Sider

lørdag den 28. februar 2015

Den fineste læbefarve


Jeg er ret så vild med Cliniques chubby sticks og i særdeleshed farven "07 Super Strawberry", som næsten konstant har været på mine læber de sidste par måneder. Chubby sticks er jo en slags farvet læbepomade og giver derfor en meget naturlig farve og shine til læberne, så selvom denne farve umiddelbart ser ret skrap ud, så ser den super naturlig ud på læberne, men giver alligevel en fin hindbærrød farve på læberne. Jeg havde den bl.a. på på dette billede:


Er den ikke bare super fin? Og så føles den virkelig behagelig på læberne. Er I også vilde med chubby sticks? ;)

Follow on Bloglovin

fredag den 27. februar 2015

Fredag og sådan..


Ih altså, det er efterhånden ved at være noget af en cliché med mine forklaringer på mit fravær fra bloggen, men sandheden er simpelthen bare, at 2015 bestemt ikke har været noget godt år på det personlige plan indtil videre - slet slet ikke! Vi kæmper lige nu med noget meget alvorlig sygdom i familien, som bare tager rigtig hårdt på mig, og i den forbindelse føles det også pludselig bare utrolig overfladisk at snakke om pænt tøj og læbestifter. Kender I det? Men på den anden side, så er det jo egentlig også noget pjat, for det nytter jo ikke noget at sætte sit liv fuldstændig på pause, når det hele bliver svært. Så nu hvor jeg lige har haft lidt tid til at sunde mig, så skal der nok komme mere gang i den herinde igen, jeg har endda også en del gode idéer til kommende indlæg. Men jeg syntes i hvert fald lige, jeg skyldte jer en forklaring! Vi blogges ved (i morgen, I promise!) og så må I have en skøn weekend allesammen :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 24. februar 2015

Den sødeste kærlighedshistorie...


Jeg er ikke lige i det bedste humør for tiden af flere forskellige grunde, så her i sidste uge, da jeg skulle finde en bog at gå i gang med, stillede jeg mig simpelthen bare foran min bogreol og ledte efter den bog, som jeg forbandt med den største glæde. Valget faldt på Stephanie Perkins' "Anna and the French Kiss", og nu da jeg er færdig med at genlæse den, var det bestemt det rigtige valg! Det er nemlig bare den sødeste kærlighedshistorie, som bare gør én så glad, når man læser den. Den handler om pigen Anna, der bliver sendt på kostskole i selveste Paris, hvor hun forelsker sig i en skøn fyr, men det er ikke helt problemfrit! Så hvis du er på udkig efter en super god og (sukker)sød kærlighedshistorie, så vil jeg klart anbefale denne, og hvis du ikke er til engelske bøger, så udkommer den på dansk i april. Seriøst, læs den! :)

Follow on Bloglovin

lørdag den 21. februar 2015

Serieanbefaling: Gilmore Girls

Jeg har set virkelig mange tv-serier gennem tiden og for nyligt genså jeg én af mine absolutte favoritter, nemlig Gilmore Girls. Den er efterhånden nogle år gammel, og derfor er der sikkert mange af jer, der allerede har set den, men hvis der skulle være nogen, der ikke har, så vil jeg lige sende en varm anbefaling af sted. Den er nemlig bare så skøn, hyggelig og virkelig en klassiker inden for tv-serier. Den handler om et mor/datter-forhold, at vokse op, familie, kærlighed og alle de tilhørende problemer, der opstår, og så foregår det alt sammen i en charmerende lille by med de bedste og mest originale karakterer. Den er som sagt bare så hyggelig, men også meget original med en helt speciel og karakteristisk atmosfære og stemning. Så den kan i hvert fald klart anbefales, hvis du er bare lidt til den slags genre.
Har I set Gilmore Girls? Og jer der har, er I ligeså vild med den, som jeg er? :)

Follow on Bloglovin

torsdag den 19. februar 2015

Den perfekte blå skjorte?


Jeg har i lang tid været på jagt efter en klassisk blå skjorte, men har gang på gang måttet opgive, da jeg simpelthen ikke kan finde én, der sidder pænt på mig. Jeg så dog her for nyligt, at Ganni kommer med en virkelig lækker skjortekollektion her til april, og de lækre billeder af netop den kollektion fik mig igen til at drømme om den perfekte blå skjorte.

Jeg har derfor sat mig for, at nu skal jeg simpelthen bare finde én, der sidder godt på min figur, om jeg så skal hele Aalborg og internettet igennem først. Dog skal det også lige siges, at dem jeg indtil videre har prøvet mest har været i den billige ende, så jeg håber, at hvis jeg er villig til at give lidt mere for den, at den så sidder bedre og ikke ligner et telt på resten af mig, hvis den også skal passe over brystet, som de andre har tendens til. Jeg vil derfor helt klart se nærmere på Gannis skjortekollektion, når den kommer, og evt. også prøve nogle fra Ralph Lauren, da de jo om nogen er kendt for klassiske skjorter. For blå skjorter er jo også netop så klassiske og tidsløse, at det bestemt er en investering, der er værd at kaste lidt ekstra penge efter. Er I ikke enige? ;)

Billeder: Ganni / Ralph Lauren
Follow on Bloglovin

søndag den 15. februar 2015

Outfit: Læder på læder

Rullekrave: H&M - Cardigan: Ichi - Bukser: H&M - Taske: David Jones - Støvler: Bianco


Det føles en anelse overfladisk med et "dagens outfit"-indlæg på en dag som denne med alt det forfærdelige, der er sket i København. Men på den anden side så skal livet jo også gerne gå videre, som det plejer, og derfor kommer indlægget altså alligevel op som planlagt i dag. Og nøj, hvor er det lang tid siden, jeg sidst har lagt et outfit op, der var faktisk ikke et eneste i hele januar! Billederne her er fra den anden dag, og outfittet er jo ret simpelt og klassisk med den sorte rullekrave og den lange cardigan, men forhåbenligt gjort lidt mere spændende med læderbukserne ;) Cardiganen er forresten ny, jeg har nemlig fået den af min mor, der oprindeligt havde købt den til sig selv, men hun brød sig ikke om materialet, så jeg var så heldig at få den i stedet, og det er jeg super glad for!

Den kommende uger byder kun på en enkelt arbejdsdag for mig tirsdag, så jeg har stort set vinterferie, hvor jeg bl.a. har nogle veninde- og familieaftaler, så det glæder jeg mig til. Har I vinterferie? I må i hvert fald have en skøn uge uanset! :)

Follow on Bloglovin

torsdag den 12. februar 2015

Random facts


Det er ved at være et godt stykke tid siden, jeg sidst har lavet et "random facts"-indlæg, men da de som regel altid bliver taget godt i mod, kommer der her endnu en lille portion mærkelige informationer om mig ;)

  • Jeg har aldrig været på skiferie og har heller ikke lyst til at prøve det, da jeg hverken er til sne, kulde, højder, fart eller action. Det ville nok ikke være et godt match??
  • De eneste rundstykker, der dur i min verden, er birkes (de rigtige, ikke københavner/te-udgaven).
  • Hvis jeg ikke tager en D-vitaminpille med en meget høj dosis hver dag, falder mit D-vitamintal til et nærmest ikke-eksisterende niveau, som var jeg et ældre menneske.
  • Det er ganske enkelt umuligt for mig at stå tidligt op, hvis jeg ikke har en konkret aftale af skulle stå op til.
  • 9 ud af 10 dage ender mit hår i en høj knold, da alt andet simpelthen kræver for meget arbejde med det hår, jeg er udstyret med (krøllet, fint og evigt kun mellemlangt).
  • Mit allerstørste ønske lige nu er at finde et godt job, da jeg jo lige er blevet færdiguddannet.
  • Hvis pizza var sundt, ville nok sådan ca. spise det hver anden dag, så stor er min kærlighed simpelthen!

Har I lignende små særheder? Eller noget helt andet sjovt måske? :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 10. februar 2015

Klassiske hverdagskjoler

1 - 2 - 3 - 4

Jeg foretrækker til enhver tid at gå i kjole fremfor jeans, da det bare er så meget mere behageligt, men de fleste dage ender jeg dog alligevel i jeans. Det sidste stykke tid har det hovedsageligt været pga. det virkelig kolde vejr, men derudover synes jeg også, at mange af mine kjoler er lidt for "fine" til almindelig hverdagsbrug. Jeg kunne derfor virkelig godt bruge nogle flere helt enkle og klassiske hverdagskjoler, specielt nu hvor vejret heldigvis er blevet lidt mildere igen - de sidste dage har jo nærmest været helt forårsagtige, det er så skønt!

Jeg har derfor fundet nogle rigtig gode bud på lækre hverdagskjoler (der oven i købet også står til rigtig gode priser!) fra Stylepit, som har et kæmpestort udvalg af fine kjoler. Jeg er specielt vild med den grå med den lille rullekrave, da jeg er stor fan af rullekraver for tiden (det er jeg vist ikke ene om) - dog tror jeg stadig, der skal en cardigan over de korte ærmer, for SÅ godt er vejret alligevel ikke endnu ;) Og ellers er den langærmede grå også bare super fin og måske en anelse mere praktisk på denne årstid. Så ja, jeg overvejer godt nok meget, om én af de fire flotte kjoler skal blive min! Hvordan har I det med kjoler til hverdagsbrug? Er I også vilde med dem eller måske mere til jeans? :)


Follow on Bloglovin

mandag den 9. februar 2015

Kreativt arbejde og smukt vejr


Hvor skønt har vejret ikke lige været i dag? Det var jo næsten helt forårsagtigt med solskin, ingen vind og milde temperaturer - hvor var det bare dejligt og så tiltrængt! Jeg har derfor selvfølgelig også nydt vejret rigtig meget hele dagen, først med en dejlig gåtur langs Limfjorden i forbindelse med et møde i morges. Derefter tog jeg hjem til mine forældre (og bliver her et par dage, min farmor har nemlig fødselsdag!), hvor jeg gik en skøn tur med Minnie. Derudover har dagen stået på en del kreativt arbejde både i forhold til bloggen, jobansøgning og min onlineportfolio, som jeg arbejder på for tiden, og så selvfølgelig familiehygge. Alt i alt en skøn dag! Vejret lagde ligesom også op til det, ikke? ;)

Follow on Bloglovin

lørdag den 7. februar 2015

Nyt til mobilen


Jeg har været så heldig at få en fin lille gave af OnkelBillig.dk, nemlig en super smart kameralinse til min iPhone (den kan dog også bruges til en masse andre mobiler). Jeg har nemlig længe været lidt træt af, at telefonens kamera ikke kan fokusere, hvis man kommer rimelig tæt på motivet, og det derfor ikke er muligt at tage makrobilleder. Linsen har en to i én funktion, så man både får en makrolinse, hvor man jo så kommer tættere på motivet, samt en widelinse, hvor man kommer længere væk fra det, og dermed kan få mere med i billedet. Dog synes jeg ikke wide-delen fungerer særlig godt på min telefon (iPhone 5S), da linsen laver nogle sorte kanter og forvrænger det hele lidt i siderne, men nu var det jo så også heldigvis makro-delen, jeg var mest interesseret i ;)

Linsen fungerer helt praktisk sådan, at man klistrer en lille (stærk) magnetring omkring telefonens kamera, så man nemt kan sætte linsen på magnetringen og tage den af igen. Det er jo både super nemt og smart! Så hvis du er på udkig efter en billig kamera linse til mobil, er den bestemt et godt bud - jeg er i hvert fald super glad for makrolinsen. For se nemlig lige, hvilken forskel den gør på dette før/efter-billede, det er ret imponerende:


Follow on Bloglovin

onsdag den 4. februar 2015

Den bedste ansigtsscrub


Det er bestemt ikke første gang, jeg har snakket om denne ansigtssscrub her på bloggen, men den ér og bliver altså bare min yndlings, så jeg tænkte, det var på tide at nævne den igen. Det er selvfølgelig Origins' "Modern Friction", som er en super skånsom, naturlig og ikke mindst effektiv scrub til ansigtet. Man kan se og føle et resultat med det samme specielt her om vinteren, hvor huden bliver meget tør og trist at se på. Den skal først masseres på tør hud (medmindre man har sart hud, så fugt den lidt først), hvorefter den skal skummes op med lidt vand og så skyldes af igen. Og voila - så har man seriøst den fineste og blødeste hud! Jeg bruger den ca. en gang om ugen, og den gør virkelig en forskel specielt i forhold til hudens overflade, tørre pletter osv. Så jeg kan virkelig kun anbefale den. Dog er den en anelse i den dyre ende, men den er bestemt det værd og holder desuden også i rigtig lang tid. Den fås i to størrelser: 50 ml til 160 kr og 125 ml til 325 kr og kan bl.a. købes lige her. Har I prøvet "Modern Friction" og er I lige så vilde med den som mig? :)

Follow on Bloglovin

mandag den 2. februar 2015

Hverdagstanker

Et par Instagram-billeder fra den sidste tid; det smukkeste vinterlandskab og mit dimissionslook ;)

Jeg tænkte lige at det var på tide med en lille livsupdate, da de sidste mange indlæg har været ret målrettet et specifikt emne. Jeg havde troet, at mit "nye" liv som færdiguddannet og jobsøgende ville have været lidt mindre travlt end eksamenstiden, men indtil videre har jeg måttet tro om igen. Jeg har nemlig haft en hel del arbejde i Matas, samt en del andre aftaler, møder og så det ret tidskrævende arbejde med at lave ansøgninger og søge jobs. Så mange fridage er det ikke blevet til indtil videre, men det er jo også kun godt at holde sig i gang. Derudover er jeg også endelig kommet i gang med træningen igen, og det kan virkelig mærkes i hele kroppen ovenpå min alt for lange pause - av av! Og så synes jeg heldigvis, jeg føler mig lidt mere inspireret mht. bloggen for tiden, det kniber bare en anelse med tiden stadig, men bare inspirationen er der, så går det nok. Ellers håber jeg, I har det godt allesammen - I er lidt stille i kommentarerne for tiden, men det matcher nok også meget godt stilheden fra min side ;) Hav en skøn uge!

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...