Sider

onsdag den 12. juni 2013

Sommerlæsning: Mine anbefalinger

Sommerferien er den perfekte mulighed for at få læst en masse gode bøger. Der er ikke noget så skønt som at sidde og nyde solen med en god bog og noget koldt at drikke. Så her får I lige nogle boganbefalinger fra mig indenfor flere forskellige genrer, som jeg håber I vil synes ligeså god om som mig! :)

Krimi:
Jeg læser en del krimier, men det er ikke ret mange af dem, jeg selv ejer, da de ofte kun bliver læst én gang. Men en af mine yndlingsserier i krimigenren er Peter James' serie om Roy Grace, hvor den første hedder "Dødenkelt". De er super gode, og en god afveksling fra de typiske skandinaviske krimier, da denne handler om en efterforsker i Brighton, England. Derudover kan jeg altså heller ikke stå for Camilla Läckbergs krimier - de er bare så uforudsigelige og twistede, og her hedder den første i serien "Isprinsessen". Også anbefalingsværdige: Jussi Adler-Olsen og Julie Hastrup.

Fantasy:
Jeg ved ikke om man ligefrem kan kalde alle disse for direkte fantasy, men de har alle et element af overnaturlighed. "Vampire Acedemy" er klassisk fantasy med vampyrer, og hvis du er vampyrforskrækket efter "Twilight", så er denne virkelig noget helt andet, og jeg slugte simpelthen bare hele serien på så kort tid, da de er så spændende. "Between" og "Before I Fall" minder en smule om hinanden, da de begge to omhandler en hovedperson, som er død og prøver på at finde ud af meningen med det. "Divergent" er en dystopisk fremtidsroman i stil med "Hunger Gamer" (som jeg elsker!! -tænkte dog at de fleste allerede kender dem, så derfor er de ikke med), men alligevel meget anderledes.

Chick-lit:
Romantiske chick-lit bøger er altid et hit for mig. "Me Before You" og "One Day" er to af mine absolutte favoritter, og de rørte mig begge to så utrolig dybt, at de er nogle af mine all-time favoritbøger generelt. "Alle Var Der" er lidt mere overfladisk og feel-good, men jeg kan huske, at jeg virkelig nød den, da jeg læste den for nogle år siden.

Young adult:
Selvom jeg snart bliver 22, så kan jeg altså bare stadig så godt lide klassiske young adult historier om at vokse op, første kærlighed osv. "The Perks of Being a Wallflower" er en fantastisk klassiker om en enspænders møde med high school. Alle John Greens bøger er helt fantastiske, men mine favoritter er "Looking For Alaska" og "Paper Towns" - førstnævnte er lånt ud, så den kunne ikke komme med på billedet. "Anna and the French Kiss" er en helt fantastisk historie om første kærlighed, og jeg slugte den simpelthen på få dage, så sød var den!

Flere af de engelske bøger er oversat til dansk - bare tryk på forfatterens navn inde på Saxo.com, og så kommer alle titler frem. Og bare lige for en god ordens skyld, så er jeg altså ikke sponsoreret af Saxo.com - det var bare nemmest at finde alle titlerne på den samme side, og de har jo både danske og engelske bøger. God sommer og god læselyst! ;)

2 kommentarer:

  1. Skønne anbefalinger. Jeg elsker "Me Before You" og "One Day". Og så er John Green vist også bare en mester indenfor sit felt.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er altså også bare fantastiske! Og ja, John Green er ganske enkelt genial :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...