Sider

fredag den 20. juni 2014

Min nuværende hudplejerutine: De daglige produkter


Det er efterhånden ved at være lang tid siden, jeg sidst lavede et indlæg om min hudplejerutine, og siden da har den ændret sig en hel del, så nu er det altså tid til en opdateret udgave. Min hud er gennem det sidste års tid gået fra at være kombineret/fedtet med tendens til urenheder til at være ret tør men ren, hvilket jeg tænker hovedsageligt har noget med min alder at gøre, men også at jeg gennem mit arbejde har haft mulighed for at prøve nogle bedre hudplejeprodukter. 

Dette første indlæg er om de produkter, jeg bruger hver eneste dag, mens der kommer et om de ekstra produkter, som jeg bruger jævnligt men ikke dagligt her én af de kommende dage. Så lad os komme i gang med produkterne, som i høj grad er fra Origins, da jeg simpelthen holder rigtig meget af det mærke, og det fungerer rigtig godt for mig. 

Renseprodukterne
1. Garnier 2in1 øjenmakeupfjerner:
Jeg er helt vild med denne øjenmakeupfjerner, da den er super effektiv, men samtidig ikke irriterer mine øjne på nogen måde. Og så indeholder den plejende ingredienser for øjenvipperne, hvilket jo altid er dejligt.
2. Origins Checks and Balances ansigtsrens:
En super god skummende ansigtsrens til kombineret hud, som efterlader ens hud så dejlig frisk og blød. Den hverken udtørrer eller fedter på huden, så den er virkelig bare lækker og skånsom. Og så har den en lækker perbermynteduft! Jeg bruger den i øvrigt sammen med disse svampe, da det er super nemt og giver en mild eksfoliering.
3. Origins Make A Difference skintonic:
Jeg har ikke før brugt skintonic, men denne er plejende og super lækker, da den tager de sidste snavsrester på huden og samtidig efterlader huden frisk og klar til serum og creme. Og den dufter seriøst himmelsk af ren friskhed!


Fugtpleje
1. Origins Make A Difference serum:
Det er under et år siden, jeg fik øjnene op for, hvor fantastiske og vigtige serums er. De giver bare den der ekstra pleje i dybden, og de gør bare generelt en kæmpe forskel. Denne giver masser af fugt til den tørre hud og er super lækker og nem at bruge. Serums skal i øvrigt altid bruges inden de andre cremer.
2. Origins Make A Difference gelcreme:
Denne lette og oliefri fugtighedscreme er bare så utrolig dejlig. Den giver vildt meget fugt uden på nogen måde at fedte, da den som sagt er oliefri og beregnet til den kombinerede hudtype. Den har en gelekonsistens og er bare en fornøjelse at bruge. Og så dufter den ligeså himmelsk som skintonic'en!
3. Origins Dr. Weil Mega Bright øjencreme:
En øjencreme, der bekæmper mørke rande. Den har lidt lysreflekterende partikler i sig (uden på nogen måde at glimtre!), så den lyser rigtig godt op under øjnene, og er bare rigtig skøn og kølende i brug.

Disse produkter har virkelig gjort underværker for min hud (specielt serum + creme), og den har aldrig været så fin før. Jeg døjer slet ikke med afskalling eller tørre pletter længere, og huden er generelt bare super blød og lækker, når jeg bruger dem. Jeg er virkelig bare super glad! Hvilke produkter bruger I til dagligt? :)

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Det nogen skønne produkter, har jeg hørt <3

    Kig gerne forbi min blog, hvis det lyster. knus!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg i hvert fald! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...