Sider

fredag den 27. december 2013

Lidt juleferielæsning!


Dette år har ikke været mit bedste, når det kommer til læsning. Jeg har ikke fået læst nær så mange bøger, som jeg plejer, og selvom det selvfølgelig ikke er så godt, så vælger jeg bare at skyde skylden på det faktum, at jeg generelt bare har haft et ret travlt år, og derfor har måttet prioritere min tid anderledes. Når det så er sagt, så har jeg dog en del tid til overs til lidt læsning her i juleferien og det næste stykke tid, og jeg har derfor samlet nogle bøger, som jeg gerne vil have læst. I kan se dem på billedet, og det er egentlig mest krimier og så en enkelt fantasy-bog ("The Fiery Heart").

"The Cuckoo's Calling" (J.K. Rowlings nye bog) har jeg efterhånden været i gang med længe nu, men den har været rigtig langsom i opstarten, og jeg er først rigtigt kommet ind i den nu, hvor jeg har omkring 100 sider tilbage. Men jeg glæder mig til at blive færdig med den, og ikke mindst læse de andre bøger også, som alle er nogle, jeg har hørt en masse godt om, og i lang tid gerne har villet læse. Har I nogle bestemte bøger, I skal have læst i den resterende del af ferien? :)

2 kommentarer:

  1. Jeg er her i julen startet med at genlæse 'P.S. I Love You'. en hygge-romantisk-tøse-bog der lige er til at overskue. Sådan en sød fortælling!

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh ja, jeg har set filmen og den er også super god! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...