Sider

lørdag den 26. oktober 2013

Lidt nye efterårskrimier..


Jeg ved ikke, hvad det er med efterår og krimier, men de passer bare så godt sammen i min verden, og det er bare som om, at jeg automatisk læser flere krimier om efteråret. For nyligt spurgte én af mine veninder mig, om jeg ville have noget med fra Amazon, så vi kunne få gratis porto, og sådan et tilbud er meget svært for mig at sige nej til. Så det blev til et par nye krimier til samlingen i form af "Gone Girl" og "The Cuckoo's Calling" af henholdsvis Gillian Flynn og Robert Galbraith a.k.a. J.K. Rowling. Derudover har jeg lånt Peter James' "Dead Man's Time" (den nyeste i hans krimiserie, som er én af mine absolutte yndlings!) på biblioteket, så jeg har nok noget at give mig til på læsefronten det næste stykke tid.

Jeg glæder mig så meget til at give mig i kast med dem, og hvis du vil følge med i, hvad jeg synes om de bøger, jeg læser, så kan du følge mig på Goodreads lige her. Forresten så er jeg allerede færdig med at se de første 4 sæsoner af The Vampire Diaries igennem igen - den overtog bare totalt mit liv de sidste par uger, haha. Jeg bliver altid så frygtelig besat af tv-serier, at det vist ikke er helt sundt ;)

Men tilbage til bøgerne: Har I det på samme måde som mig med krimier og efteråret?

4 kommentarer:

  1. Krimier kan læses året rundt for mit vedkommende - en af mine ynglingsgenre! :) Glæd dig til Gone Girl, rigtig god bog!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan de bestemt også for mig - det er bare som om jeg er ekstra glad for dem om efteråret! Og jeg glæder mig også så meget til at læse den :D

      Slet
  2. Åh, det er altid farligt at blive spurgt, om man vil "have noget med" fra Amazon. Det er jo umuligt at modstå!

    Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at få læst Rowlings krimiforsøg; men nøj hvor man burde. Det er jo netop lige årstiden til det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså bare helt umuligt ;)

      Lige præcis! Jeg glæder mig i hvert fald super meget til at få læst den!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...