Sider

fredag den 6. juni 2014

En tur i biografen: "Maleficent"


Jeg var i biografen her til aften med nogle søde veninder for at se "Maleficent" - en film jeg har glædet mig til at se i rigtig lang tid efterhånden. Og den skuffede bestemt ikke, selvom jeg dog heller ikke blev blæst helt bagover af den. Det er helt klart en anderledes og interessant fortolkning af Tornerose-eventyret, som på nogle punkter følger Disney-tegnefilmen, men også afviger på rigtig mange måder, hvilket jo også giver mening, da historien jo er fortalt med heksen som hovedpersonen. Jeg havde dog troet udfra traileren (som I kan se ovenfor med Lana Del Rey's skønne titelsang), at Maleficent ville være noget mere ond ligesom i tegnefilmen, og at der ville være lidt mere dramatik i den. Men alt i alt synes jeg det var en super god og underholdende film, som helt klart er værd at se - specielt hvis man er vild med den originale historie og eventyrfilm generelt. Har I set "Maleficent" eller har I planer om det? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...