Sider

onsdag den 29. januar 2014

De sidste par dage..


Årh, denne uge har ikke ligefrem været en dans på roser indtil videre - ikke at der er sket noget alvorligt eller noget, men tingene er bare ikke lige gået min vej, synes jeg. Den startede rigtig irriterende, da jeg tidligt mandag morgen (vi snakker inden halv otte) skulle rejse hjem til mig selv igen efter at have været hjemme ved mine forældre. Mens jeg sad og ventede på bussen, gik det op for mig, at jeg havde glemt min telefon hjemme ved mine forældre. Så idiotisk altså!

Så jeg måtte gå et godt stykke vej i snevejr og med store tasker og skavende sko hen til min mors arbejde for at låne bilen, så jeg kunne køre hjem efter telefonen, for de bor ikke ligefrem i gåafstand fra banegården (det ville have taget timer!). Så ja, hjem efter den, køre tilbage til min mors arbejde med bilen, gå tilbage til banegården, hvor jeg var meget tæt på at misse bussen. Det gjorde jeg så heldigvis ikke, men turen blev så noget længere end normalt pga. snevejret, og den ellers ret beskedne gåtur fra bussen og hen til min lejlighed foregik i regulær snestorm, så jeg var ikke ligefrem lykkelig, da jeg kom hjem. Og resten af dagen stod på eksamenslæsning - jubiii!

Og i går var det så tid til eksamen, hvor jeg også måtte gå til og fra skolen i snevejr og flere gange kæmpe mig igennem knæhøje snedriver. Fantastisk! Og min eksamen havde jeg heller ikke den store succes med, da jeg virkelig bare følte mig blank og blev spurgt om alle de forkerte ting. Jeg fik dog alligevel 7, så det er jeg virkelig godt tilfreds med, og det er ikke en karakter, der rigtig gælder noget alligevel så ;)

I dag måtte jeg også tidligt op til et møde på mit arbejde - igen i voldsomt snevejr og blæst. Orker det seriøst snart ikke mere! Kan det ikke bare snart blive sommer, please? Derudover er jeg stadig pænt forkølet, og jeg har sovet ekstremt elendigt de sidste nætter, så jeg havde lige brug for dette ret lange "rant"-indlæg, selvom det hele nok ikke er så slemt endda, når det kommer til stykket, haha. Er I også ved at være godt og grundigt trætte af snevejret, eller er det kun heroppe i Nordjylland, den er gal stadig? :)

3 kommentarer:

  1. Jeg er SÅ træt af snevejret og har været det siden dag 1. Hader vinter og kulde. Sne er pænt at kigge på, men det gør al trafik besværligt, det er p*ssekoldt, man er ved at glide overalt og argh, gider bare ikke vinter. Jeg savner sommeren, varmen og solen. :S

    SvarSlet
  2. Tsktsk, jeg er altså heller ikke snefan - godt der er tøvejr i Aalborg fra nu af, som det ser ud nu!

    - Anne

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...