Sider

onsdag den 29. april 2015

Forsinkede skønhedsfavoritter: Marts 2015


Ja, dette må siges at være en noget forsinket udgave af mine skønhedsfavoritter fra marts måned, men har jo desværre ikke kunnet gøre så meget uden computer. Og jeg fandt ud af, at Photoshop ikke virker på min gamle computer, som jeg sidder ved nu, så jeg måtte forsøge mig med et gratis program, da dette billede skulle redigeres og synes heldigvis resultatet blev acceptabelt nok. Men her har I i hvert fald nogle skønhedsfavoritter - kun en måned forsinket ;)

1. Dior "It Lash" mascara:
Jeg var ikke super glad for denne mascara i starten - den føltes lidt tør i forhold til de sidste par stykker, jeg har brugt. Men nu elsker jeg den! Den giver super fine vipper med masser af volumen og seperation af vipperne, og børsten er super nem at bruge. Og se lige den smukke emballage!

2. Loreal øjenbrynsmascara i farven "Medium/Dark":
Denne "mascara" til øjenbrynene giver et super fint og naturligt resultat til øjenbrynene og giver både farve og hold/form til dem. Jeg har dog ikke de mest fyldige bryn, så skal lige fylde et par huller ud med en blyant også, men ellers er den bare så smart!

3. Maybelline Baby Lips i farven "Pink Shock":
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår Baby Lips-hysteriet, da jeg synes, der findes så mange andre og bedre læbepomader. Men denne giver nu en super fin og naturlig pink farve til læberne, samtidig med den giver lidt fugt til læberne.

4. Yves Saint Laurent "Black Opium" parfume:
Jeg ville normalt aldrig selv gå efter en så kraftig duft som denne, da jeg generelt mest er til friske og lette dufte. Men da jeg fik denne lille søde prøve, skulle jeg selvfølgelig prøve den, og jeg er faktisk ret så vild med den! Den er klart mere en aftenduft, men jeg føler mig i hvert fald super feminin og sofistikeret, når jeg har den på ;)

5. Shiseido foundationpensel:
Denne pensel er simpelthen bare så fantastisk at lægge foundation på med. Den giver virkelig en helt naturlig og fejlfri overflade, og jeg kan kun anbefale at prøve den. Uden tvivl min favorit til påføring af foundation!

Har I nogle skønhedsprodukter, I er helt vilde med for tiden? :)

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Elsker beauty anmeldelser :)

    Ønsker mig parfumen

    / Liselotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er altså også bare SÅ god! :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...