Sider

mandag den 28. oktober 2013

Efterårsvejr og weekendhygge


Årh, hvor har der dog været trælst efterårsvejr i dag. Ordet "trælst" er måske lidt af en underdrivelse, hvis man skal beskrive vejret i store dele af landet i dag, men i Nordjylland passer det nu meget godt. Der har nemlig overhovedet ikke været nogen speciel storm heroppe - det har i stedet bare været en rigtig efterårsdag med regnbyger og blæsevejr. Så kan man altså godt føle sig lidt afskåret fra resten af landet, når alle andre ikke snakker om andet end den sindssyge storm, som vi så bare aldrig rigtig så ret meget til heroppe. Men det var nu kun dejligt at undvære den ;)

Jeg har ellers haft en skøn weekend hjemme ved min familie, da det efterhånden var alt for lang tid siden, jeg sidst havde været hjemme. Jeg skulle dog arbejde lørdag, så jeg tog først hjem derefter, men så så vi ellers det store Knæk Cancer show sammen (lidt deprimerende at skulle se alene alligevel), og ja, det har bare været super hyggeligt, ikke mindst pga. min lille Minnie, som jeg bare altid savner helt vildt, når jeg er væk fra hende. Jeg tog så hjem til mig selv igen her i morges, hvorefter jeg mødtes med min studiegruppe i nogle timer og handlede lidt ind senere. Derefter gik det for alvor ned ad bakke med vejret, så eftermiddagen kom jeg vist til at sove væk på sofaen. Spææææændende dag, ikke? ;)

2 kommentarer:

  1. Skønne efterårsbilleder! Og dejligt at I slap for det heftige blæsevejr, puha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :) Og ja, det var så dejligt, for det så godt nok vildt ud i resten af landet!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...