Da der er kommet en del nyere læsere til den sidste tid, tænkte jeg, at det var på tide med nogle nye random facts om mig, så I kan lære mig og nogle af mine små særheder lidt bedre at kende. Kan I genkende nogle af punkterne?
1. Jeg kan egentlig rigtig godt lide at være alene og keder mig sjældent.
2. Når jeg så rent faktisk keder mig, så tager jeg ofte noget at spise eller lægger mig til at sove. Sundt ikke? ;)
3. Jeg tager generelt ofte en "lille" eftermiddagslur, når jeg kommer hjem fra skole/arbejde.
4. Jeg hader lyden af folk, der hoster. Ved godt det er ondt, men kan simpelthen ikke gøre for det!
5. Jeg kan været ret naiv eller godtroende, så jeg hopper næsten altid på den, hvis folk tager pis på mig.
6. Jeg går ret meget op i tennis (spiller desværre ikke selv) og bliver altid så sur, når Caroline Wozniacki taber!
7. Jeg bliver nemt såret, hvis folk ikke er ligeså betænksomme overfor mig, som jeg er for dem, hvilket desværre tit sker.
8. Jeg vil virkelig gerne gøre en del ud af min makeup hver morgen, da jeg synes det er så sjovt, men ender altid med at komme for sent op til at kunne nå mere end det helt basale.

Ej hvor er det hyggeligt at læse facts omkring dig, og billedet passer perfekt! <3
SvarSletKnus
http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/
Tak, jeg tænkte også, at det var meget passende ;)
Slet