Sider

lørdag den 31. januar 2015

Skønhedsfavoritter: Januar 2015


Så er vi jo allerede på vej ind i en ny måned igen, og det er derfor tid til en omgang skønhedsfavoritter her på bloggen. Der er både et par nye ting og nogle gengangere, så her kommer de:

1. Lily Lolo mineralfoundation i farven "Blondie":
Jeg havde ikke brugt denne mineralfoundation i lidt tid, da jeg altid har en masse forskelligt at vælge i mellem. Men jeg fandt den frem igen denne måned og blev endnu engang mindet mig om, at det er det absolut bedste foundationprodukt til mit ansigt. Den dækker helt fantastisk, ser så flot og naturlig ud på huden og farven passer mig perfekt - kan ikke rose den nok! Desværre har jeg lige brugt det sidste af den, så jeg skal have købt mig en ny, for den er slet ikke til at undvære. Se min anmeldelse og et før/efter-billede af mig lige her.

2. Juicy Couture "Couture La La" parfume:
Som jeg skrev i et indlæg for nogle dage siden, så fandt jeg denne parfume til halv pris i Matas, hvilket jo er lidt af et kup (tror dog desværre, det er fordi den er udgået af sortiment). Duften er mere voksen og sofistikeret end flakonen signalerer efter min mening, og den er klart mere "voksen" i duften end mine andre fra Juicy Couture (som er de to i rollerball'en længere nede). Men den er dejlig frisk, og jeg er super glad for en ny skøn parfume til samlingen!

3. Clinique chubby stick i carven "07 Super Strawberry":
Denne chubby stick giver den smukkeste og naturligste bærfarve på læberne, og farver faktisk ret godt og er ret holdbar i forhold til, at det mest er en farvet læbepomade. Har brugt den så mange dage denne måned, den er så fin!

4. Nuxe læbepomade:
Det er bestemt ikke første gang, denne læbepomade har været med i mine favoritter, men den er bare så lækker. Og så har jeg lige taget hul på en ny, så derfor synes jeg, den skulle med igen!

5. Juicy Couture rollerball-parfumer:
Denne smarte lille ting fulgte med i den Viva la Juicy Noir-gaveæske, jeg købte på udsalg i Matas for nyligt. Den indeholder små rollerballparfumer med den klassiske Viva la Juicy-duft og Noir-udgaven.  Den er super smart at have liggende i tasken eller med på en rejse. Og jeg er jo kæmpe fan af duftene!

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Smukt billede - virkelig inspirerende :)

    Er selv fan af Nuxes læbepomade og Cliniques chubby stick :)

    / Liselotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, tusind tak! Og det kan jeg godt forstå - de er også begge så lækre :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...