke har en fotograf til rådighed ret tit ;) Jeg fandt det på tilbud i Photocare til halv pris nemlig 199 kr - hvilket jo slet ikke er galt. Og lige umiddelbart virker kvaliteten udmærket. Det eneste minus er bare, at der ikke følger en brugsanvisning med, og der er bare så mange forskellige ting at skrue på, så der går nok lidt tid inden, jeg har fundet helt ud af, hvordan man indstiller de forskellige ting og sager. Men jeg glæder mig i hvert fald til at få det prøvet ordentligt - det gør det hele noget lettere for mig mht. fotograferingen.

I dag er jeg, som jeg nævnte i gårsdagens indlæg også, rejst hjem til mine forældre og søster på weekend i anledning af min fødselsdag på mandag. Vi har bare hygget her til aften alle sammen over et spil Bezzerwizzer, hvor vi på et tidspunkt fik det vildeste grineflip. Gud, hvor jeg altså bare elsker min familie! I morgen skal jeg så på en lille shoppetur med min mor, da det er virkelig længe siden, vi sidst har gjort det. Og ellers skal min søster og jeg være alene hjemme i morgen aften med pizza, film og hygge. Det bliver så godt med en totalt afslappet weekend.

Rigtig god weekend! Hvad skal din bruges på? :)

2 kommentarer:

  1. Åh, akkurat dét stativ har jeg også. Og jeg synes faktisk, det er forholdsvis nemt at navigere rundt med. Det er i hvert fald en enorm nyttig ting at have! Hvis du har problemer med det, må du endelig sige til.

    Og sikke skønne weekendplaner, du har. Afslappet hygge er bestemt ikke dårligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror også bare lige jeg skal give det lidt mere tid. Men tak :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...