Sider

tirsdag den 1. juli 2014

Skønhedsfavoritter: Juni 2014


1. Origins "Reinventing The Heel" fodcreme:
Denne fodcreme er super god, da den både er effektiv, men også trækker hurtigt ind i huden i forhold til mange andre. Den dufter rimelig stærkt af mentol, hvilket jeg dog godt kan lide, da denne også virker lidt kølende på fødderne. Derudover kan også rigtig godt lide at bruge den på hænderne om aftenen for lidt ekstra pleje til dem.

2. Origins "Make A Difference" serum:
En virkelig skøn fugtserum, som efterlader huden virkelig blød og gennemfugtet i dybden. Jeg bruger den hver aften inden min fugtighedscreme og er så glad for resultatet. Serum gør bare så stor en forskel! Og så er jeg vild med emballagen med pumpe, da det er så dejlig nemt og ikke mindst hygiejnisk.

3. Colgate "Max White One" tandpasta:
Måske lidt random med en tandpasta, men denne er altså super god til lige at få tænderne til at lysne lidt op. Ikke at den giver en drastisk ændring eller noget, men man kan i hvert fald godt se en lille forskel. Om de så rent faktisk bliver hvidere eller om det bare er fordi de synes hvidere, det ved jeg så ikke. Men jeg er i hvert fald glad for den.

4. OPI neglelak i farve "Cajun Shrimp":
Denne fine koralrøde farve bruger jeg rigtig meget på tæerne, da det er sådan en frisk sommerfarve.

5. Loreal "Volume Million Lashes So Couture" mascara:
Jeg er så imponeret over denne mascara - det er helt klart én af de bedste jeg længe har prøvet! Den er virkelig sort i farven, separerer vipperne rigtig fint og så holder den godt på buen. Man skal ikke bruge ret meget, for at få en dramatisk effekt, og så dufter den desuden af vanilje. Eneste minus er, at den kan være lidt svær at fjerne sammenlignet med andre.

6. Maybelline Color Tattoo cremeøjenskygge i farve "35 On and on Bronze":
Jeg er vild med cremeøjenskygger, da de er så utrolig lette og hurtige at bruge. Og denne bronzefarvede er bare så fin specielt her om sommeren, hvor man har lidt kulør. Farven kan desværre ikke fås på det danske marked, men hvis du skal på ferie, kan du kigge efter den, da jeg har set den i rigtig mange andre europæiske lande.

7. Youngblood Lip Tint SPF 15 i farve "Poppy":
Jeg vil beskrive dette som en farvet læbepomade, da den giver fugt til læberne og er super behagelig at have på. Derudover giver den den fineste røde farve til læberne, så den er bare så god lige at have med i tasken.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...