Sider

fredag den 18. oktober 2013

Mine læbestifter: Neutrale

Så blev det tid til den sidste portion af min læbestiftsamling, som er de neutrale nuancer, som jeg selvfølgelig bruger rigtig meget, da de er perfekte hverdagsfarver, som passer til alt, samt forbedrer éns læbers naturlige farve.


1. MAC Lustre Lipstick "Hug Me":
Denne er bestemt én af mine favoritter. Den har en farve som minder meget om min læbefarve, bare en smule mørkere, så den definerer mine læber. Derudover har den den skønneste lette og glossy konsistens. som gør, at den ligger smukt på læberne, selv hvis de er lidt vintertørre. Og så dufter den, som alle MAC-læbestifter, skønt af vanille.

2. E.l.f. Mineral Lipstick "Rosy Raisin":
Farven minder om den foregående, den er bare mere mat og tør i konsistensen, men super lækker også specielt i forhold til prisen. Den har en smule shimmer i, og ellers har den ikke nogen duft eller smag.

3. Rimmel Lasting Finish by Kate "07":
Igen lidt af den samme farve omend denne er en smule mere orange og synlig på læberne, men stadig meget naturlig og glossy. Men den er super lækker i konsistensen og dufter godt og sådan lidt karamelagtigt.

4. Dior Rouge "169 Grége":
Ja, den minder jo om de andre i farven (jeg må åbenbart blive tiltrukket af sådanne farver!), og er også super lækker, let og glossy på læberne. Indpakningen er så fin, men hvad jeg ikke er helt imponeret over er, at den har en klassisk læbestiftsduft, men det er heldigvis ikke sådan, at man bliver ved med at kunne smage den kraftigt, når man har den på.

5. GOSH Velvet Touch Lipstick "134 Darling":
Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange, jeg har brugt denne helt lyse nude farve, som jeg af én eller anden grund ville have for nogle år siden. De nude læber kan måske godt være pæne til nogle looks, men jeg synes bare ikke det klæder mig. Men ellers er det nu en lækker læbestift, som dufter meget ala den fra Rimmel.

Og til sidst: Mine favoritter?
Dem jeg bruger mest er nr. 1 og 4, da de er skønne hverdagsfarver, som er dejligt lette i konsistensen. Og selvom nr. 4 ikke dufter så godt, så opvejer det smukke design det! ;)

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...