Sider

søndag den 31. august 2014

Skønhedsfavoritter: Juli/august 2014


Jeg fik ikke lagt nogle skønhedsfavoritter op sidste måned, da jeg på det tidspunkt lige var kommet hjem fra ferie og ellers havde en masse at se til, så jeg glemte det simpelthen. Derfor har jeg slået de to måneder sammen, da jeg generelt også har brugt mange af de samme produkter her over sommeren. Jeg har valgt ikke at inkludere solprodukter, selvom de selvfølgelig har været flittigt brugt, for dem har jeg nemlig allerede gennemgået ret grundigt i dette indlæg.
Så lad os komme i gang med favoritterne:

1. Yes To Carrots håndcreme:
Denne håndcreme er super god, da den både er ret fed i konsistensen, men samtidig trækker virkelig hurtigt ind i huden. Og så er det en dejlig stor tube, så der går ret lang tiden inden, man løber tør.

2. Estee Lauder "Double Wear" concealer i farven "02":
Hen over sommeren har jeg skiftet min sædvanlige concealer fra MAC (Pro Longwear) ud med denne, da den er lidt mørkere i farven, og dermed har passet perfekt her, når jeg har lidt mere farve i huden. Den er dog klart for mørk til mig om vinteren! Men den er super god og minder generelt rigtig meget om den, jeg normalt bruger.

3. Dove bodylotion med granatæble:
Min hud på kroppen bliver altid lidt tør om sommeren pga. sol, pool/havvand osv., så derfor har jeg brugt denne bodylotion en del. Den dufter helt fantastisk og så trænger den hurtigt ind i huden, hvilket er super vigtigt for mig, da jeg ikke kan klare at føle mig "klistret". Og så giver den selvfølgelig masser af fugt til huden.

4. Estee Lauder "Double Wear Light" foundation i farven "1.0":
Denne foundation er også en anelse for mørk til mig i farven normalt, men passer perfekt her om sommeren. Jeg bruger generelt ikke så meget makeup om sommeren, men hvis jeg lige har villet udjævne min hud lidt, så har denne været perfekt, da den er meget let og naturlig på huden, samtidig med den dækker det værste.

5. MAC blush i farven "Peaches":
Som I kan se er denne blush højt elsket. Den har den fineste ferskenfarve og specielt her om sommeren komplimenterer den bare min hud så fint, så jeg har nærmest kun brugt den.

6. Origins eyeliner i farven "02 Fudge":
Jeg er for første gang i mit liv blevet helt vild med brun eyeliner! Jeg har stort set ikke brugt min sædvanlige sorte den sidste måneds tid, da jeg synes den brune giver et super naturligt og mere blødt look til øjnene, som jeg er ret vild med.

7. Origins "GinZing" fugtighedscreme:
Min hud i ansigtet har aldrig helt brug for så meget fugt om sommeren som de andre årstider. Derfor har jeg brugt denne fugtighedscreme, som er lettere end den, jeg normalt bruger (Make A Difference fra Origins). Det har fungeret super godt, men jeg kan allerede nu mærke, at den ikke vil give nok så snart vejret bliver koldere. Men den er super god, hvis man ikke døjer med ret meget tørhed, og bare vil have en dejlig let creme, der giver lidt fugt og udstråling.

8. OPI neglelak i farven "Ballet Slippers":
Jeg købte denne neglelak i Spanien og har nærmest ikke brugt andre siden. Den er en anelse transparent og giver derfor bare en lys rosa farve til neglene, der ser helt naturlig ud og giver et klassisk og clean look. Den er så fin!

Follow on Bloglovin

fredag den 29. august 2014

Lidt grøn inspiration fra Spanien


Da jeg var i Spanien, var vi på et kæmpestort marked én af dagene, hvor der bl.a. var en helt masse boder med det lækreste frugt og grønt. Det tog jeg selvfølgelig lidt billeder af, og dem vil jeg da lige dele med jer, da jeg synes de er så fine med alle de flotte farver. Jeg synes altid man bliver super inspireret til at leve sundt, når man ser sådan nogle billeder. Ikke at det nogensinde varer ved i mit tilfælde, haha ;) God weekend allesammen!

Follow on Bloglovin

torsdag den 28. august 2014

Sol og sensommer

Husk at du kan følge mig på Instagram lige her :)

Hvor dejligt har vejret ikke lige været de sidste dage? Hold op, hvor har det været skønt og ikke mindst tiltrængt! Og jeg har heldigvis haft rimelig tidligt fri, så jeg har rigtig kunnet nyde det på min altan, og jeg har da også fået frisket min farve fra Spanien lidt op igen, da den efterhånden var forsvundet lidt for hurtigt. Desværre lyder det til, at solen først vender tilbage igen engang i næste uge, men det er altså så rart lige at kunne tage ordentlig afsked med sommeren, synes I ikke? Efteråret var altså virkelig også bare kommet lidt for hurtigt!

Follow on Bloglovin

tirsdag den 26. august 2014

GIVEAWAY: En lille goodiepakke [LUKKET]


Så er det blevet tid til en lille giveaway på bloggen, og denne gang kan du vinde en lille goodiepakke med nogle lækre produkter. Som I kan se er det bl.a. nogle forskellige fine neglelakker (jeg har selv den rosa og mintfarvede, og de er nogle af mine favoritter!), en Baby Lips-læbepomade fra Maybelline, der giver en smule farve til læberne, samt en fugtmaske fra det lækre og naturlige hudplejemærke "Yes To". Så hvis du kunne tænke dig at vinde produkterne, så er der bare lige et par ting, du skal gøre for at deltage:

1. Følg bloggen enten på Bloglovin eller Facebook (eller begge hvis du skulle have lyst), da konkurrencen er for jer, der følger fast med på bloggen.

2. Skriv en tilfældig kommentar til dette indlæg, hvor du nævner din e-mailadresse, så jeg kan komme i kontakt med dig, hvis du er den heldige vinder.

Og så simpelt er det egentlig! Jeg lader konkurrencen køre til og med søndag den 7. september, hvorefter jeg finder en tilfældig vinder. Held og lykke til jer alle :)

Follow on Bloglovin

mandag den 25. august 2014

Sidste ferieoutfit i denne omgang

Top: Vero Moda - Shorts: H&M - Sandaler: Peperoni - Ur: Dolce & Gabbana


Ja, så blev det tid til det sidste outfit fra Spanien, hvilket nok også er godt nok, for de gør mig en anelse deprimeret over, at sommeren er ovre. Gid der stadig var varmt nok til så lidt tøj! Men billederne er fra en af de sidste aftener, hvor vi selvfølgelig var ude at spise, så tøjet er lidt i den finere ende, og både shorts og top er nogle af mine favoritter. Jeg kunne virkelig godt lige klare en uges tid mere dernede, for det var virkelig et fantastisk sted og en fantastisk ferie ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 24. august 2014

Praktik, travlhed og dårligt vejr


Overskriften opsumerer pretty much min uge. Jeg er jo startet i praktik på fuld tid denne uge i forbindelse med min uddannelse - et praktikophold der varer de næste tre måneders tid. Så jeg har lige skullet vænne mig til at skulle op kl 7 hver dag, hvilket mit store sovehjerte ikke ligefrem har brudt sig om. Men derudover er praktikken gået super godt. Det er i en mindre biograf, hvor jeg arbejder meget med kommunikation og deres digitale og sociale medier, så det er super spændende og skal uden tvivl nok blive godt og lærerigt.

Derudover har jeg haft en del andre ting at se til også bl.a. mit arbejde i Matas i går, mens jeg flere gange er blevet helt og aldeles gennemblæst og gennemblødt af det forfærdelige vejr, der har været hele ugen. Det har bare været så elendigt, og jeg er virkelig deprimeret over, at efteråret tilsyneladende er kommet for at blive så tidligt. Det lyder dog til, at det bliver lidt bedre denne uge, men stadig ikke sommerligt. Så jeg må nok hellere vænne mig til det.

I dag har jeg haft en tiltrængt afslapningsdag, hvor jeg har fået ladet batterierne lidt op igen, så jeg er klar til praktik og arbejde de næste 6 dage igen. Det er lidt hårdt, men nu også godt nok at holde dig i gang! I må have en skøn uge :)

Follow on Bloglovin

Jeg drømmer videre..


Ja, det bliver altså lige endnu et indlæg om sengetøj og lidt andre fine ting til hjemmet! Men jeg har faktisk ret meget lyst til at lave om på en masse ting i min lejlighed lige for tiden - tror det hænger sammen med, at min søster er ved at flytte hjemmefra, og dermed skal til at indrette en hel lejlighed fra bunden. Så jeg kan ikke undgå at drømme mig lidt tilbage til dengang, det var mig, for det er jo bare så spændende :)

Men de fine ting er fra Dynefabrikken.dk, hvor de som navnet antyder har et stort udvalg af lækre ting til soveværelset. Derudover har de også fx håndklæder, hvor du lige nu kan få en masse lækre fra Sødahl til virkelig gode priser lige her. Men jeg er virkelig vild med de to sæt sengetøj, mønstrene er bare så utrolig fine. Jeg er desuden også på udkig efter et dynebetræk i satin, da jeg har hørt, at det er mere skånsomt for ens hår at sove på sådan, da det ikke slider så meget mod håret. Og jeg er altid på udkig efter nye ting at prøve i håbet om et flottere hår haha ;) Men den grå på collagen er i hvert fald helt perfekt, så den overvejer jeg virkelig!

(I samarbejde med Dynefabrikken.dk)
Follow on Bloglovin

fredag den 22. august 2014

Et gensyn med London snart


Jeg har vist slet ikke fået fortalt jer, at jeg skal en lille tur til London her til oktober. Jeg var der for første gang i påsken sidste år, og jeg blev selvfølgelig helt forelsket i byen på trods af en bidende kulde. Og her snakker vi altså minusgrader - i påsken! Det var vist også den koldeste påske, de havde haft i omkring 100 år. Så ja, lad os bare sige, at jeg håber på lidt bedre vejr denne gang. Men jeg glæder mig i hvert fald helt vildt. Det bliver en forlænget weekend, og jeg skal afsted med nogle venner. Det er faktisk første gang, jeg skal ud at rejse uden mine forældre, så det er også ved at være på tide, jeg prøver det. Så det bliver lidt spændende, men uden tvivl super fedt! Har I nogle rejseplaner for efteråret? :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 20. august 2014

Drømmer om nyt sengetøj


Nogle gange har man bare brug for lækkert nyt sengetøj, synes I ikke? Sådan har jeg det i hvert fald lige for tiden - det er vist også ved at være nogle år siden, jeg sidst har fået eller købt noget nyt, så det må snart være på tide. Det meste af det, jeg har i dag er meget sort/hvidt, så jeg kunne godt tænke mig noget med lidt mere farve på.

Hos Bilka har de en masse fine sæt, som heller ikke koster en formue. Du kan se hele deres udvalg lige her. Jeg er selvfølgelig vild med alle sæt på collagen, men specielt det øverste stribede har jeg forelsket mig i. Farverne er bare så fine og nedtonede uden at være kedelige, og jeg kan lige se det i mit soveværelse. Men det til højre for det er nu også så fint med den skønne blå farve og blomsterne. Så jeg ved ikke helt, hvilket et af sættene, jeg bedst kunne tænke mig. Men under alle omstændigheder skal der nok også spares lidt penge sammen, for jeg vil helst have to af det samme sæt, da jeg altid sover med to dyner, og det ser pænest ud, hvis de er ens. Elsker I ikke også bare nyt sengetøj? :)

(I samarbejde med Bilka)
Follow on Bloglovin

mandag den 18. august 2014

Ferieoutfit i de smukkeste omgivelser

Top: H&M - Shorts: H&M - Sandaler: Rieker - Taske: ASOS - Solbriller: Ray-Ban


Indrømmet så er dette hverken de mest flatterende billeder af mig (virkelig mærkeligt lys!) eller det mest spændende outfit. Men den fine baggrund gør dem alligevel værd at dele, synes jeg. De er selvfølgelig fra Spanien, hvor vi en dag var en tur forbi en gammel by, der hedder Mijas, hvor alle bygninger i hele byen er hvide, så det var lidt spøjst, men meget smukt. I baggrunden er det den by vi boede i (Fuengirola). Virkelig smukt! Der var rimelig varmt den dag, så derfor havde jeg bare noget virkelig let og komfortabelt tøj på. Toppen brugte jeg generelt rigtig meget dernede, da den er så dejlig let og ikke mindst sommerlig pga. det fine mønster.

I dag er jeg jo officielt startet på mit praktikforlød i forbindelse med min uddannelse, så det har været lidt hårdt at komme i gang igen. Men det gik super godt, og jeg ser helt sikkert frem til at lære en masse nyt i den kommende tid.

Follow on Bloglovin

søndag den 17. august 2014

Sidste feriedag


I dag har været rimelig deprimerende, det har nemlig været min sidste feriedag, inden jeg starter i praktik på fuld tid i morgen og de næste 3 måneder frem. Det bliver selvfølgelig virkelig spændende, men det er bare altid trist, når ferien er slut. Så i dag har jeg bare slappet af på sofaen, bagt og trøstespist macarons, og løbet en lille tur her til aften for ikke at få alt for dårlig samvittighed ;) Men de er i hvert fald super gode de macarons fra Amo, for jeg har slet ikke tålmodighed eller evner til at lave dem fra bunden. Dog anbefaler jeg at putte en anelse mere vand i, end der står på pakken for ellers bliver de virkelig grimme (jeg taler desværre af erfaring!). Det gjorde de dog heldigvis ikke i dag, og mhmm de smager så godt! Men I må i hvert fald have en skøn uge allesammen, og hvis I ligesom mig starter op efter ferie, så føler jeg med jer ;)

Follow on Bloglovin

fredag den 15. august 2014

Sig hej til mit teenageidol..


De fleste af os har nok haft et eller andet stort idol i teenagetiden, det kan jeg i hvert fald ikke selv løbe fra. Jeg var nemlig kæmpe stor fan af Hilary Duff, og når jeg siger kæmpe stor, så mener jeg virkelig kæmpe stor. Vi snakker høj aktivitet på forums, bøger, plakater og hele molevitten. Jeg var lettere besat. Heldigvis valgte jeg dog rigtig fornuftigt med Hilary, for hun har vist sig at være én af de eneste Disney-stjerner uden en masse skandaler, og som stadig virker ret normal. For nyligt er hun vendt tilbage til musikken (hun er også skuespiller) efter mange år væk, og den nyeste single "All About You" er jeg faktisk ret vild med, selvom jeg ikke normalt er til sådan nogle popsange. Men den er bare super sød og catchy, så jeg tænkte jeg ville dele den med jer sammen med min lille historie fra mine lettere kiksede teenageår.

Hvem var jeres største idol, da I var teenagere? :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 13. august 2014

En skøn dag i Gibraltar med aberne!

Da jeg var i Spanien for nogle uger siden, tog vi en dag i (på?) Gibraltar, som jo nærmest er et lille land for sig selv, hvor man skal vise pas og alt muligt. Og så følte man pludselig, man var i England med telefonbokse, pund og engelsktalende mennesker. Det var ret sjovt! Turen bød på en masse udfordringer for min højdeskræk, men det var nu det hele værd - specielt pga. aberne, der lever på klippen. Så her er en ordentlig omgang billeder:

Min højdeskræk var ikke glad for at skulle op på toppen af klippen, som er 100 m højere end Eiffeltårnet! 

Telefonboksene fik mig til at savne London - heldigvis skal jeg snart tilbage dertil!

Min højdeskræk var endnu mindre glad for, at turen op til toppen af klippen foregik i denne frygtindgydende svævebane. Heldigvis kunne jeg gemme mig i min fars favn til stor underholdning for de andre passagerer, som grinede af mig. 
Ikke mit mest stolte øjeblik ;)

Et par skræmmende menneskelige, men helt fantastiske aber, der gik rundt mellem os.

Den skønneste udsigt på trods af det lidt disede vejr.

Det er altså hårdt at være abe!

Og så smeltede éns hjerte da bare fuldstændigt! Den kan ikke være mange dage gammel :)

Et ret diset gensyn med Marokko, som jeg besøgte for efterhånden rigtig mange år siden, da jeg var omkring de 6 år.

Alt i alt var det en helt fantastisk dag, som helt sikkert var al frygten værd! Kan virkelig anbefales :)

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...