Sider

søndag den 31. maj 2015

Skønhedsfavoritter: April og maj 2015


Så blev det endelig tid til en omgang skønhedsfavoritter igen, da sidste måned desværre måtte udgå pga. mine mange computerproblemer. Derfor slår jeg de to måneder sammen, så her kommer mine skønhedsfavoritter fra april og maj:

1. Shiseido "Ibuki" cleanser:
En virkelig lækker cremet og skummende rens til ansigtet, som effektivt fjerner makeup og snavs og efterlader huden super blød og ren. Og så er den virkelig bare drøj i brug, for man behøver helt seriøst kun en klat på størrelse med en ært til at rense hele ansigtet!

2. Clarins "Double Serum":
En virkelig god og plejende serum, som har en del aktive anti-age ingredienser i sig, som jeg desværre har brug for, for jeg har fået et par linjer i panden (GISP!) og har meget stor alderskrise over det! Men jeg kan klart se forskel på min hud, når jeg bruger den, selvom mine linjer desværre ikke er forsvundet endnu i hvert fald, men jeg har så også kun brugt den i en god måneds tid ;)

3. Michael Kors "Sporty Citrus" parfume:
Har I set de smukke Michael Kors dufte og make-up, der er kommet i udvalgte Matas-butikker? Jeg er helt vild med produkterne, og denne parfume dufter bare så godt og meget lig dens navn, for den er bare så dejlig frisk. Og virkelig en fin og klassisk flakon!

4. Origins "Make A Difference" natcreme:
Denne natcreme har virkelig gjort en forskel for min hud! Normalt brugte jeg gelecremen i samme serie om aftenen, og selvom jeg også er helt vild med den, kunne jeg bare stadig godt have tendens til en anelse tør hud. Men det er helt væk nu med brugen af natcremen, for den er altså bare noget mere rig i konsistensen og ja, bare virkelig lækker.

5. Rimmel "Exaggerate" brun eyeliner:
Jeg er gået tilbage til brun eyeliner, da jeg er kommet frem til, at det klæder mig bedst, i hvert fald til hverdagsbrug. Og denne serie af eyelinere fra Rimmel er altså bare min yndlings, da de er super nemme at påføre og utrolig holdbare. Og den brune farve er bare super fin - ikke for grå og ikke for rød.

6. MAC læbestift i farven "Fanfare":
Jeg er så vild med denne farve, som jeg vil beskrive som en frisk rosafarve. Den giver masser af varme til ansigtet og er godt farvepigmenteret uden, at det ser for voldsomt ud overhovedet. Det er virkelig bare en perfekt hverdagsfarve specielt her til forår og sommer, da den har lidt koral i sig.

Og det var det! Har I nogle lækre skønhedsprodukter, I kan anbefale? :)

Follow on Bloglovin

lørdag den 30. maj 2015

Gårsdagens outfit

Blazer: H&M - Top: Modström - Jeans: Global Funk - Sko: Converse - Taske: David Jones 
Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors


Endelig blev det tid til et outfit på bloggen igen! Tøjet er fra i går, men billederne er taget i dag, da det regnede alt for meget i går, da jeg kom hjem. I dag blæste det så til gengæld bare en halv pelikan. Men tilbage til outfittet, så er både jeans og top ret nye, og jeg er bare så glad for begge dele - ellers er det jo bare et ret afslappet hverdagsoutfit, men jeg er nu ret vild med det. Dagen i går gik bare med arbejde, og derefter café- og shoppehygge med en dejlig veninde, mens i dag bare har været rimelig afslappet for en gang skyld. I morgen har jeg så en lille kort vagt i Matas og ellers ikke de helt store planer. Den kan nu hurtigt gå sådan en weekend!

Follow on Bloglovin

torsdag den 28. maj 2015

Mine fødselsdagsønsker

1. Lysestager - 2. Shiseido bodycreme - 3. Lyngbyvase - 4. Lysestager (sølv/sort- 5. Sæbedispenser - 6. Bog

Det er ikke til at forstå, men det er ved at være den tid på året igen, hvor jeg fylder år. Jeg bliver hele 24 år den 17. juni, og det kan jeg bare slet ikke forstå! Men det er jo ikke helt skidt at have fødselsdag, og én af grundene til det er jo, at man får gaver. Og hvis jeg selv skal sige det, synes jeg, at jeg har nogle ret lækre ønsker i år. Som I kan se på collagen, ønsker jeg mig en del boligting, hvilket jeg faktisk ikke normalt plejer at gøre i specielt høj grad. Men jeg har gennem de sidste måneder gået ret meget op i at få piftet min lejlighed lidt op (se bare her og her), og tingene på ønskelisten vil simpelthen bare lige være prikken over i'et. Derudover ønsker jeg mig også en lækker opstramende bodycreme fra Shiseido, som jeg før har prøvet og været meget imponeret af. Og sidst men ikke mindst en god krimi - det kan man altid bruge! Har I nogle spændende ting, I ønsker jer for tiden? :)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 26. maj 2015

Sommerferieplaner??


Den kommende sommerferie er den første, jeg har haft i mange år uden nogen som helst form for planer - og faktisk også uden ret meget ferie overhovedet. Jeg er jo gået rimelig direkte fra uddannelse og så ud på arbejdsmarkedet og har derfor ikke nået at optjene en hel masse ferie. Jeg har kun én uge optjent fra mit studiejob i Matas, og det er derfor hvad jeg må nøjes med i år. Og den ene uge har jeg ikke nogle specielle planer for, da jeg gerne vil slappe helt og aldeles af. Men det er nu også helt i orden med mindre ferie, for jeg er jo bare så super taknemlig for mit arbejde. Jeg kan dog godt kigge på det ovenstående billede og drømme mig ret så meget tilbage til Spanien, hvor jeg var på ferie sidste år. Har I nogle spændende planer for sommerferien? Så må i meget gerne dele dem i kommentarerne, så jeg kan læse drømmende med ;)

Follow on Bloglovin

mandag den 25. maj 2015

Den der blå skjorte


Efter gårsdagens mere alvorlige indlæg, føles det altså en smule overfladisk at snakke om skjorter, men pointen med indlægget var jo netop også, at det ikke nytter noget at sætte livet på pause. Så nu skal vi altså snakke skjorter! Jeg har tidligere fortalt en del om min noget håbløse jagt efter en klassisk blå skjorte, der sad godt på mig, og jeg kan nu endelig sige, at jeg har fundet en ret så perfekt én af slagsen. Jeg faldt nemlig over denne fine én fra Vila, som jeg dog desværre ikke lige kan finde online. Men den er bare så fin - ikke for løs og ikke for stram og stoffet er virkelig lækkert. Så jeg er bare så glad for endelig at have afsluttet min skjortejagt! Og I skal helt sikkert nok snart få set den på i et outfit-indlæg ;)

Follow on Bloglovin

søndag den 24. maj 2015

Familiehygge og svære tider


Jeg har tilbragt pinsen sammen med familien, og det har bare været så dejligt! Som I kan se på billederne har vi bl.a. gået ture i den smukke nordjyske natur og spist lækker is. Lige hvad jeg havde brug for! Jeg har generelt prioriteret familien ekstra højt det sidste lange stykke tid, for det hele er ikke ligefrem nogen dans på roser for os. Jeg nævnte tilbage i februar, at vi er ramt af alvorlig sygdom i familien, men har egentlig ikke rigtig nævnt det siden af flere grunde. Først og fremmest er det jo ikke det sjoveste at snakke om, men derudover vil jeg jo også gerne holde bloggen så positiv som muligt. Men den skal heller ikke føles falsk, og det gør den lidt for mig for tiden, da jeg mest bare har fået det til at lyde som om, alt kører på skinner, når det ikke ligefrem er tilfældet. Men det er slut nu, for eftersom jeg endelig er ordentligt tilbage på bloggen igen, skal den altså også bare til at være mere ægte og personlig igen.

Så lige nu er situationen den, at min farmor er uhelbredeligt syg og har været det i nogle måneder, og det er bare rigtig rigtig hårdt. Derudover har jeg tumlet med nogle andre personlige ting, som bare har gjort, at de sidste par måneder ikke har været de nemmeste for mig. På det punkt har jeg dog fået det en del bedre, men situationen med min farmor bliver desværre aldrig bedre, og det må jeg bare lære at leve med. Og ikke mindst se lidt mere positivt på det hele på trods af alt det negative. Jeg har trods alt en skøn familie og skønne venner, et fantastisk arbejde, som jeg er super glad for og generelt mange ting at være glad og taknemmelig over. Det er ikke alt sammen noget skidt, og det skal jeg bliver bedre til at huske på, når det hele er lidt svært. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men jeg prøver da!

Det var meget tekst, men en nødvendighed. Jeg vil sige godnat for i dag, og så blogges vi ved! I må forresten lige bære over med mig her ovenpå min lange ufrivillige pause fra bloggen, for jeg skal altså lige have fundet rytmen igen ;)

Follow on Bloglovin

torsdag den 21. maj 2015

Nye boligdetaljer


Mens jeg har været væk, er der sket en hel del i min lejlighed. Jeg har nemlig tilføjet en masse nye ting, som bare gør mig super glad, hver gang jeg ser på dem. Det er bl.a. nyt pynt på væggene, ny pude og sengetøj, planter, en fin pyntekurv og en mere praktisk, men også super fin vasketøjskurv. Nu mangler jeg kun nogle få ting, før jeg er ved at være helt tilfreds, og da min fødselsdag nærmer sig med hastige skridt, er der derfor en del lækre boligting på ønskeseddelen i år. Men det skal I helt sikkert nok se mere til her på bloggen ;)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 19. maj 2015

Endelig tilbage!


I hørte simpelthen rigtigt - jeg har ENDELIG fået min computer tilbage efter konstant at have haft den inde til reparation over tre gange siden slutningen af marts. Så jeg skulle nu meget gerne være tilbage på bloggen igen, hvis computeren da ellers holder denne gang - jeg tør ikke håbe på for meget ;) Men siden sidst er der ikke sket det helt store faktisk, jeg har dog bare efterhånden en kæmpe liste af nye ting, jeg skal have vist frem, så I skal helt sikkert nok høre en masse fra mig igen nu (og jeg gentager; hvis computeren ellers holder denne gang). Så vi blogges ved - jeg vil lige se lidt Eurovision inden jeg smutter i seng ;)

Follow on Bloglovin

torsdag den 7. maj 2015

Status på computersituationen..


Man skulle tro, det var løgn, men jeg har stadig ikke fået min computer tilbage endnu! Jeg ved simpelthen ikke, hvad de laver med den efterhånden, for den blev sendt til reparation sidste mandag, så jeg skal virkelig ned og klage i morgen. Jeg har selvfølgelig min gamle computer, men den fungerer bare ikke specielt godt, og da jeg har ret travlt med arbejde og diverse andre ting disse dage, har jeg simpelthen bare ikke haft tid til at bruge dobbelt så lang tid som normalt på et blogindlæg, som det desværre tager på denne oldgamle computer. Det er virkelig så surt, for jeg har ellers rigtig mange gode idéer til blogindlæg. Men jeg krydser fingre for, at det snart vender nu! Og ellers håber jeg I har det rigtig godt, og at I har lidt mere held med teknikken end jeg har ;)

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...