Jeg købte denne falafel-mix i Matas for noget tid siden og fik endelig lavet dem i går aftes. Det var en stor succes, så jeg tænkte, jeg ville dele dem med jer. Jeg er ret så vild med falafler, men det er bare sjældent, jeg orker at kaste mig ud i at lave dem helt fra bunden af, men samtidig kan jeg også godt blive træt af dem, man køber på frost. Disse er derfor en perfekt mellemting, og de er simpelthen bare så nemme at lave!
Der skal bare tilsættes lidt kogende vand, hvorefter de skal hvile lidt og så steges. Og det blev der altså så ovenstående måltid ud af i går. Jeg har dog stadig en del af dem tilbage, som jeg vil spise med en frisk salat i morgen. Falaflerne er nemlig lidt krydrede, så det blev en anelse for meget for mig med krydrede bønner og kartofler også.
Falafel-mixen kan købes lige her eller i din lokale Matas (tror de fleste forhandler dem) til en ganske overkommelig pris. Jeg tilsatte forresten en lille smule mere vand, end hvad der stod på pakken, da "dejen" ellers blev lidt for tør efter min mening, så det vil jeg klart anbefale :)

Har du set at din blog er blevet kopieret!!
SvarSlethttp://www.fashionchildren.net/
Jeg ved det desværre godt, det er så creepy :(
Slet