Sider

tirsdag den 10. december 2013

Husk at rengøre dine makeuppensler


Gode pensler er noget af det vigtigste når det kommer til påføring af makeup, men hvad der ikke ligefrem er det mest spændende, når det kommer til disse pensler er, at det er nødvendigt at vaske dem rimelig tit. Jeg ved at der er rigtig mange, der stort set aldrig vasker dem, men der kan altså virkelig bare samle sig så mange produktrester og bakterier i penslerne, da de jo hver dag er i kontakt med vores hud. Så det er altså virkelig ikke særlig hygiejnisk, hvis de aldrig bliver vasket, men jeg vil på ingen måde spille hellig og sige, at jeg får vasket mine med vand og sæbe så ofte, som jeg burde (det burde i hvert fald helst gøres et par gange om måneden).

Men frygt ej - hvis du er ligeså doven som mig, så er der en meget nemmere løsning, der sørger for, at dine pensler ikke bliver ulækre mellem de lidt for sjældne vasketure. MAC har nemlig lavet det geniale produkt, der (sjovt nok) hedder "Brush Cleanser", og som du kan desinficere dine pensler med hurtigt og nemt. Man tager nemlig bare og hælder lidt af væsken ud på et stykke køkkenrulle og gnider penslens hår grundigt rundt i det og gentager, indtil der ikke længere kommer produktrester på papiret. Og så nemt er det faktisk! Penslen tørrer igen med det samme og er helt ren og desinficeret - det er så smart. Selvfølgelig skal de stadig vaskes grundigt med vand og sæbe en gang i mellem også, men dette er en god løsning mellem vaskene :) Og så koster den bare 95 kr og holder i rigtig lang tid, så det er ikke galt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...