Sider

tirsdag den 29. april 2014

Endnu en biograftur: The Other Woman


Jeg havde en super hyggelig dag i går, hvor jeg var sammen med nogle søde veninder. Vi var ude at spise lækker thailandsk mad, hvorefter vi var i biografen til et "Girls Night"-arrangement, hvor der var forpremiere på filmen "The Other Woman", som de fleste danskere nok efterhånden har hørt en del om, da Nikolaj Coster-Waldau jo har én af hovedrollerne i den. Og nøj, hvor var den bare sjov! Hele biografen skraldgrinede bare gennem store dele af filmen, og jeg har helt sikkert ikke grinet så meget under en film, siden jeg så Brudepiger/Bridesmaids. Så hvis du er til komedier, er jeg helt sikker på, at du vil elske den - det gjorde jeg i hvert fald, og den skal helt sikkert ses igen på et tidspunkt. Og så er det jo bare så fedt, at en dansker har en så stor rolle i en kæmpe Hollywood-film. Det er bare så sejt gået (og ikke mindst hans rolle i Game of Thrones også)! Har I planer om at skulle ind og se "The Other Woman"?

søndag den 27. april 2014

Sommerklar med XL Byg


Noget af det, der virkelig kendetegner foråret er, at man som regel har en masse projekter i gang i hjemmet og haven, så man kan blive klar til sommeren. Havemøblerne skal frem, det samme skal grillen, haven skal ordnes og terrassen skal pyntes med krukker, potter osv. Det kender vi vist allesammen til, hvis man er vokset op i et parcelhus.

Og selvom jeg nu bor i lejlighed, så er jeg så heldig at have en skøn altan, som også skal gøres klar til sommeren. Man behøver jo nemlig ikke nødvendigvis at have en have for at kunne have havemøbler, krukker og en lille grill. For hvis der er noget, jeg forbinder med sommeren, så er det altså at spise aftensmad fra grillen udenfor. Når jeg har nogle projekter i gang i lejligheden, så køber jeg altid, hvad jeg skal bruge i XL Byg - min far arbejder nemlig i én af deres butikker, men først og fremmest er det fordi, de har et kæmpe vareudvalg, og derfor stort set altid har det, jeg har brug for. De har fx et stort udvalg af griller http://www.xl-byg.dk/produkter/haven/grill/, havemøbler og selvfølgelig værktøj og byggeredskaber.

Lige nu mangler jeg at få rengjort altangulvet og mine havemøbler, samt en kærlig hånd til altankassen. Og så kunne det altså være så hyggeligt med lidt fine krukker og måske en lille kuglegrill, og så er jeg da bare totalt sommerklar!
Har I gang i nogle bolig- eller haveprojekter for tiden? :)

(I samarbejde med XL Byg)

Pæne blondesko fra H&M


Jeg har i efterhånden et godt stykke tid kigget på disse fine blondesko fra H&M online (de var bl.a. med i dette indlæg), men det er først for nyligt, jeg har set dem i butikkerne, så her for et par dage siden, besluttede jeg mig for, at nu var det altså tid til at købe dem. Jeg er helt vild med blonderne, og så er det også bare en perfekt forårssko, da de er så lette og luftige i stof og sål. Er sikker på de bliver nye forårsklassikere for mig! Forresten så synes jeg mine fødder ser ualmindeligt store ud på billedet, men jeg bruger altså kun str. 39, hehe ;)

lørdag den 26. april 2014

Gårsdagens outfit i sort og grå

Top: H&M - Nederdel: H&M - Cardigan: H&M - Sko: Converse - Taske: Asos - Solbriller: Ray-Ban 
Halskæde: H&M - Ur: Michael Kors - Ringe: Skagen og Birgitte Munch - Negle: OPI "Cajun Shrimp"


Ja, et outfit fra i går hvor jeg var på en hyggelig shoppetur med en veninde, som jeg derefter hyggede med om aftenen til aftensmad, film og lækkerier. Så hyggeligt! I dag har jeg så været på arbejde, hvilket ikke var helt fornøjeligt, når vejret nu har været så fantastisk udenfor, men det kan jeg heldigvis nyde lidt mere i morgen, hvor jeg ingen planer har udover noget skolearbejde. Cardiganen er forresten ret ny, for jeg havde faktisk slet ikke nogen grå cardigan, så den er jeg super glad for. Derudover er det vist bare en masse gamle favoritter, men det er jo også godt. Hav en skøn weekend!

Lækre ting til hjemmet fra Bilka


Vi kender jo allesammen til Bilka (ellers er der noget galt!) - stedet der jo bare har ALT, og det er bare super smart at kunne få al sin shopping ordnet ét enkelt sted. Og jeg er specielt rigtig vild med deres boligafdeling, hvor de både har en masse flotte pynteting, men også møbler. Jeg synes bl.a. de har super mange fine sofaer til overkommelige priser, og jeg endte faktisk med at købe min sofa i Bilka, da jeg flyttede hjemmefra for nogle år siden, og den er jeg bare så glad for!

Som I kan se, så har jeg lavet en lille collage med en masse fine ting til boligen, som jeg bestemt ikke ville være ked af at eje. Jeg er specielt vild med det super lækre sengetøj med kirsebærsgrenene på, det er bare så fint! Derudover har jeg virkelig også en svaghed for skilte med sjove eller meningsfulde citater på, da jeg bare synes, de er sådan et fint og anderledes dekorationselement i hjemmet. Og så synes jeg bare altid, man kan bruge fine opbevaringskasser og små pynteting som fx. den røde vase. Ja, jeg kunne købe mig fattig! Har I nogle bestemt ønsker til boligen for tiden?

(I samarbejde med Bilka)

torsdag den 24. april 2014

Flere nye kjoler til samlingen

Kjole fra Only, 150 kr (kan ikke finde den online) // Kjole fra H&M, 199 kr (link)

Som I måske nok kan fornemme, så er jeg generelt ret glad for kjoler. De er jo bare så fine, og så er de ikke mindst super behagelige at have på, så jeg foretrækker faktisk at gå i kjole fremfor bukser. Derfor tøvede jeg heller med at købe disse to fine af slagsen, da jeg var på en lille shoppetur med min mor her i weekenden. Jeg er bare så vild med dem begge to, da de sagtens kan bruges både til hverdag og ved finere lejligheder. Jeg er glad! :)

tirsdag den 22. april 2014

Fine sko til forårsvejret


Jeg synes det er ret svært, hvilke sko man lige skal tage på disse dage, hvor vejret er så utilregneligt med svingende temperaturer. For når solen er fremme er der jo skønt, men der er bare stadig rigtig koldt i skyggen, og det er derfor svært lige at vide, hvad man skal tage på fødderne (og på kroppen for den sags skyld!). Jeg synes nemlig, det mange gange er for varmt med mine støvler på, men det er også bare alt alt for koldt med sandaler eller andre åbne sko.

Derfor går jeg faktisk mest i enten sneakers eller ballerinaer disse dage, da de er sådan lige midt i mellem, og derfor passer rigtig godt til det nuværende vejr. I den anledning har jeg fundet nogle favoritter frem fra webshoppen Eshoes.dk, som har en lang række af de kendte mærker som New Balance, Converse, Birkenstock, Hunter osv., så der er noget for enhver smag, samt gratis fragt, hurtig levering og gratis bytte. Jeg kunne fx virkelig godt tænke mig et par Converse mere, og jeg har længe været vild med den mørkeblå udgave, da de vil være super fine til mange ting. Derudover kunne jeg også super godt tænke mig et par loafers, da jeg faktisk slet ikke ejer et par, hvilket jo er en klar fejl, så fine som de er!
Hvilke sko bruger I mest disse dage, og har I nogle bestemte favoritter fra Eshoes? :)

(I samarbejde med Eshoes.dk)

mandag den 21. april 2014

Lidt billeder fra de sidste par dage

Smukke liljer og en Minnie, der lige har været i et tiltrængt bad.

Det synes hun virkelig ikke var særlig sjovt!

Men hun blev så fin - her helt nyvasket, redt og trimmet.

Så er jeg hjemme ved mig selv igen efter en skøn påskeferie med familien, hvor jeg selvfølgelig har haft kameraet lidt fremme. Som I kan se så fik Minnie sig et lille bad, hvilket hun hader, men hun trængte til det og endte med at blive så fin! Men nu er jeg vist også ved at trænge til at komme i skole igen. Vi har dog igen en nem uge med kun to dages undervisning, men derudover skal der laves projekt og praktikansøgninger, så der skal nok blive noget at se til alligevel.
I må have en skøn uge allesammen! :)

Forresten fandt jeg i går aftes en skovflåt, der lige havde bidt sig fast på min mave. Ad, hvor var det bare klamt - har kun erfaringer med dem på Minnie, men har aldrig haft en siddende på mig selv før, så var helt frastødt! Heldigvis fik jeg den ordentligt ud, så jeg håber ikke, jeg har fået Borrelia. Klamme små sataner!

fredag den 18. april 2014

Dagens outfit i ny kjole

Kjole: Vero Moda - Cardigan: Vero Moda - Ballerinasko: Bianco - Taske: David Jones 
Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors - Læber: MAC "Coral Bliss"


Et outfit fra i dag, hvor jeg endelig har haft det bedre! Er stadig meget forkølet, men har det fint nok ellers, så det er bare skønt. I morges var vi et smut nede ved min farmor til morgenmad sammen med min onkels familie også. Vi har nemlig ikke nogle påskefrokost-traditioner i vores familie, så det var vores måde at samles lidt på.

Her til aften var jeg så ude at spise sammen med mine forældre, søster og hendes kæreste, hvor vi fik det lækreste mad - jeg fik en skøn pastaret med nogle tigerrejer og andre skaldyr, og det var så lækkert (se evt. et billede på min Instagram lige her). Og ja, i den anledning fik jeg så taget min nye fine kjole i brug, som I kan se. Så alt i alt har det været en rigtig skøn dag. Jeg håber også i nyder påsken :)

torsdag den 17. april 2014

Sød musik i mine ører..



Det er faktisk ikke så tit, jeg skriver om musik her på bloggen, medmindre det har været Lana Del Rey-relateret, og det er det nu alligevel også lidt i dag, men for en gangs skyld handler det ikke kun om hende, haha. Jeg har nemlig hørt disse sange rigtig meget de sidste par dage. Den ovenstående er en ny smuk sang med Birdy, der er på soundtracket til den kommende film "The Fault in Our Stars" (som jeg glæder mig sådan til!), hvilket også illustreres i den smukke video.

Derudover kommer jeg selvfølgelig ikke udover, at Lana Del Rey har udgivet sin nye single "West Coast", og jeg elsker jo bare alt, hvad hun laver. Dog tror jeg ikke det er min yndlingssang med hende, men den er stadig super god! Og så var jeg jo for nyligt i biografen for at se "Divergent", hvor jeg i et par scener forelskede mig i musikken, og derfor straks fandt frem til sangene, da jeg kom hjem, og de er med henholdsvis Ellie Goulding og M83. Hvad lytter i til for tiden? :)

Lana Del Rey - West Coast:


Ellie Goulding - Hanging On:


M83 - I Need You:

onsdag den 16. april 2014

Sygdom og gensyn med en gammel ven


Beklager stilheden på bloggen de sidste par dage, men jeg er simpelthen blevet væltet omkuld af en slem omgang forkølelse og har derfor ligget syg siden mandag morgen, så jeg har bare haft absolut ingen energi og har ikke engang orket at tænde for min computer. I dag kom min mor så og hentede mig (det havde vi planlagt længe), så nu er jeg hjemme på en lille påskeferie, men jeg har det desværre stadig ikke godt.

Men dog har jeg ikke ligget og kedet mig alt for meget, for jeg er for nyligt begyndt på at læse alle Harry Potter-bøgerne igennem igen, da det efterhånden er mange år siden, jeg sidst har gjort det. Og hvilken fornøjelse det er! De bringer bare så mange gode minder frem og giver bare en helt bestemt stemning inden i. Og så er det faktisk første gang, jeg læser bog 2-5 på engelsk, da jeg først for nyligt har taget mig sammen til at få købt dem på engelsk også. Men det bliver de jo helt klart kun bedre af, så jeg hygger mig rigtig meget med dem. Har I det på samme måde med Harry Potter? ;)

søndag den 13. april 2014

Mere nyt fra Vero Moda


Jeg købte ikke kun en bikini fra Vero Moda her for nyligt, men faktisk også én af kjolerne fra dette indlæg - det er farligt at lave collager! Men jeg er så vild med kjolen, specielt pga. den fine farve. Derudover er det også bare én, man kan bruge både til hverdag og fest, så det er super dejligt, og jeg glæder mig til at tage den i brug. Kjolen kan findes lige her, men jeg kan se at den desværre næsten er udsolgt i denne farve, dog kan den også fås i hvid og koral, som også er super fine. Den er desuden meget normal i størrelsen, dog vil jeg sige, at hvis du som regel svinger mellem to størrelser, så tag den mindste (det endte jeg i hvert fald med at gøre). Og forresten god påskeferie til jer, der er så heldige at have det allerede nu - jeg har først fri fra onsdag, men det går nu også nok, hehe ;)

lørdag den 12. april 2014

En tiltrængt klipning!


Jeg var en tur ved frisøren i går! Det var efterhånden over et halvt år siden, jeg sidst var der, så mit hår trængte virkelig til at blive klippet, for det bliver bare altid så slidt i længderne, lige meget hvor godt jeg passer på det, det er så trælst. Men denne gang fik jeg taget et godt stykke af og klippet helt lige over, så det er en slags lang page. Det er så skønt, og super dejligt her til sommer, og så ser det bare så meget tykkere og sundere ud nu :)

fredag den 11. april 2014

En tur i biografen: Divergent


Jeg var i biografen med et par veninder i går, hvor vi så "Divergent" - en film jeg længe har glædet mig til, da jeg rigtig godt kan lide bøgerne, som jeg bl.a. også har snakket om i dette indlæg. Det er efterhånden et par år siden, jeg læste den første bog i serien, så detaljerne er ikke helt friske i min hukommelse, så derfor var det lidt svært for mig at vurdere, hvor meget filmen afvigede fra bogen, men jeg var i hvert fald vildt tilfreds med den, og den levede helt klart op til mine forventninger. Synes skuespillet var godt, og alt foregik egentlig som jeg huskede det fra dengang jeg læste bogen. Så ja, jeg vil helt klart anbefale filmen, også selvom du ikke har læst bogen. Og hvis du fx er vild med "The Hunger Games", tror jeg helt klart også, du vil synes om "Divergent". Har du endnu ikke set traileren, så er den her:

onsdag den 9. april 2014

Nyindkøbt bikini fra Vero Moda

Vero Moda Scirocco Bikini: Top 150 kr og Bund 100 kr

Som jeg nævnte i dette indlæg, så har jeg været på udkig efter en ny bikini det sidste stykke tid, og jeg endte faktisk med at købe én af bikinierne fra dét indlæg. Jeg prøvede desuden den fra H&M, men den sad bare ikke godt på mig. Derfor gik jeg videre til dem fra Vero Moda, hvor jeg egentlig gerne ville have haft den mønstrede, men den var selvfølgelig ikke i min størrelse, så det blev denne her i stedet for, og det er jeg nu egentlig ret glad for, for den er så fin og klassisk.

Den giver en ok støtte og passer mig fint. Jeg tog toppen i min normale BH-størrelse (jeg kan dog nogle gange svinge lidt mellem to størrelser, og jeg tog den største af de to, og den passer fint) og det samme gælder for trusserne, så den er meget normal i størrelsen. Så nu har jeg da i hvert fald én bikini, jeg kan tage med på ferie til sommer. Jeg kunne dog godt finde på at købe én mere, så jeg holder lidt øje med om denne kommer på lager i min størrelse ;)

tirsdag den 8. april 2014

Minnie's mange ansigter


Haha, jeg kiggede lige denne billedserie af Minnie igennem og et par af billederne er mildest talt lidt uheldige af hende. Man kan altså bare heller ikke forvente at se lige godt ud på alle billeder, vel? ;) Nå, men i dag har jeg fået afleveret opgave, så nu føler jeg endelig jeg kan slappe lidt af igen indtil i næste uge, hvor vi får den næste, for vi har heller ikke rigtig noget undervisning inden da, så det er skønt. At jeg så skal tænke på praktikansøgninger, snakker vi ikke lige om!

mandag den 7. april 2014

En skøn weekend!


Jeg har bare haft den dejligste weekend på besøg hjemme ved min familie. Vi har hygget med masser af lækker mad og lørdag aften var min søster og jeg ude at spise. Det er alt for længe siden, vi sidst har gjort det! Det var bare så lækkert. Og ellers så har jeg travlt med en skoleopgave, som skal afleveres i morgen tidlig, så derfor har jeg forsømt bloggen lidt. Orker ikke lave den færdig, men det bliver jeg nok nødt til ;)

fredag den 4. april 2014

Dagens outfit med masser af nyheder

Skjorte: H&M - Jeans: Dr. Denim - Sko: Converse - Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors
Ringe: Birgitte Munch og Skagen - Negle: Rimmel "203 Lose Your Lingerie"


Så blev det tid til et lille dagens outfit fra i dag, hvor jeg er rejst hjem på weekend til mine forældre. Skønt endelig at være hjemme igen efter næsten en måned. Men som overskriften siger, så havde jeg en del nye ting på i dag. Skjorten købte jeg i H&M i mandags, og den er jeg bare super glad for, for den er så dejlig løs og casual, men kan også sagtens gøres fin. Bukserne er også nye, da mit andet par Dr. Denim jeans gik i stykker efter bare 3 måneder. Så jeg fik lov til at få et nyt par, dog havde de ikke den gamle farve længere, så det blev denne i stedet, men den er også bare rigtig fin her til foråret. Og neglelakken er faktisk også ny, for jeg havde faktisk slet ikke sådan en lys lyserød farve, og den er jo ellers bare helt perfekt til årstiden. I må have en rigtig skøn weekend allesammen! :)

torsdag den 3. april 2014

I ét med naturen


Årh, hvor er jeg bare helt vild med fotografen Katerina Plotnikovas billeder! Jeg er jo et kæmpe dyremenneske, så det rører mig bare helt vildt at se den samhørighed, der er mellem mennesker og dyr og ikke mindst naturen i hendes billeder. De er så sindssygt flotte! Og nej, de skulle ikke være photoshoppede, men helt ægte med trænede dyr. Lidt vildt!

onsdag den 2. april 2014

Ultraviolence


Hvis I kender mig bare en lille smule, så ved I at jeg har været lettere besat af Lana Del Rey's musik lige siden, hun kom frem med "Video Games" tilbage i 2011, og jeg skamlyttede simpelthen bare hendes album næsten konstant i et års tid og elsker det stadig ligeså højt, og jeg var skam også så utrolig heldig at være med til én af hendes koncerter her i Danmark for et års tid siden. Så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg er godt og grundigt spændt på hendes nye album "Ultraviolence", som efter sigende skulle komme allerede om en måneds tid. Og nu er hun tilmed begyndt at tease det lidt på sin Instagram-profil bl.a. med ovenstående billede. Nøøøøj, hvor jeg glæder mig, jeg er sikker på det bliver så godt! Er I også vilde med Lana Del Rey og spændte på det nye album? :)

Billede: Lana Del Rey / Instagram
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...