Sider

søndag den 4. januar 2015

Skønhedsfavoritter: December 2014


Så blev det tid til mine skønhedsfavoritter fra december måned, som i høj grad bærer præg af min nyfundne kærlighed til neglelak, og hvor jeg også lige har tilladt mig at snige et par julegaver med. Så her er de:

1. REN ansigtsmaske:
Denne maske er bare super lækker til vintertrist hud. Den virker både eksfolierende og giver udstråling til huden, så den føles super blød og ser meget friskere ud efter brug.

2. Chanel "Chance Eau Fraiche" parfume:
Okay, det er måske lidt snyd at tage denne med, da jeg jo kun har haft den siden juleaften. Men jeg elsker den så meget, at jeg har brugt den hver dag siden. Den dufter dejlig frisk, og jeg har bare ønsket mig den i over et år nu, så er så utrolig glad for endelig at eje den!

3. Clinique deodorant:
Min hud under armene kan godt være ret irriteret nogle gange, men det har virkelig hjulpet at skifte min deodorant ud med denne parfumefri udgave fra Clinique, som jeg har brugt i et par måneder nu. Og selvom den ikke har nogen duft, så er den ganske effektiv.

4. OPI neglelak i farven "Ski Teal We Drop":
Jeg har som sagt længe været i en periode, hvor jeg ikke rigtig har gidet neglelak, men i december fik jeg pludselig lyst til det igen. Og den mørkeblå farve har jeg brugt en hel del - den er så fin!

5. CND topcoat:
Endnu en julegave! Men denne topcoat er klart den bedste, jeg har prøvet, og den giver mig mindst en ekstra dag uden afskalling i forhold til andre topcoats. Dog ikke den hele uge, som de siger, men det er jo også helt umuligt, hvis man som mig ingen opvaskemaskine har, og derfor vasker op hver dag.

6. Depend remover pen:
Denne lille pen, der kan fjerne neglelak, er super smart, hvis man som mig ikke altid kan undgå at få neglelakken lidt uden for neglene. Den er effektiv og virkelig nem at bruge, fremfor at skulle finde neglelakfjerner og vat frem.

Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...