Sider

lørdag den 14. december 2013

Serieanbefaling: Friday Night Lights

(Fan-lavet trailer for serien)

Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at jeg er lidt af en tv-seriejunkie, og jeg har i disse dage kastet min kærlighed på en ny serie, som jeg ikke tror der er så mange, der kender til (jeg kan tage fejl), og derfor tænkte jeg lige, at jeg ville anbefale den til jer. Det er nemlig serien "Friday Night Lights", som kørte gennem 5 sæsoner, men som blev afsluttet for nogle år siden. Den handler om en high school i Texas med et rigtig godt football-hold, som pludselig må indstille sig på en masse forandringer. Derudover følger man livet udenfor banen, som byder på en helt masse forskellige problemer.

Serien er utrolig intens og vanedannende, men har samtidig også bare så meget hjerte og karakter. Den minder mig en smule om One Tree Hill (min absolutte yndlingsserie) - bare mørkere og mere voksen. Jeg er snart igennem den første sæson, og jeg er vildt grebet af den, og derfor kan jeg kun anbefale den varmt. Du kan bl.a. se den på HBO Nordic, samt den amerikanske udgave af Netflix (som man godt kan se lovligt i Danmark). Dooooo it! ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...