Sider

lørdag den 18. oktober 2014

Manglende opdateringer og nyt hår


Jeg beklager virkelig stilheden herinde for tiden (det er efterhånden en kliché nu!), men jeg er simpelthen bare ved at drukne i ting at se til disse dage, og det bliver virkelig ikke bedre det kommende stykke tid, så I kan desværre forvente mere stilhed. For at opsummere de sidste dage så har jeg bl.a. haft travlt i praktikken bl.a. med et stort premierearrangement, besøgt en veninde, der desværre er blevet indlagt, holdt fast i mit træningsprogram, arbejdet på en skoleopgave, forberedt ting til min London-tur i næste uge og så arbejdet i Matas i dag. Så ja, der er rimelig stort stresspotentiale lige dér. I morgen skal jeg lave mit skoleprojekt færdigt og have pakket det meste af tingene til London-turen, da jeg stort set ikke har tid nogle af de andre dage, inden vi tager af sted torsdag morgen, mens jeg også gerne lige skulle få presset lidt tid ind til noget træning og forberedelse af et par blogindlæg til, når jeg er i London.

Det var lidt af en lang smøre, men synes lige jeg skylder jer en ordentlig forklaring! Men udover alle de ovenstående ting, så har jeg også haft tid til at få fikset mit hår denne uge, da det efterhånden var blevet noget trist at se på. Jeg har farvet det samme farve, som jeg plejer (se mere her), og så har jeg fået klippet et godt stykke af det, da spidserne var rigtig slidte. Så det har bestemt pyntet på det, selvom jeg aldrig bliver særlig stor fan af mit hår ;-)

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Super fint hår du har fået :) Og du skal ikke have dårlig samvittighed over bloggen, den løber ingen steder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Og nej, du har ret - synes bare det er svært ikke at få dårlig samvittighed ;)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...