Sider

lørdag den 5. oktober 2013

Random facts om mig #4


1. Jeg smiler sjældent på billeder. Det er ikke fordi jeg har noget imod mit smil, jeg kan bare ikke finde ud af at smile naturligt på kommando, og jeg ender i stedet med at se ud som om, jeg har ondt et eller andet sted. Se bare ovenstående eksempel, som dog stadig ikke er så slemt som det kunne have været!

2. Jeg går til dagligt altid med kontaktlinser (og briller om aftenen), da jeg ellers er ret blind. Jeg har nemlig -2,50 på det ene øje og -3,50 på det andet i styrke.

3. Jeg ville ifølge Pottermore være blevet sorteret i Hufflepuff-huset, hvis jeg skulle på Hogwarts, hvilket jeg egentlig tror passer ganske godt på mig!

4. Jeg har kun set tre gyserfilm i hele mit liv (The Ring, The Amityville Horror og Gothika) - det er ikke fordi de skræmmer mig sindssygt meget eller noget, de siger mig bare absolut ingenting.

5. Endnu én af mine mange spøjse sovevaner er, at jeg stort set altid sover i det, man ville betegne som fodenden af en seng, men det er bare som om, jeg sover bedre sådan.

6. Jeg kan virkelig ikke fordrage hverken vin, øl eller andet alkohol, hvor man rent faktisk kan smage alkoholen.

7. Jeg har altid været lidt af en samler. Som lille samlede jeg på de klassiske ting som Spice Girls billeder, Diddl-papir, klistermærker, Dragoheads, og jeg ved ellers ikke hvad. I dag er det ikke så slemt, men jeg vil dog stadig sige, at jeg til en vis grad samler på neglelakker og bøger, og jeg har stadig problemer med at smide ting ud.

8. Jeg har aldrig selv haft hverken en Playstation, X-box og hvad de nu ellers hedder, og har kun ganske få gange prøvet at spille på dem hos andre. Det siger mig intet!

9. Jeg bryder mig ikke om at hilse på folk ved at give hånd, det føles så frygtelig formelt, og jeg vil egentlig helst bare give knus til alle, jeg møder, også selvom jeg ikke kender dem.

10. Jeg kæmper en brav kamp for at skjule overfor folk, hvor klodset jeg egentlig er, men jeg har det bare alt for tit med at vælte ting, snuble og andre utrolig dumme ting.

Flere random facts? Så tjek #1#2 og #3 :)

5 kommentarer:

  1. Åh det er da ingenting :P Jeg er -5,75 og -6,50 plus en bygningsfejl.. det er lovely at være muldvarpe uden linser :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op, ja så er jeg jo nærmest skarpsynet, haha ;)

      Slet
  2. Super hyggeligt indlæg. Jeg elsker indlæg med random facts :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Og ja, det gør jeg også - mange gange kan man bare nikke genkendende til de mærkeligste ting ;)

      Slet
  3. I love these posts! :) I'm so glad someone else sleeps at the foot of the bed!

    Stef

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...