Sider

onsdag den 30. juli 2014

Home sweet home! (med vanskeligheder)


Så er jeg hjemme igen efter en fantastisk ferie i det spanske! Vi kom hjem ved firetiden i nat efter en langt fra optimal rejsedag for at sige det mildt. Vi havde nemlig en mellemlanding i Frankfurt, hvor der åbenbart var et slemt uvejr i går, så da vi var kommet ud på flyet i Malaga, fik vi at vide, at vi skulle vente halvanden time på flyet, inden vi fik lov til at lette. Og jeg er jo ret bange for at flyve, så det var ikke ligefrem en optimal situation for mig rent personligt, og så havde vi jo også flyet til Danmark, som ville blive svært at nå, så det var virkelig bare surt.

Da vi så endelig lettede efter den halvanden time, var der faktisk mere eller mindre turbulens hele turen, men jeg synes nu jeg klarede det rigtig godt og var faktisk ikke synderligt bange, så det var egentlig fint nok. I Frankfurt måtte vi så eskorteres med bus og af bagveje af personalet for at kunne nå vores fly til Billund, men vi nåede det da heldigvis lige. Det kan man dog desværre ikke sige om vores bagage, som på nuværende tidspunkt må formodes at være på vej til Danmark. Vi kom i hvert fald hjem uden dem, hvilket jo er super trælst, men jeg håber, virkelig vi får dem i morgen i det mindste, for jeg har fx alle mine toiletting der i, som er trælse at skulle undvære i for lang tid.

Så ja, det har ikke lige været den skønneste dag i går, men det gik da. Nu er jeg i hvert fald tilbage her på bloggen igen, hvor der selvfølgelig kommer masser af indlæg med billeder fra ferien, som jeg glæder mig til at vise jer. Vi snakkes ved i morgen, hvor jeg forhåbenligt har fået min kuffert tilbage ;)

Follow on Bloglovin

lørdag den 26. juli 2014

Ønsker til smykkeskrinet

Ih altså, er der noget smukkere end smykker? Det er bare som om at lige meget, hvor mange man har, så kan man altid bruge flere, da der jo er så mange smukke designs at vælge i mellem. Jeg har før skrevet om Aveny.dk, som har et kæmpe udvalg, og hvor dem på collagen ovenfor bare er nogle af mine mange favoritter.

Jeg er generelt mest til guldsmykker, men nogle gange passer sølv bare bedre til et outfit, så derfor er det godt at have lidt af hvert - og ringen med cirklen på er jeg bare så vild med, at jeg super godt kunne tænke mig den i flere udgaver. Og så er jeg desuden helt vild med oxideret sølv også, da det bare giver et anderledes og mere råt look, samtidig med, at det også er super fint at kombinere med almindelig sølv for at variere det lidt. Smykker er jo generelt bare helt uundværlige, når man skal peppe sit outfit op, og kommer man ud af døren helt uden dem (det sker desværre en sjælden gang på travle morgener for mig!), føler man sig nærmest helt nøgen. Så hvis du er på udkig efter lidt nyt til smykkeskrinet så kig endelig på Aveny.dk, hvor du bl.a. finder kendte mærker som Spinning, JewlsCPH og Guess. Så fristende! :)

(I samarbejde med Aveny.dk)
Follow on Bloglovin

fredag den 25. juli 2014

Ferieoutfit: En sikker vinder

Kjole: H&M - Sandaler: Rieker - Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors


Inden jeg tog på ferie købte jeg denne kjole i H&M til bare 80 kr, og det har vist sig at være et super godt køb, da det absolut har været den, jeg har gået mest rundt i hernede. Den er jo så dejlig sommerlig med blomstermønstret og så er det bare så skønt at gå rundt i en dejlig let kjole, når der er så varmt udenfor. Billederne er fra en af de første aftener, hvor vi først gik en god tur rundt i byen og ledte efter et spisested (der er alt for mange at vælge i mellem!), og senere gik en tur på stranden, så derfor havde jeg mine praktiske sandaler på. Men I kan tro jeg nyder det hernede! :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 23. juli 2014

Flere lækre sko og accessories


De fleste kender nok allerede til mærket Oill og forbinder det nok hovedsageligt med caps og streetwear til mænd. Sådan havde jeg det i hvert fald, men jeg fandt så ud af, at de faktisk også har nogle rigtig fede ting, der kan bruges af kvinder eller som faktisk er lavet specifikt til os. Som I kan se, har jeg samlet mine favoritter på collagen ovenfor.

Jeg er især vild med de mange flotte sneakers, da mønstrene jo bare er så fine og kan give en masse liv til et ellers lidt kedeligt outfit. Dem med det lilla dyreprint gad jeg virkelig godt eje! Derudover har de nogle rigtig lækre tasker, som har den perfekte størrelse til, hvis jeg fx skal hjem på weekend ved min familie eller sådan noget. Og den med printet på er altså bare så fin og feminin. Og så har jeg jo også sat cap'en på, da jeg synes den er så fin med blomstermønstret på (ja, jeg er vild med mønstre og prints!) - ikke at jeg ligefrem er typen, der går med caps, men fx nu her på min ferie, hvor der er masser af sol, kunne den være super fin og ikke mindst praktisk, så man ikke bliver forbrændt i hovedet.

Så tag endelig lige et kig forbi Oill.dk - du vil helt sikkert blive positivt overrasket ligesom mig! :)

(I samarbejde med Oill)
Follow on Bloglovin

mandag den 21. juli 2014

Ferie på Instragram


Jeg er jo på ferie i Spanien lige nu, så der vil naturligvis være lidt stille herinde på bloggen, selvom jeg dog vil prøve at opdatere ca. hver anden dag. Men derudover kan I også følge med på Instagram, hvor det er lidt lettere for mig at opdatere oftere. Det kan I gøre lige her :) Og så må I jo hygge jer i det fantastiske sommervejr derhjemme også!

Follow on Bloglovin

lørdag den 19. juli 2014

Lækre sko og accessories fra Friis & Co.


De fleste af os kender nok uden tvivl til mærket Friis & Co., der jo virkelig blev kendt for deres mange accessories og sko for efterhånden en hel del år siden. De sidste par år har jeg dog ikke set så meget til mærket, hvilket jeg ikke kan forstå efter at have taget et kig på deres webshop, hvor de jo har en masse rigtig fine ting.

Som I kan se, så er jeg specielt faldet for deres sko og tasker, som også er det de har mest af. Jeg er vild med begge par sandaler, da de er så enkle og klassiske i modellerne, men hvor der samtidig sker lidt ekstra fx med leopardprintet. Det er så fint. Derudover ejer jeg stadig ikke et par loafers, hvilket jeg synes er en klar fejl, som jeg helt klart snart må få rettet op på. Og jeg behøver vel nærmest ikke at nævne, hvor meget jeg beundrer den sorte taske, som jo bare er så åbenlyst pæn, og desuden også ser meget dyrere ud, end den egentlig er. Den vil jeg så gerne eje! Er I også vilde med nogle af tingene fra collagen, så se mere på webshoppen, hvor de selvfølgelig også har en masse andre ting.

(I samarbejde med Friis & Co.)
Follow on Bloglovin

fredag den 18. juli 2014

Hej Spanien!


Så er jeg kommet til Spanien! Vi ankom i går efter en laaaang og angstprovokerende rejsedag, men jeg klarede da heldigvis flyturene :) Og tjek lige den skønne udsigt fra vores altan, så bliver det ikke ret meget bedre. Jeg håber I nyder det danske sommervejr derhjemme. I hører mere fra mig senere da internettet på hotellet heldigvis fungerer ganske okay.

(P.S. Dette er et forsøg med blogging fra min telefon, så hvis det hele ser lidt mærkeligt ud, så er det altså derfor, men det fikser jeg lige når jeg sidder ved computeren senere)

tirsdag den 15. juli 2014

Hvilke bøger tager jeg med på ferie?


Når man skal på ferie og i særdeleshed, når der er tale om en rigtig daseferie, så er det jo super vigtigt at have en masse godt læsestof med. Og da jeg tager til Spanien her meget snart, så har jeg selvfølgelig også fundet lidt bøger frem, som skal med på turen. Jeg har ikke ret mange bøger tilbage på min bogreol, som jeg ikke allerede har læst, så to af bøgerne er nyindkøbte. Jeg regner dog stærkt med at købe en bog mere i lufthavnen, da jeg tror det er lige lidt nok med de tre, da de ikke er så lange, og vi har en del stranddage. Så nu må vi se, hvad jeg lige falder over i lufthavnen ;)

Men Cecelia Ahern-bogen er én, jeg længe har haft stående, men som jeg aldrig har fået læst, og det virker som en sød og letlæselig historie, som er perfekt til stranden, hvor jeg helst vil læse nogle hyggelige og "lette" bøger, som man ikke skal tænke en masse over. Derudover har jeg som sagt for nyligt købt de to andre. "Jeg har dit nummer" mest fordi den var på tilbud, og hun generelt skriver super søde chicklit-bøger. Og så er der også "We Were Liars", som jeg har hørt utrolig meget godt om, så den glæder jeg mig også til at læse, selvom den virker lidt mere alvorlig.

Hvilke bøger har I med på jeres ferie i år? :)

Follow on Bloglovin

søndag den 13. juli 2014

Når vejret afspejler éns humør..


I får lige mine to seneste Instagram-billeder, da jeg er på besøg hjemme ved mine forældre lige nu, og jeg var så smart at glemme mit kamera. Men i dag har været min første fridag siden i mandags, så jeg har bare nydt den med familien bl.a. med fodboldkampen her til aften. Dog har det triste vejr i dag rimelig godt afspejlet mit humør disse dage. Min skønne farmor har nemlig fået konstateret kræft og skal opereres i morgen tidlig, hvilket jo naturligvis har lagt en dæmper på humøret og ikke mindst den kommende Spanienstur. Men vi håber på det bedste - der er ikke så meget andet for. Men I må have en super god kommende uge! I hører nok ikke fra mig i morgen, da jeg har så meget andet at se til og heller intet kamera, og så arbejder jeg desuden på nogle planlagte indlæg til, når jeg er væk på ferie. Godnat! :)

Follow on Bloglovin

lørdag den 12. juli 2014

Inspiration til det fineste hjem

I nogle perioder er jeg super glad for indretningen i min lejlighed - andre gange har jeg bare lyst til at skifte det hele ud med en masse nyt. Lige for tiden befinder jeg mig i sidstnævnte, og i den anledning har jeg kigget lidt (eller meget faktisk) på webshoppen Luxoliving.dk, som bare har de lækreste pynteting til hjemmet, samt møbler og endda også smykker.

Som I kan se har jeg lavet en collage med nogle af mine absolutte favoritter fra siden. Det inkluderer bl.a. nogle sindssygt flotte billeder, som virkelig bare ville pynte enhver væg op. Derudover har jeg også før talt om min kærlighed til flotte puder, og jeg elsker det nedtonede mønster på disse. Og så kan man jo også altid bruge en masse små pynteting som lysestager, vaser og skåle. Jeg er også så vild med den fine lampe fra Design By Us, som kan findes her, da den har det fineste enkle men rå look. Og sammen med mange af de andre ting, som er mere sarte og fine i udtrykket, så giver det bare en super lækker kontrast. Så hvis du ligesom mig, nogle gange trænger til lidt inspiration til hjemmet, så tag et kig forbi Luxoliving, og du vil helt sikkert falde for de mange lækre ting - det gjorde jeg i hvert fald :)

(I samarbejde med Luxoliving.dk)
Follow on Bloglovin

fredag den 11. juli 2014

Når man vil se pæn ud under træningen..

1. Only top, 180 kr - 2. H&M tights, 129 kr - 3. Nike BH, 299 kr - 4. Nike shorts, 349 kr - 5. Nike BH, 299 kr 
6. Nike sko, 799 kr - 7. Adidas sko, 499 kr - 8. H&M tights, 199 kr - 9. Adidas shorts, 249 kr 
10. Only strømper, 80 kr - 11. Only top, 100 kr - 12. Nike sko, 1095 kr - 13. Nike tights, 349 kr 
14. Nike top, 349 kr - 15. H&M top, 80 kr - 16. Nike top, 359 kr

Som jeg nævnte for et par indlæg siden, så har jeg for nyligt meldt mig ind i et fitnesscenter, da jeg virkelig gerne for alvor vil gøre noget ved de irriterende ekstra kilo, der efterhånden har sat sig hist og her. Og selvom det er lidt åndssvagt det der med, at det nærmest skal være en skønhedskonkurrence i nogle fitnesscentre, så synes jeg alligevel det er langt mere motiverende, hvis man har noget lækkert tøj at træne i. Sådan er jeg nok ikke den eneste, der har det? ;)

Derfor har jeg samlet en lille (eller ret stor faktisk) collage med lækkert træningstøj, som jeg bestemt godt kunne tænke mig at eje. Der er selvfølgelig en del Nike, da de jo virkelig bare går forrest, når det kommer til smart træningstøj, som dog også er i den dyre ende. Men jeg synes også sagtens, man kan finde en masse fint i H&M og Only, og det meste af mit eget er da også fra H&M, da jeg jo er en rimelig fattig studerende. Jeg tror dog jeg skal have investeret i et par træningsstrømper her i den kommende tid, og dem fra Only er bare så fine og heller ikke særlig dyre.

Follow on Bloglovin

Stilhed, travlhed og fantastisk vejr


Ih, jeg er altså ked af, at der er så stille herinde for tiden, men jeg har bare en masse arbejde disse dage og en del andre aftaler også, og så vil jeg jo også gerne nyde vejret lidt, når jeg ikke er på arbejde. Så det er ikke blevet til ret meget tid foran computeren, men jeg tænker at I nok alligevel også er en del ude for tiden!

I morgen skal jeg også arbejde, og søndag tager jeg hjem på besøg hos mine forældre, da jeg ikke har set min søster i en tre ugers tid nu, så hende savner jeg selvfølgelig. Derudover går vi lidt nogle trælse ting igennem i mine familie lige nu med noget sygdom, så jeg trænger bare til at være sammen med dem. Og når jeg så kommer hjem igen, så har jeg en enkelt arbejdsdag og derefter er det tid til Spanien. Det er godt nok tæt på nu - flyturen begynder også efterhånden at skræmme mig lidt (læs: meget!!!). Glæder mig ikke til den del af ferien!

Follow on Bloglovin

tirsdag den 8. juli 2014

Vi ses snart Spanien!


Lidt stemningsbilleder fra et par fantastiske ferier til Sydfrankrig og Italien i anledning af, at jeg i næste uger tager på ferie til Spanien. Og det kan I tro, jeg glæder mig til! Og det er faktisk første gang, jeg besøger det spanske fastland, da jeg tidligere kun har været på Gran Canaria, så det bliver rigtig spændende. Det bliver mest bare en daseferie i Malaga-området, men jeg glæder mig virkelig til masser af sol, sommer, lækker mad, shopping (masser af Zara-butikker!!!) og hygge med familien. At vi så skal flyve derned vælger min hjerne at fortrænge indtil videre. Den tid, den sorg!
Skal I på ferie i år, og hvor går jeres tur hen? :)

Jeg har forresten fundet vinderen af min giveaway, og det blev Trine - jeg har sendt dig en mail. Tillykke! :)

Follow on Bloglovin

mandag den 7. juli 2014

Tid til lidt random facts


Det er faktisk efterhånden virkelig lang tid siden, jeg sidst har lavet én af disse indlæg med random facts om mig, og jeg synes selv de er så hyggelige at læse på andre blogs, så nu får I altså endelig et nyt :)

1. Jeg er ikke voldsomt kræsen, men der er alligevel nogle lidt mærkelige ting, jeg virkelig ikke kan lide, såsom lakrids, ost, agurk, peberfrugt, og så bryder jeg mig heller ikke om chips.

2. Jeg er kæmpe Nutella-elsker - så meget at jeg let kan smage forskel på dansk og tysk Nutella for ja, der er en forskel i smag, konsistens og farve. (Bonus-info: Jeg foretrækker det tyske)

3. Jeg går ikke særlig meget op i mærker og vil hellere bruge penge på fem toppe fra H&M end en enkelt fra Ganni.

4. Jeg hører mest musik, som andre betegner som stille og deprimerende, men jeg synes bare det er så utrolig smukt. Det ændrer sig heller ikke, selvom jeg træner, og jeg gav den fx max gas på en crosstrainer den anden dag til Lana Del Rey's nye (og faktisk ret deprimerende) album. Jeg kunne lide det!

5. De fleste dage har jeg sat håret op i en knold, da jeg har virkelig mange krøller, og det er bare så tidskrævende, hvis det skal se pænt ud hængende løst, da jeg enten skal glatte det eller bruge tid på at få krøllerne til at se ordentlige ud.

6. Jeg snakker med virkelig kraftig nordjysk dialekt, hvilket også indtil videre har afholdt mig fra alle former for videoer, der inkluderer mig selv her til bloggen, da jeg er bange for at skræmme folk væk!

7. Jeg elsker at rejse og glæder mig altid, men på dagene op til afrejse får jeg pludselig mest lyst til bare at blive hjemme.

8. Jeg går meget op i solbeskyttelse og har så vidt jeg kan huske aldrig prøvet at være sådan rigtig solskoldet.

Follow on Bloglovin

søndag den 6. juli 2014

Serieanbefaling: One Tree Hill


Min absolutte yndlingsserie i hele verden er uden tvivl One Tree Hill - en serie jeg faktisk ikke har snakket så meget om her på bloggen. Men jeg har for nyligt genset hele serien og er kun blevet bekræftet i min store kærlighed til den. Det var den første tv-serie, jeg nogensinde fulgte fast med i, og jeg var trofast seer hver uge fra 2006 (den startede i 2003!) og til den sluttede i 2012, så jeg er jo nærmest vokset op med den. Hvis du ikke allerede har set den eller kender lidt til den, så er den officielle beskrivelse af, hvad den første sæson handler om her:

"Tree Hill er en lille by. Måske for lille til halvbrødrene Lucas og Nathan Scott, som har samme far, men lever to meget forskellige liv. Nathan er vidunderbarnet, Lucas er den efterladte, uægte søn – og nu er de begge på samme high school-basketball-hold. Kollektionen med alle 22 afsnit fra første sæson og masser af ekstra materiale viser hjertesorgerne, udfordringerne, løgnene og kærligheden, som udspringer fra det skæbnebestemte nye bekendtskab mellem Lucas og Nathan. Med deres fortid har drengene fra starten besvær med at få det til at fungere mellem dem. Men tilsæt romantiske komplikationer i kølvandet på tre skønne piger – plus den følelsesmæssige tumult der er resultatet, når voksne mennesker genoplever (og nogle gange fortryder) deres fortidige beslutninger – så er der garanti for kollisioner."

Og hvis I gerne vil se en old-school trailer, så skruer vi lige tiden tilbage til 2003:


Den kom selvfølgelig til at handle om meget mere end det i løbet af de 9 sæsoner, men det er i hvert fald kernen i de første mange sæsoner. Men jeg lover dig, at du kommer til at blive totalt opslugt af historierne, elske personerne og ikke mindst den fantastiske musik gennem hele serien. Den er virkelig så fantastisk. Og synes du det er lige voldsomt nok, at skulle i gang med 9 sæsoner, så kan du starte med de første 4, hvor det hele bliver rundet lidt af, og der derefter starter et nyt kapitel. Men jeg kan i hvert fald ikke anbefale den nok! Har I set One Tree Hill og er i ligeså store fans som mig? :)

Follow on Bloglovin

torsdag den 3. juli 2014

Lidt om livet for tiden..


Det er vist efterhånden ved at være lidt tid siden, jeg sidst har skrevet lidt om, hvad der foregår i mit liv for tiden, og da der er sket et par spændende ting de sidste par dage, så tænkte jeg, det var ved at være tid.

Først og fremmest så har jeg endelig fundet en praktikplads! Det er virkelig bare sådan en lettelse. Jeg var til samtale hos to virksomheder, én her i Aalborg og én i den by, mine forældre bor i. Og jeg var faktisk så heldig at blive tilbudt en plads hos begge steder, så jeg måtte tage det svære valg, hvilket dog faldt på den her i Aalborg, da det er så meget nemmere for mig rent praktisk, og så lød det også bare super spændende. Så jeg er virkelig glad og lettet!

Derudover har jeg i dag meldt mig ind i et fitnesscenter for første gang i mit liv! Har altid været lidt modstander af det sådan rent personligt, da jeg altid har tænkt, at det er så meget billigere for mig bare at løbe eller cykle en tur. Men jeg må også bare sande, at jeg er for dårlig til at få det gjort, så nu prøver jeg med fitness, og udfra prøvetimen i dag, så er jeg rimelig positiv, selvom det er lidt af en jungle for en nybegynder med alle de maskiner. Men det skal nok blive godt!

Ellers sker der ikke så meget udover, at jeg har en masse arbejde de næste uger inden, jeg tager på ferie. Det er nu dejligt nok at holde sig lidt i gang og ikke mindst at få tjent nogle penge. Jeg håber I nyder jeres ferie! :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 2. juli 2014

Endnu et outfit

Skjorte: H&M - Jeans: Lee - Espadrillos: H&M - Taske: Asos - Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors


Beklager hvis jeg ser lidt sur ud på billederne, men var irriteret over at solen blev ved med at skygge for halvdelen af mit ansigt, men der var desværre ikke så meget at gøre ved det, haha ;) Men outfittet er et par dage gammelt - kan ikke lige huske, hvad jeg skulle den dag. Men jeg havde i hvert fald mine fine nye espadrillos på, som jeg er super glad for. Kan se at de desværre er udsolgt fra H&Ms webshop nu. Jeg vil smutte i seng nu, for er virkelig så træt. Vi snakkes ved!

Follow on Bloglovin

tirsdag den 1. juli 2014

Skønhedsfavoritter: Juni 2014


1. Origins "Reinventing The Heel" fodcreme:
Denne fodcreme er super god, da den både er effektiv, men også trækker hurtigt ind i huden i forhold til mange andre. Den dufter rimelig stærkt af mentol, hvilket jeg dog godt kan lide, da denne også virker lidt kølende på fødderne. Derudover kan også rigtig godt lide at bruge den på hænderne om aftenen for lidt ekstra pleje til dem.

2. Origins "Make A Difference" serum:
En virkelig skøn fugtserum, som efterlader huden virkelig blød og gennemfugtet i dybden. Jeg bruger den hver aften inden min fugtighedscreme og er så glad for resultatet. Serum gør bare så stor en forskel! Og så er jeg vild med emballagen med pumpe, da det er så dejlig nemt og ikke mindst hygiejnisk.

3. Colgate "Max White One" tandpasta:
Måske lidt random med en tandpasta, men denne er altså super god til lige at få tænderne til at lysne lidt op. Ikke at den giver en drastisk ændring eller noget, men man kan i hvert fald godt se en lille forskel. Om de så rent faktisk bliver hvidere eller om det bare er fordi de synes hvidere, det ved jeg så ikke. Men jeg er i hvert fald glad for den.

4. OPI neglelak i farve "Cajun Shrimp":
Denne fine koralrøde farve bruger jeg rigtig meget på tæerne, da det er sådan en frisk sommerfarve.

5. Loreal "Volume Million Lashes So Couture" mascara:
Jeg er så imponeret over denne mascara - det er helt klart én af de bedste jeg længe har prøvet! Den er virkelig sort i farven, separerer vipperne rigtig fint og så holder den godt på buen. Man skal ikke bruge ret meget, for at få en dramatisk effekt, og så dufter den desuden af vanilje. Eneste minus er, at den kan være lidt svær at fjerne sammenlignet med andre.

6. Maybelline Color Tattoo cremeøjenskygge i farve "35 On and on Bronze":
Jeg er vild med cremeøjenskygger, da de er så utrolig lette og hurtige at bruge. Og denne bronzefarvede er bare så fin specielt her om sommeren, hvor man har lidt kulør. Farven kan desværre ikke fås på det danske marked, men hvis du skal på ferie, kan du kigge efter den, da jeg har set den i rigtig mange andre europæiske lande.

7. Youngblood Lip Tint SPF 15 i farve "Poppy":
Jeg vil beskrive dette som en farvet læbepomade, da den giver fugt til læberne og er super behagelig at have på. Derudover giver den den fineste røde farve til læberne, så den er bare så god lige at have med i tasken.

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...