Sider

onsdag den 5. november 2014

Skønhedsfavoritter: Oktober 2014


Så er det allerede igen tid til mine skønhedsfavoritter fra den forgangne måned - denne gang en anelse forsinket pga. en skoleopgave, der skulle afleveres i dag. Men igen har jeg haft en ret travl måned, og jeg har derfor heller ikke en helt masse nye favoritter, men lidt blev det da alligevel til, så her kommer de:

1. Raunsborg håndcreme:
Selvom efteråret har været utrolig mildt, så kan jeg alligevel godt mærke på mine hænder, at der er blevet koldere udenfor, og denne håndcreme er derfor super god til at give noget fugt. Og den dufter godt og fedter ikke.

2. Dior Star foundation i farven "010":
Denne nye foundation fra Dior er super lækker, da den både dækker godt, men samtidig ser meget naturlig ud på huden, da den ikke er for mat (men heller ikke for shiny), og så dufter den bare så skønt. Jeg har den i den lyseste farve med neutrale undertoner, fordi jeg er sådan en blegfis ;)

3. Estee Lauder Sumptuous Extreme mascara:
Jeg hadede virkelig denne mascara det første stykke tid, jeg brugte den, da den har et virkelig stort børstehoved (ala Diorshow), og det er virkelig lang tid siden, jeg sidst har haft en så stor mascara, og jeg endte derfor med sorte klatter over det hele. Men efterhånden som jeg har vænnet mig til den og den er blevet en anelse mere tør, så er jeg virkelig blevet glad for den, specielt fordi man på ingen tid kan opnå en dramatisk effekt.

4. Nuxe læbepomade:
Samtidig med at hænderne bliver lidt mere tørre i det koldere vejr, så gælder det samme for læberne. Og dette er min absolutte yndlings, når vi snakker fugt til læberne!

5. Dior Blooming Bouquet parfume:
Denne smukke og super søde minitureudgave af parfumen har jeg fået gennem mit arbejde, og den dufter bare så skønt - meget feminint og blomsterligt, som navnet indikerer. Hvis jeg havde lidt ekstra penge liggende, kunne jeg virkelig godt være fristet af den større udgave.

Har I nogle skønhedsfavoritter for tiden, I har lyst til at dele? :)

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...