Sider

mandag den 29. juni 2015

8 random facts


Så er det endelig blevet tid til en omgang lidt mærkelige facts om mig, for det er da ved at være alt for lang tid siden, jeg sidst har lavet sådan et indlæg. Og de er jo altid så hyggelige! Så her kommer lidt ubrugelig viden om mig:

  • Noget af det, der kan skræmme mig allermest, er følelsen af at blive overvåget, hvilket resulterer i, at jeg SKAL rulle for vinduerne, så snart det begynder at blive mørkt, og også dækker mit webcam på computeren til, efter jeg hørte historier om, at de kan hackes.
  • Efter jeg havde et studiejob som stuepige for nogle år siden, er jeg totalt arbejdsskadet, når jeg selv bor på hotel, for jeg skal altid tjekke alle kroge efter for at sikre mig, at der er gjort ordentligt rent.
  • Apropos arbejdsskader, så er jeg blevet en anelse "snobbet" når det kommer til skønhedsprodukter, efter jeg startede i Matas - det er altså bare mest de dyre mærker, der interesserer mig personligt.
  • Jeg er, hvad der så fint betegnes som en "særlig sensitiv" person.
  • Jeg var virkelig bange for julemanden som barn.
  • Der går nogle gange totalt bedstemor i mig, hvor jeg i perioder er helt vild med at løse kryds og tværs'er, og jeg er faktisk ret så god til det!
  • Jeg spiser altid aftensmad ved sofabordet foran fjernsynet - det må man godt, når man bor alene, ikke? ;)
  • Jeg er generelt ikke særlig god til at få lavet spændende aftensmad til mig selv, og det ender meget tit bare med noget rugbrød eller en hurtig salat.

Kan I nikke genkendende til nogle af tingene, eller er jeg bare helt alene om mine små særheder? :)

Follow on Bloglovin

søndag den 28. juni 2015

Lækkert tilbud i Matas


I morgen og på tirsdag kører Matas et ret så lækkert tilbud, hvor du får 20% rabat på alt, hvis du køber for 400 kr (og lad os bare være ærlige, det er ikke særlig svært at købe for 400 kr i Matas!), så det kan hurtigt blive til lidt af en besparelse. Jeg har samlet en lille collage med nogle lækre produkter, som jeg virkelig godt kunne tænke mig for tiden, så hvis du ligesom mig går og drømmer om nogle ting fra Matas, er det en ret god idé at slå til én af de kommende dage. Det er i øvrigt et Club Matas-tilbud, men du kan jo altid blive medlem, hvis du ikke allerede er det.

Jeg har haft en rimelig travl weekend med studentergilde hele dagen i går og arbejde i dag. Det var dog ikke så lang en arbejdsdag i dag, så der blev også tid til lidt støvsugning og tøjvask og så vist også liiiige en lille eftermiddagslur! ;)

Follow on Bloglovin

torsdag den 25. juni 2015

Det smukkeste bogmærke


Én af mine fantastiske fødselsdagsgaver er dette helt fantastisk smukke bogmærke fra Tom Dixon, som jeg fik af min søde veninde Nina. Jeg blev så overrasket, da jeg åbnede gaven, fordi jeg aldrig havde set dem før og virkelig ikke havde troet, man kunne få så fine bogmærker. Så nu er det bare en endnu større fornøjelse at fordybe mig i en god bog, når noget så fint holder styr på sidetallet for mig! :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 24. juni 2015

De fineste gaver


Så fik jeg taget lidt billeder af mine alt for lækre fødselsdagsgaver, som jeg bare er så utrolig glad for! Jeg fik virkelig bare alt det, jeg havde ønsket mig og meget mere til. Jeg elsker alle de fine nye ting i lejligheden og glæder mig så meget til at få hængt lysestagerne fra Menu op på væggen - de er bare så fine! Udover tingene på billederne fik jeg også nattøj, penge og et gavekort til Vero Moda. Jeg er en meget forkælet pige, må man sige! ;)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 23. juni 2015

Fødselsdagslækkerier


Jeg holdt fødselsdag for familien i går aftes hjemme ved mine forældre, da min 50 kvm lejlighed simpelthen er for lille til ret mange gæster ad gangen. Traditionen tro havde min mor disket op med et hav af lækre kager; jordbærtærter, hindbærsnitter, makronmuffins, kransekagetoppe og nybagte boller. Jeg håber seriøst, jeg bliver ligeså god til at bage engang! Men jeg gik derfor i går meget mæt i seng med et stort smil på læben efter en skøn aften med dejlige mennesker og selvfølgelig også nogle fantastiske gaver. Dem skal I helt sikkert nok få at se på bloggen én af de kommende dage! :)

Follow on Bloglovin

søndag den 21. juni 2015

Jeg har travlt


Jeg har virkelig bare haft en ekstremt travl uge, hvilket bloggen desværre har lidt under de sidste dage, men sådan går det bare nogle gange. Jeg har jo bl.a. haft fødselsdag, været til min kusines fødselsdag, været til personalefest, haft et par venindeaftaler og så selvfølgelig arbejdet en hel del. Så der har bestemt været nok at se til. I morgen holder jeg fødselsdag for hele familien, og ellers står ugen på mere arbejde selvfølgelig og et studentergilde, så det bliver heller ikke ligefrem nogen stille uge, men dog alligevel noget mere stille end denne uge. Jeg er løbet lidt tør for nye billeder til bloggen pga. travlheden, så I får lige et par Instagram-billeder af mine to sunde måltider i dag - at resten så primært har bestået af is, kage og slik taler vi ikke lige om ;) I må have en skøn uge!


Follow on Bloglovin

torsdag den 18. juni 2015

Fødselsdag og valg


I går havde jeg fødselsdag! Og havde også en del internetproblemer, så derfor hørte I slet ikke noget fra mig. Men jeg havde en skøn dag først på arbejde og senere med familien, hvor vi var ude at spise. Og jeg har fået de skønneste gaver, som I nok snart skal få at se her på bloggen. Lige nu sidder jeg og ser valg, og jeg er mildest talt ikke specielt tilfreds med resultatet, så jeg ender nok med at gå tidligt i seng. Vi blogges ved, når jeg er i lidt bedre humør, haha ;)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 16. juni 2015

Nu med nye briller


Jeg bruger kontaktlinser hver eneste dag, og mine efterhånden 6 år gamle (og ikke særlig pæne) briller bliver kun lige hurtigt luftet om aftenen inden, jeg går i seng. Men nu har jeg endelig fået købt mig et par nye fine briller, som jeg helt klart også har tænkt mig at lufte i hverdagen, når jeg ikke lige føler for kontaktlinser. Og jeg er bare så glad for dem allerede, selvom de er lidt ubehagelige for mine øjne, inden de har vænnet sig til dem. Men de klæder mig i hvert fald meget bedre end de gamle! Mærket er Karl Lagerfeld (som etuiet også indikerer), og de er købt i Louis Nielsen. Lad os bare kalde det en "lille" lækker fødselsdagsgave til mig selv, for jeg har jo fødselsdag i morgen ;)

Follow on Bloglovin

mandag den 15. juni 2015

Endnu et outfit

Kjole: Jacqueline De Yong - Cardigan: Vila - Sko: Converse - Taske: Asos - Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors


Jeg prøver så vidt muligt at variere indholdet på bloggen ret godt, men I får altså lige endnu et outfit i denne omgang - dog har jeg lige forsøgt at ændre formatet en anelse. Men dette er helt klart et af mine yndlingsoutfits for tiden! Kjolen er forholdsvis ny og bare super fin til hverdagsbrug, selvom den også sagtens kan styles op til festbrug. Men jeg har brugt denne kombination rigtig meget for tiden, da det både er super behageligt, men også rigtig fint. Jeg bruger generelt meget kjoler disse dage, da det godt kan være lidt varmt med bukser, og så er kjoler jo altså bare mere behagelige.

Follow on Bloglovin

søndag den 14. juni 2015

Den seneste tid på Instagram

1. Lækker og farverig salat. - 2. De lækreste smoothies med familien på Abbey Road. 
3. En træt Minnie efter intens leg med rottebamsen!

4. Jeg har købt det smukkeste (og dyreste!) sæt undertøj, jeg nogensinde har ejet.
5. Mine forældre har forkælet mig med den bedste nye cykel. - 6. Mere lækker salat.

6. Jeg har skiftet den sædvanlige pasta i min grøntsagssovs ud med kikærter, og det er jo SÅ lækkert og meget sundere! 
7. Jeg har som den sidste i verden smagt frozen yoghurt og MUMS!! - 8. Gåtur med søde Minnie.

Så blev det tid til en omgang Instagram-billeder her på bloggen. Husk at følge min profil lige her! Jeg har haft en skøn weekend sammen med familien, hvor jeg har slappet godt og grundigt af, hvilket var stærkt tiltrængt. Så nu er jeg klar til en uge, der byder på en række spændende ting, bl.a. min fødselsdag, fest med arbejdet, familiefødselsdag, og så skal jeg også hente mine nye briller på tirsdag. Så det skal bestemt nok blive en rigtig god uge! :)

Follow on Bloglovin

fredag den 12. juni 2015

Et lidt for varmt outfit

Strik: H&M - Jeans: Lee - Sneakers: Adidas - Solbriller: Ray-Ban - Ur: Michael Kors


Outfittet her er tilbage fra i mandags, hvor dagen startede ud med regn og blæst, men hvor vejret i løbet af dagen blev ret så fantastisk. Derfor var det måske ikke, set i bakspejlet, særlig klogt af mig at tage en meget tyk, varm og syntetisk striktrøje på, for jeg endte virkelig med at have det alt, alt for varmt. Bortset fra det, så synes jeg egentlig, det er et ret fint og ikke mindst behageligt hverdagsoutfit, selvom det måske er en anelse til den kedelige side. Men jeg kan godt lide de matchende grå farver, og så er jeg bare så vild med mine nye sneakers, der udover at være super fine også er så behagelige at have på. Og det skal jo helst være afslappet og behageligt til hverdag.

Nå, jeg vil så småt til at smutte i seng, for det har været en ret hård uge med ekstra meget at se til både på arbejdet og generelt. Så nu vil jeg nyde, at jeg har hele weekenden fri, og så virkelig bare tage det stille og roligt. Og ingen alarm i morgen tidlig - er der noget bedre?? Godnat og rigtig god weekend allesammen! :)

Follow on Bloglovin

torsdag den 11. juni 2015

Fedtsmelteren fra Shiseido


Jeg er kæmpe fan af denne lækre creme fra Shiseido og havde egentlig ønsket mig den i fødselsdagsgave. Men da jeg for nyligt så den i denne 250 ml økonomistørrelse til "bare" 395 kr i Matas (den almindelig udgave i en 200 ml krukke koster 510 kr!), kunne jeg altså ikke lade være med selv at købe den, for det er da virkelig bare et godt køb!

Det er altså virkelig bare en lækker og unik creme. Jeg kan godt lide at kalde den "fedtsmelteren", da den bekæmper fedt og appelsinhud. Og det lyder måske for godt til at være sandt - tro mig, det tænkte jeg også - men jeg synes faktisk den virker overraskende godt! Jeg har nu brugt den på maven over to forskellige perioder (første gang for over et år siden) og har begge gange kunnet se en forandring på nogle centimeter på målebåndet om maven. Og jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at det kan have været tilfældigt, men der har bare ikke været nogen forskel på vægten, så jeg vælger altså at tro på, den virker. Den køler også helt vildt meget, når man smører den på og ja, den er bare super lækker at bruge! Så jeg kan kun anbefale den, specielt når man nu kan få den i økonomistørrelsen :)

Follow on Bloglovin

onsdag den 10. juni 2015

Endnu en ny jakke


Da jeg købte min nye sommerjakke for efterhånden lidt tid siden, købte jeg faktisk endnu en jakke, nemlig denne fine "læder"jakke, også fra Only. Og jeg er bare så glad for den! Er nemlig vild med, at det er en bikermodel, uden at den dog bliver alt for rå, så den passer bare super godt til mig, Så den er allerede blevet brugt flittigt nu, hvor vejret endelig er levet bedre igen. Forresten så kan jeg se, at min anden sommerjakke (fra dette indlæg) er kommet op på Only's webshop igen - oven i købet til en nedsat pris, så den bare koster godt 200 kr. Det er da et scoop! Find den lige her. Og så skal jeg nok lade være med at snakke mere om jakker det næste stykke tid nu ;)

Follow on Bloglovin

tirsdag den 9. juni 2015

Asos shopping


Det gik nok ikke ret manges næser forbi, at Asos.com kørte 20% rabat på hele deres sortiment i sidste uge. Og hvis du følger mig på Facebook ved du, at jeg selvfølgelig som så mange andre benyttede mig af muligheden for at købe nogle lækre ting til ekstra billige penge, og det blev ikke til så lidt. Jeg købte et par super fine sneakers fra Adidas, som jeg er helt vild med til hverdagsbrug, da de ikke er alt for sporty, som nogle af mine andre sneakers har tendens til at være. Derudover blev det også til et par nye Converse-sko, hvilket var stærkt tiltrængt, da mine andre par er mange år gamle - jeg lyver seriøst ikke, når jeg siger, at det ene par er omkring 7 år gamle, det er altså ret vildt, synes jeg! Og sidst men ikke mindst røg der også lige en ret enkel t-shirt fra Nike til træningsbrug med. Så jeg er altså yderst tilfreds med mine køb, og så er det jo bare ekstra dejligt med 20% rabat på det hele! Benyttede I jer også af det gode tilbud? :)

Follow on Bloglovin
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...