Sider

fredag den 28. februar 2014

Skønhedsfavoritter: Februar 2014


Så er det allerede tid til endnu et indlæg med mine skønhedsfavoritter fra måneden, der gik. Selvom februar jo ikke er så lang, så har jeg alligevel haft en del favoritter. Måneden har igen stået lidt i tørhedens tegn, og derudover har jeg været meget glad for orange/koral farver. Så her kommer de:

1. Origins "Drink Up" fugtmaske:
En skøn og effektiv fugtmaske jeg ofte bruger for tiden, hvor min hud er ret tør. Den dufter desuden så skønt!

2. Clinique "Dramatically Different Moisturizing Lotion +" creme:
Dette er en fugtbindende creme, som jeg bruger efter serum, men før min almindelige fugtighedscreme (dag- eller natcreme). Den gør nemlig, at fugtighedscremen trænger langt bedre ind i huden og holder på fugten i længere tid, og det kan man virkelig mærke. Den skal altid bruges sammen med en dag- eller natcreme og kan altså ikke stå alene.

3. Revlon lipbutter i farven "Tutti Frutti":
En virkelig lækker orange læbestift, der føles som en læbepomade på læberne og ikke er for overvældende i farvemætningen, når den kommer på, og derfor er perfekt til hverdagsbrug.

4. Nuxe læbepomade:
Jeg nævnte jo i sidste måneds indlæg, at jeg var glad for min Mentholatum læbepomade, men det gik bare op for mig, at den ikke gjorde ret meget for mine læber alligevel, så jeg købte denne fra Nuxe, og jeg kan virkelig mærke en forskel! Mine læber bliver slet ikke rigtig tørre længere, heller ikke selvom jeg har læbestift på hele dagen.

5. Clarins håndcreme:
En rigtig god håndcreme, der ikke fedter og dufter skønt. Jeg bruger den hver aften, og den fungerer super. Hvis du har rigtig tørre hænder, skal du nok finde én, der er lidt federe i konsistensen.

6. Persodent "White Now Triple Power" tandpasta:
Jeg har fået en prøve på denne tandpasta både i en butik og med det nye Skøn-magasin og er lige gået i gang med tube nr. 2, og jeg er vild med den! Og ja, den virker rent faktisk! Jeg ved ikke om tænderne rent faktisk bliver hvidere eller bare fremstår sådan (pga. at de kommer til at skinne mere, og at tandpastaen er helt blå, som udligner den gule farve), men man kan i hvert fald godt se en lille forskel!

7. MAC paint pot cremeøjenskygge i farven "Rubenesque":
Jeg elsker denne cremeøjenskygge, da den tager få sekunder at påføre, og så har man den fineste gyldne farve på øjenlågene, og den holder super godt, så den ikke sætter sig i folderne på øjet i løbet af dagen.

8. Shiseido "Advanced Body Creator" body creme:
Dette er bare en lille prøve på cremen, men den er så lækker! Den har en vildt kølende effekt, når den kommer på huden, som skulle stramme huden op og modvirke appelsinhud. Virkelig specielt men lækkert!

9. MAC cremesheen læbestift i farven "Coral Bliss":
Den skønneste koralfarvede læbestift, som jeg har genforelsket mig totalt i denne måned!

10. Chanel pudderblush i farven "65 Espiègle":
En smuk blush i den flotteste ferskenfarve med lidt shimmer/perlemor i, som giver glød og definition til kinderne uden på nogen måde at se for glitrende ud. Jeg elsker den, og den er jo endnu mere perfekt her til forår og sommer.

11. Eyeko neglelak i farven "Petite Polish":
Jeg har været lidt doven med mine negle denne måned, da de desværre gerne vil flosse en del, så for at de skal se bare nogenlunde præsentable ud, så har jeg for det meste bare brugt denne fine lak, som er ret transparent i farven. Så jeg plejer bare at lægge et enkelt lag på, så man stadig kan se lidt af neglen igennem, og så ser de virkelig fine og "clean" ud.

Puha, det var meget tekst, så jeg håber ikke, I stod helt af! Det kan være jeg skal begrænse mig lidt i næste måned ;)
Har I nogle skønhedsfavoritter fra måneden?

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker disse indlæg!

    Og MAC's Paint Pots er geniale. Altid, evigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - det er jeg glad for at høre! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...