Sider

tirsdag den 3. juni 2014

Skønhedsfavoritter: Maj 2014


1. Rexona Aloe Vera Fresh deo roll-on:
Det er ikke ligefrem, fordi denne deodorant virker bedre end andre, men den dufter bare så sindssygt godt! Virkelig friskt og lækkert, og jeg mindes ikke før at have fået komplimenter for min deodorantduft, før jeg begyndte at bruge denne.

2. Origins "Checks and Balances" face wash:
Jeg er for nyligt begyndt at bruge denne ansigtsvask, og jeg er helt vild med den. Den er til kombineret hud, og det kan godt mærkes, da den renser i dybden samtidig med, at den på ingen måde virker udtørrende på kinderne. Huden bliver bare så utrolig blød og lækker af den, og så har den en dejlig mintagtig duft.

3. MAC Pro Longwear concealer i "NW15":
Jeg elsker denne concealer lige højt hver måned, men jeg har lige taget hul på en ny - den tredje eller fjerde på trods af, at én holder i over et år. Det er bare den bedste concealer, jeg har prøvet, for den dækker virkelig godt samtidig med, at den er utrolig holdbar. For flere detaljer læs dette indlæg.

4. Ole Henriksen "Grease Relief" renseservietter:
Disse nye renseservietter er super smarte. De fjerner nemlig effektivt makeuppen i ansigtet, mens de renser og eksfolierer huden, da servietterne har en ru overflade. De er bare super gode at have, hvis man ikke lige orker at fjerne makeup en dag, og de virker ikke super hårde for huden, selvom jeg nok ikke ville bruge dem hver dag.

5. Garnier Eye Make-up Remover 2in1:
Jeg blev virkelig træt af min øjenmakeupfjerner fra Derma, da den bare ikke er særlig effektiv. Derfor købte jeg denne i stedet, og den er bare så god! Billig, fjerner virkelig effektivt makeuppen og så irriterer den ikke mine sarte øjne.

6. MAC Sheertone Blush i "Pinch O' Peach":
Jeg skifter meget mellem lyserøde og koralfarvede blushes, men det sidste stykke tid har jeg været mest til de klassiske lyserøde kinder, og denne farve er bare min favorit, da den er super farvepigmenteret og ser meget naturlig ud på huden, selvom den ser en anelse skrigende ud i bøtten.

7. Yves Saint Laurent "Baby Doll" mascara:
Jeg bruger oftest lidt billigere mascaraer, men en gang i mellem er det dejligt med lidt luksus. Det er første gang jeg har prøvet denne, men jeg er super glad for den. Den er mere "tør" i konsistensen end de fleste, men det er kun godt, da den så er god ligefra starten. Og så kan man virkelig arbejde med den, så vipperne bliver super flotte!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...