Sider

torsdag den 7. august 2014

Opsummering af ferielæsningen


Inden jeg tog på ferie, viste jeg jer, hvilke 3 bøger jeg havde med i kufferten, og jeg var lidt i tvivl, om det var nok. Og med god grund, for jeg endte faktisk med at læse hele 5 bøger på ferien, for med masser af strand- og pooldage var der masser af tid til det. Jeg købte nemlig en bog på vej derned i lufthavnen, og derudover havde min mor også en med, jeg lånte. Så her er lige en lille gennemgang af bøgerne og min mening om dem, hvis I leder efter lidt sommerlæsning.

We Were Liars af E. Lockhart:
Havde hørt så meget godt om denne bog, at jeg nok havde lidt for store forventninger til den. Den var da vældig god og uforudsigelig, men jeg synes bare den var lidt for kort til, at jeg rigtig blev investeret i historien og karaktererne, så derfor blev jeg en anelse skuffet over den, men jeg var nu stadig godt underholdt.

You Had Me At Hello af Mhairi McFarlane:
Denne købte jeg i lufthavnen, og det er en jeg før har kigget en del på på Amazon. Og det viste sig at være et super godt køb, da det er min yndlings af alle bøgerne, jeg læste på ferien. Den var bare så god, sød, romantisk og ja, bare en perfekt sommerbog, som gjorde mig sindssygt glad. Kan virkelig anbefales, hvis du er til den genre!

Tak for alle minderne af Cecelia Ahern:
Endnu en sød chick lit-bog, som jeg dog ikke nød helt ligeså meget. Den var stadig ret god, men blev bare ikke fanget af den på samme måde, og blev lidt frustreret nogle gange undervejs. Er generelt ikke den største Cecelia Ahern fan, for synes aldrig jeg bliver ordentligt fanget af hendes historier. Men denne var en af de bedre i hvert fald.

Jeg har dit nummer af Sophie Kinsella:
Denne holdt jeg næsten lige så højt af som "You Had Me At Hello". Jeg er generelt vild med Sophie Kinsellas bøger (bare ikke Shopaholic-serien), da de altid fanger mig hurtigt, og de bare altid er så søde og underholdende, og efterlader én med et smil på læben. Så en stor anbefaling af denne også, hvis du er til chick lit genren.

Den røde labyrint af Lars Kjædegaard:
På dette tidspunkt var jeg løbet tør for mine egne bøger, så denne lånte jeg af min mor. Det var en ganske underholdende krimi, dog ikke så spændende som de nogle gange er. Og så synes jeg sproget i den var lidt underligt og urealistisk nogle gange, men den var nu alligevel ganske okay og meget bedre end ingening ;)

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...